Spring til indhold

Lena Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lena Pedersen
Medlem af Folketinget
valgt i Viborg Amtskreds
Embedsperiode
4. december 1973 – 9. januar 1975
Personlige detaljer
Født8. maj 1939
Død7. juni 2006 (67 år)
Politisk partiCentrum-Demokraterne
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Lissi Lena Pedersen (født Olsen 8. maj 1939 i Sakskøbing, død 7. juni 2006) var en dansk disponent og politiker som var medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne fra 1973 til 1975.[1]

Pedersen blev født i Sakskøbing i 1939 som datter af bestyrer Aage Olsen. Hun havde realeksamen og var uddannet som advokatsekretær og tekstildisponent.[1] Hun ville gerne være skuespiller og læste hos Tove Bang. Pedersen var sekretær for Volmer SørensenAmager Scenen i flere år og arbejdede senere som sekretær på Berlingske Tidendes chefredaktion.[2] Da hun blev valgt til Folketinget var hun disponent.[1] Senere blev hun pressechef på Dyrehavsbakken og arrangerede underholdningen på friluftsscenen i flere sæsoner. Lena Pedersen optrådte som skuespiller i Vildbjerg Revyen i nogle år.[2]

Hun blev i 1973 folketingskandidat for det nydannede parti Centrum-Demokraterne i Viborgkredsen. Hun blev valgt ved folketingsvalget i 1973 i Viborg Amtskreds og var medlem af Folketinget fra 4. december 1973 til 9. januar 1975.[1]

  1. ^ a b c d Lena Pedersen (CD), Folketinget, 20. december 2021, hentet 5. januar 2022
  2. ^ a b "Lena Pedersen", gravsted.dk, hentet 5. januar 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]