Spring til indhold

Washington Open

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Legg Mason Tennis Classic)
Washington Open
Arrangement
Grundlagt1969; 55 år siden (1969)
SpillestedWilliam H.G. FitzGerald Tennis Center
VærtsbyWashington D.C., USA
UnderlagHardcourt
Websitecitiopentennis.com
ATP Tour
KategoriATP 500
Deltagerfelt48S / 24Q / 16D / 4DQ
Præmiesum$ 2.100.230  (2024)
WTA Tour
KategoriWTA 500
Deltagerfelt28S / 16Q / 16D
Præmiesum$ 922.573  (2024)
Flest titler
HerresingleUSA Andre Agassi (5)
DamesingleSlovakiet Magdaléna Rybáriková (2)
Rusland Svetlana Kuznetsova (2)
HerredoubleUSA Marty Riessen (4)
USA Bob Bryan (4)
USA Mike Bryan (4)
DamedoubleJapan Shuko Aoyama (4)
Senest opdateret: 27. juli 2024

Washington Open er en tennisturnering, som hvert år i starten af august bliver spillet på hardcourt-baner i William H.G. FitzGerald Tennis Center i Rock Creek Park i Washington D.C., USA. Washington Open er en del af ATP Tour i kategorien ATP Tour 500 og WTA Tour i kategorien WTA 500. Turneringen er endvidere en del af US Open Series, der samler en del af optaktsturenringerne til US Open. Fra 2012 blev turneringen markedsført under navnet Citi Open på grund af et navnesponorat fra banken Citi, og i 2023 blev titelsponsoratet udvidet til også at omfatte investeringfonden Mubadala, og samtidig ændredes navnet til Mubadala Citi DC Open.

I herresingle er Andre Agassi indehaver af rekorden for flest titler med 5 (1990–91, 1995, 1998–99) og flest finalepladser med 6 (tabt finale i 2000). Han deler endvidere rekorden for flest titler i træk (2) med Michael Chang (1996–97), Juan Martín del Potro (2008–09) og Alexander Zverev (2017–18). I damesingle er Magdaléna Rybáriková den eneste spiller med to titler (2012–13) og deler rekorden for flest finalepladser (2) med Anastasija Pavljutjenkova, der tabte finalen i både 2012 og 2015. I herredoublerækken deler Marty Riessen (1971–72, 1974, 1979) samt Bob og Mike Bryan (2005–07, 2015) rekorden for flest titler (4), men Bryan-brødrene er de eneste med tre titler i træk. Bryan-brødrene har også rekord for flest finalepladser (6, tabte finaler i 2001–02) sammen med Raúl Ramírez (vinder i 1976, 1981–82, tabende finalist i 1975, 1978–79). I damedouble er Shuko Aoyama (2012–14, 2017) den eneste spiller med fire titler, den eneste med tre titler i træk og den eneste med fem finalepladser (tabte finalen i 2016).

Turneringen blev etableret i 1969 af Arthur Ashe sammen med Donald Dell og John A. Harris,[1] og i perioden 1969-81 blev den spillet under navnet Washington Star International. Fra 1982 til 1992 var navnet Sovran Bank Classic, og i 1983 Newsweek Tennis Classic, hvorefter man gik over til Legg Mason Tennis Classic fra 1994 til 2011. Indtil 1986 blev kampene afviklet udendørs på grusbaner, men siden da er turneringen afviklet på hardcourt som optakt til US Open.

Kvindernes rækker blev spillet for første gang i 2011 i College Park, Maryland under navnet Citi Open, og fra sæsonen 2012 besluttede ATP Tour og WTA Tour at fusionere de to turenringer til et samlet stævne, hvilket medførte, at kvindernes kampe blev flyttet til William H.G. FitzGerald Tennis Center, og at Citi overtog navnesponsoratet fra Legg Mason.[2] I 2023 blev kvinderækkerne i Silicon Valley Classic fusioneret ind i Washington Open, hvorved den opnåede WTA 500-status og dermed blev den første fælles turnering for mænd og kvinde med ATP 500 og WTA 500-status. Turneringen fik dog kritik for, at de ikke samtidig indførte ens præmiepenge for mænd og kvinder.[3]

I 2015 droppede Washington Open sin deltagelse i US Open Series. Da ESPN overtog tv-rettighederne til US Open fra og med 2015, overtog stationen samtidig de eksklusive hjemlige tv-rettigheder til alle turneringerne i US Open Series. Stationen lovede imidlertid kun mindst fire timers dækning på ESPN2 (i 2014 blev dækningen delt mellem ESPN og Tennis Channel),[4] mens resten blev henvist til streaming på ESPN3. Donald Dell kritiserede ESPN for at bruge ESPN3 til at købe sportsrettigheder uden intention om at sende dem på tv, og han udtalte "If you're running a tournament, and it's two million dollars, and sponsorship money in the six million to eight million dollar range, you've got sponsors that don't want to be having only four or six hours on television." Resultatet blev, at Citi Open trak sig fra US Open Series, så turneringen kunne indgå en ny aftale med Tennis Channel. Den fireårige kontrakt til en værdi af $ 2,1 millioner inkluderede 171 timers tv-dækning for hele turneringsugen, og finansiering af forbedrede faciliteter, herunder en anden tv-dækket bane.[5][6]

I 2019 blev ejerskabet af turneringen overtaget af forretningsmanden Mark Ein, og Citi Open vendte tilbage som en del af US Open Series. Tennis Channel opnåede en femårig forlænge af sine medierettigheder.[7]

Den amerikanske legende, Arthur Ashe, vandt turneringen i 1973.
Andre Agassi er den eneste spiller med fem titler.
Aleksandr Dolgopolov vandt titlen i 2012.
Gaël Monfils vandt finalen i 2016 mod Ivo Karlović.
Alexander Zverev med trofæet efter at have vundet titlen i 2018.
år Vinder Finalist Finaleresultat
1969 Brasilien Thomaz Koch USA Arthur Ashe 7–5, 9–7, 4–6, 2–6, 6–4
1970 USA Cliff Richey USA Arthur Ashe 7–5, 6–1, 6–2
1971 Australien Ken Rosewall USA Marty Riessen 6–2, 7–5, 6–1
1972 Australien Tony Roche USA Marty Riessen 3–6, 7–6, 6–4
1973 USA Arthur Ashe Holland Tom Okker 6–4, 6–2
1974 USA Harold Solomon Argentina Guillermo Vilas 1–6, 6–3, 6–4
1975 Argentina Guillermo Vilas USA Harold Solomon 6–1, 6–3
1976 USA Jimmy Connors Mexico Raúl Ramírez 6–2, 6–4
1977 Argentina Guillermo Vilas (2) USA Brian Gottfried 6–4, 7–5
1978 USA Jimmy Connors (2) USA Eddie Dibbs 7–5, 7–5
1979 Argentina Guillermo Vilas (3) Paraguay Víctor Pecci Sr. 7–6(4), 7–6(3)
1980 USA Brian Gottfried Argentina José Luis Clerc 7–5, 4–6, 6–4
1981 Argentina José Luis Clerc Argentina Guillermo Vilas 7–5, 6–2
1982 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl USA Jimmy Arias 6–3, 6–3
1983 Argentina José Luis Clerc (2) USA Jimmy Arias 6–3, 3–6, 6–0
1984 Ecuador Andrés Gómez USA Aaron Krickstein 6–2, 6–2
1985 Frankrig Yannick Noah Argentina Martín Jaite 6–4, 6–3
1986 Tjekkoslovakiet Karel Nováček Frankrig Thierry Tulasne 6–1, 7–6(4)
1987 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (2) USA Brad Gilbert 6–1, 6–0
1988 USA Jimmy Connors (3) Ecuador Andrés Gómez 6–1, 6–4
1989 USA Tim Mayotte USA Brad Gilbert 3–6, 6–4, 7–5
1990 USA Andre Agassi USA Jim Grabb 6–1, 6–4
1991 USA Andre Agassi (2) Tjekkoslovakiet Petr Korda 6–3, 6–4
1992 Tjekkoslovakiet Petr Korda Sverige Henrik Holm 6–4, 6–4
1993 Israel Amos Mansdorf USA Todd Martin 7–6(3), 7–5
1994 Sverige Stefan Edberg Australien Jason Stoltenberg 6–4, 6–2
1995 USA Andre Agassi (3) Sverige Stefan Edberg 6–4, 2–6, 7–5
1996 USA Michael Chang Sydafrika Wayne Ferreira 6–2, 6–4
1997 USA Michael Chang (2) Tjekkiet Petr Korda 5–7, 6–2, 6–1
1998 USA Andre Agassi (4) Australien Scott Draper 6–2, 6–0
1999 USA Andre Agassi (5) Rusland Jevgenij Kafelnikov 7–6(3), 6–1
2000 Spanien Àlex Corretja USA Andre Agassi 6–2, 6–3
2001 USA Andy Roddick Holland Sjeng Schalken 6–2, 6–3
2002 USA James Blake Thailand Paradorn Srichaphan 1–6, 7–6(5), 6–4
2003 Storbritannien Tim Henman Chile Fernando González 6–3, 6–4
2004 Australien Lleyton Hewitt Luxembourg Gilles Müller 6–3, 6–4
2005 USA Andy Roddick (2) USA James Blake 7–5, 6–3
2006 Frankrig Arnaud Clément Storbritannien Andy Murray 7–6(3), 6–2
2007 USA Andy Roddick (3) USA John Isner 6–4, 7–6(4)
2008 Argentina Juan Martín del Potro Serbien Viktor Troicki 6–3, 6–3
2009 Argentina Juan Martín del Potro (2) USA Andy Roddick 3–6, 7–5, 7–6(6)
2010 Argentina David Nalbandian Cypern Marcos Baghdatis 6–2, 7–6(4)
2011 Tjekkiet Radek Štěpánek Frankrig Gaël Monfils 6–4, 6–4
2012 Ukraine Aleksandr Dolgopolov Tyskland Tommy Haas 6–7(7), 6–4, 6–1
2013 Argentina Juan Martín del Potro (3) USA John Isner 3–6, 6–1, 6–2
2014 Canada Milos Raonic Canada Vasek Pospisil 6–1, 6–4
2015 Japan Kei Nishikori USA John Isner 4–6, 6–4, 6–4
2016 Frankrig Gaël Monfils Kroatien Ivo Karlović 5–7, 7–6(6), 6–4
2017 Tyskland Alexander Zverev Sydafrika Kevin Anderson 6–4, 6–4
2018 Tyskland Alexander Zverev (2) Australien Alex de Minaur 6–2, 6–4
2019 Australien Nick Kyrgios Rusland Daniil Medvedev 7–6(6), 7–6(4)
2020 Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021 Italien Jannik Sinner USA Mackenzie McDonald 7–5, 4–6, 7–5
2022 Australien Nick Kyrgios (2) Japan Yoshihito Nishioka 6–4, 6–3
2023 Storbritannien Daniel Evans Holland Tallon Griekspoor 7–5, 6–3
2024 USA Sebastian Korda Italien Flavio Cobolli 4–6, 6–2, 6–0
Yanina Wickmayer vandt titlen i 2016.
Donna Vekić og Svetlana Kuznetsova ved præmieoverrækkelsen efter finalen i 2018.
År Vinder Finalist Finaleresultat
2011 Rusland Nadia Petrova Israel Shahar Pe'er 7–5, 6–2
2012 Slovakiet Magdaléna Rybáriková Rusland Anastasija Pavljutjenkova 6–1, 6–1
2013 Slovakiet Magdaléna Rybáriková (2) Tyskland Andrea Petkovic 6–4, 7–6(2)
2014 Rusland Svetlana Kuznetsova Japan Kurumi Nara 6–3, 4–6, 6–4
2015 USA Sloane Stephens Rusland Anastasija Pavljutjenkova 6–1, 6–2
2016 Belgien Yanina Wickmayer USA Lauren Davis 6–4, 6–2
2017 Rusland Jekaterina Makarova Tyskland Julia Görges 3–6, 7–6(2), 6–0
2018 Rusland Svetlana Kuznetsova (2) Kroatien Donna Vekić 4–6, 7–6(7), 6–2
2019 USA Jessica Pegula Italien Camila Giorgi 6–2, 6–2
2020 Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021 Ingen WTA-turnering
2022   Ljudmila Samsonova Estland Kaia Kanepi 4–6, 6–3, 6–3
2023 USA Coco Gauff Grækenland Maria Sakkari 6–2, 6–3
2024 Spanien Paula Badosa Tjekkiet Marie Bouzková 6–1, 4–6, 6–4
Vinderne i 2016, Daniel Nestor og Édouard Roger-Vasselin.
År Vindere Finalister Finaleresultat
1969 Chile Patricio Cornejo
Chile Jaime Fillol
USA Robert Lutz
USA Stan Smith
4–6, 6–1, 6–4
1970 Sydafrika Bob Hewitt
Sydafrika Frew McMillan
Rumænien Ilie Năstase
Rumænien Ion Țiriac
7–5, 6–0
1971 Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
Australien Bob Carmichael
Australien Ray Ruffels
7–6, 6–2
1972 Holland Tom Okker (2)
USA Marty Riessen (2)
Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
3–6, 6–3, 6–2
1973 Australien Ross Case
Australien Geoff Masters
Australien Dick Crealy
Zimbabwe Andrew Pattison
2–6, 6–1, 6–4
1974 USA Tom Gorman
USA Marty Riessen (3)
Chile Patricio Cornejo
Chile Jaime Fillol
7–5, 6–1
1975 USA Robert Lutz
USA Stan Smith
USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
7–5, 2–6, 6–1
1976 USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
USA Arthur Ashe
USA Jimmy Connors
6–3, 6–3
1977 Australien John Alexander
Australien Phil Dent
USA Fred McNair
USA Sherwood Stewart
7–5, 7–5
1978 USA Arthur Ashe
Sydafrika Bob Hewitt (2)
USA Fred McNair
Mexico Raúl Ramírez
6–3, 6–4
1979 USA Marty Riessen (4)
USA Sherwood Stewart
USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
2–6, 6–3, 6–4
1980 Chile Hans Gildemeister
Ecuador Andrés Gómez
USA Gene Mayer
USA Sandy Mayer
6–4, 7–5
1981 Mexico Raúl Ramírez (2)
USA Van Winitsky
Tjekkiet Pavel Složil
USA Ferdi Taygan
5–7, 7–6(7), 7–6(6)
1982 Mexico Raúl Ramírez (3)
USA Van Winitsky (2)
Chile Hans Gildemeister
Ecuador Andrés Gómez
7–5, 7–6
1983 USA Mark Dickson
Brasilien Cássio Motta
Australien Paul McNamee
USA Ferdi Taygan
6–2, 1–6, 6–4
1984 Tjekkiet Pavel Složil
USA Ferdi Taygan
USA Drew Gitlin
USA Blaine Willenborg
7–6, 6–1
1985 Chile Hans Gildemeister (2)
Paraguay Víctor Pecci
Australien David Graham
Ungarn Balázs Taróczy
6–3, 1–6, 6–4
1986 Chile Hans Gildemeister (3)
Ecuador Andrés Gómez (2)
Brasilien Ricardo Acioly
Brasilien César Kist
6–3, 7–5
1987 USA Gary Donnelly
USA Peter Fleming
Australien Laurie Warder
USA Blaine Willenborg
6–2, 7–6
1988 USA Rick Leach
USA Jim Pugh
Mexico Jorge Lozano
USA Todd Witsken
6–3, 6–7, 6–2
1989 Storbritannien Neil Broad
Sydafrika Gary Muller
USA Jim Grabb
USA Patrick McEnroe
6–7, 7–6, 6–4
1990 Canada Grant Connell
Canada Glenn Michibata
Mexico Jorge Lozano
USA Todd Witsken
6–3, 6–7, 6–2
1991 USA Scott Davis
USA David Pate
USA Ken Flach
USA Robert Seguso
6–4, 6–2
1992 USA Bret Garnett
USA Jared Palmer
USA Ken Flach
USA Todd Witsken
6–2, 6–3
1993 Zimbabwe Byron Black
USA Rick Leach (2)
Canada Grant Connell
USA Patrick Galbraith
6–4, 7–5
1994 Canada Grant Connell (2)
USA Patrick Galbraith
Sverige Jonas Björkman
Schweiz Jakob Hlasek
6–4, 4–6, 6–3
1995 Frankrig Olivier Delaître
USA Jeff Tarango
Tjekkiet Petr Korda
Tjekkiet Cyril Suk
1–6, 6–3, 6–2
1996 Canada Grant Connell (3)
USA Scott Davis (2)
USA Doug Flach
USA Chris Woodruff
7–6, 3–6, 6–3
1997 USA Luke Jensen
USA Murphy Jensen
Sydafrika Neville Godwin
Holland Fernon Wibier
6–4, 6–4
1998 Sydafrika Grant Stafford
Zimbabwe Kevin Ullyett
Sydafrika Wayne Ferreira
USA Patrick Galbraith
6–2, 6–4
1999 USA Justin Gimelstob
Canada Sébastien Lareau
Sydafrika David Adams
Sydafrika John-Laffnie de Jager
7–5, 6–7(2), 6–3
2000 USA Alex O'Brien
USA Jared Palmer (2)
USA Andre Agassi
Armenien Sargis Sargsian
7–5, 6–1
2001 Tjekkiet Martin Damm
Tyskland David Prinosil
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
7–6(5), 6–3
2002 Zimbabwe Wayne Black
Zimbabwe Kevin Ullyett (2)
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
3–6, 6–3, 7–5
2003 Rusland Jevgenij Kafelnikov
Armenien Sargis Sargsian
Sydafrika Chris Haggard
Australien Paul Hanley
7–5, 4–6, 6–2
2004 Sydafrika Chris Haggard
Sydafrika Robbie Koenig
USA Travis Parrott
Rusland Dmitrij Tursunov
7–6(3), 6–1
2005 USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
Zimbabwe Wayne Black
Zimbabwe Kevin Ullyett
6–4, 6–2
2006 USA Bob Bryan (2)
USA Mike Bryan (2)
Australien Paul Hanley
Zimbabwe Kevin Ullyett
6–3, 5–7, [10–3]
2007 USA Bob Bryan (3)
USA Mike Bryan (3)
Israel Jonathan Erlich
Israel Andy Ram
7–6(5), 3–6, [10–7]
2008 Frankrig Marc Gicquel
Sverige Robert Lindstedt
Brasilien Bruno Soares
Zimbabwe Kevin Ullyett
7–6(6), 6–3
2009 Tjekkiet Martin Damm (2)
Sverige Robert Lindstedt (2)
Polen Mariusz Fyrstenberg
Polen Marcin Matkowski
7–5, 7–6(3)
2010 USA Mardy Fish
Bahamas Mark Knowles
Tjekkiet Tomáš Berdych
Tjekkiet Radek Štěpánek
4–6, 7–6(7), [10–7]
2011 Frankrig Michaël Llodra
Serbien Nenad Zimonjić
Sverige Robert Lindstedt
Rumænien Horia Tecău
6–7(3), 7–6(6), [10–7]
2012 Filippinerne Treat Conrad Huey
Storbritannien Dominic Inglot
Sydafrika Kevin Anderson
USA Sam Querrey
7–6(7), 6–7(9), [10–5]
2013 Frankrig Julien Benneteau
Serbien Nenad Zimonjić (2)
USA Mardy Fish
Tjekkiet Radek Štěpánek
7–6(5), 7–5
2014 Holland Jean-Julien Rojer
Rumænien Horia Tecău
Australien Sam Groth
Indien Leander Paes
7–5, 6–4
2015 USA Bob Bryan (4)
USA Mike Bryan (4)
Kroatien Ivan Dodig
Brasilien Marcelo Melo
6–4, 6–2
2016 Canada Daniel Nestor
Frankrig Édouard Roger-Vasselin
Polen Łukasz Kubot
Østrig Alexander Peya
7–6(3), 7–6(4)
2017 Finland Henri Kontinen
Australien John Peers
Polen Łukasz Kubot
Brasilien Marcelo Melo
7–6(5), 6–4
2018 Storbritannien Jamie Murray
Brasilien Bruno Soares
USA Mike Bryan
Frankrig Édouard Roger-Vasselin
3–6, 6–3, [10–4]
2019 Sydafrika Raven Klaasen
New Zealand Michael Venus
Holland Jean-Julien Rojer
Rumænien Horia Tecău
3–6, 6–3, [10–2]
2020 Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021 Sydafrika Raven Klaasen
Japan Ben McLachlan
Storbritannien Neal Skupski
New Zealand Michael Venus
7–6(4), 6–4
2022 Australien Nick Kyrgios
USA Jack Sock
Kroatien Ivan Dodig
USA Austin Krajicek
7–5, 6–4
2023 Argentina Máximo González
Argentina Andrés Molteni
USA Mackenzie McDonald
USA Ben Shelton
6–7(4), 6–2, [10–6]
2024 USA Nathaniel Lammons
USA Jackson Withrow
Brasilien Rafael Matos
Brasilien Marcelo Melo
7–5, 6–3
Vinderne af damedoubletitlen i 2017, Shuko Aoyama og Renata Voráčová.
År Vindere Finalister Finaleresultat
2011 Indien Sania Mirza
Kasakhstan Jaroslava Sjvedova
Hviderusland Olga Govortsova
Rusland Alla Kudrjavtseva
6–3, 6–3
2012 Japan Shuko Aoyama
Kinesisk Taipei Chang Kai-chen
USA Irina Falconi
Sydafrika Chanelle Scheepers
7–5, 6–2
2013 Japan Shuko Aoyama (2)
Rusland Vera Dusjevina
Canada Eugenie Bouchard
USA Taylor Townsend
6–3, 6–3
2014 Japan Shuko Aoyama (3)
Canada Gabriela Dabrowski
Japan Hiroko Kuwata
Japan Kurumi Nara
6–1, 6–2
2015 Schweiz Belinda Bencic
Frankrig Kristina Mladenovic
Spanien Lara Arruabarrena
Slovenien Andreja Klepač
7–5, 7–6(7)
2016 Rumænien Monica Niculescu
Belgien Yanina Wickmayer
Japan Shuko Aoyama
Japan Risa Ozaki
6–4, 6–3
2017 Japan Shuko Aoyama (4)
Tjekkiet Renata Voráčová
Canada Eugenie Bouchard
USA Sloane Stephens
6–3, 6–2
2018 Kina Han Xinyun
Kroatien Darija Jurak
Chile Alexa Guarachi
New Zealand Erin Routliffe
6–3, 6–2
2019 USA Catherine McNally
USA Coco Gauff
USA Maria Sanchez
Ungarn Fanny Stollar
6–2, 6–2
2020 Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021 Ingen WTA-turnering
2022 USA Jessica Pegula
New Zealand Erin Routliffe
  Anna Kalinskaja
USA Catherine McNally
6–3, 5–7, [12–10]
2023 Tyskland Laura Siegemund
  Vera Zvonarjova
Chile Alexa Guarachi
Rumænien Monica Niculescu
6–4, 6–4
2024 USA Asia Muhammad
USA Taylor Townsend
Kina Jiang Xinyu
Kinesisk Taipei Wu Fang-Hsien
7–6(0), 6–3
  1. ^ ATP Tour - Mubadala Citi DC Open: Draws, Dates, History & All You Need To Know (25. juli 2024) (engelsk)
  2. ^ "Legg Mason Classic in Washington, D.C. changes name to Citi Open – ESPN". ESPN Internet Ventures. Associated Press. 2012-04-24. Hentet 2012-07-27.
  3. ^ AP News - Washington tennis tournament offers equal status for women and men but unequal prize money (31. juli 2023) (engelsk)
  4. ^ Reynolds, Mike. "Tennis, ESPN2 Serve Up 230-Plus U.S. Open Series Hours". Multichannel-us. Hentet 2019-08-02.
  5. ^ Rothenberg, Ben. "Why DC's Citi Open separated from U.S. Open Series". Sports Illustrated. Hentet 2016-06-01.
  6. ^ "DC's Citi Open Bumped Out Of U.S. Open Series Due To TV Deal With Tennis Channel". Sports Business Daily. Hentet 2019-04-03.
  7. ^ "Citi Open returns to US Open Series for 2019". US Open Series. Arkiveret fra originalen 21. maj 2022. Hentet 2019-08-02.