Spring til indhold

Leger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Legere i det 13. århundrede ved Alfons 10.'s hof i Castillien.

Leger (oldnordisk leikari, sv. lekare) er den gamle betegnelse for spillemand og for gøgler; det forekommer tidligst i Vikingetiden (ved Harald Hårfagers hof), men får langt større betydning ned i Middelalderen ved det store antal af udenlandske legere, der lejlighedsvis vandrede gennem de nordiske lande.

Ved hofferne fik de fra 12. århundrede stærkt indpas, ligeledes ved markeder og ved alle større gilder; gaverne til dem kunne være ret betydelige, »der var ikke Guld for Leger spart«, hedder det ofte i folkeviserne. På den anden side var deres stilling hverken tryg eller anset; at banke en leger medførte ikke straf, og selv bøderne for legers drab eller sår var forsvindende små, undertiden nærmest skæmtende. En uvilje mod leger kommer tidlig til orde fra vennerne af det gamle kæmpeliv (sagnene om Starkad og kong Hugleik, og hos Saxo og flere islandske skjalde i 12. århundrede), men hindrede ikke deres stigende yndest.

Det har været fremhævet i nyere tid at leger spillede en rolle som overførere af den franske og tyske ridderdigtning til Norden. Men selve de nordiske kilder antyder intet i den retning, »leger« og »sanger« er bestemte adskilte begreber; og legers samfundsstilling svarede ikke til de bedste franske jongleurs eller tyske Spielmänner. Ned imod Middelalderens slutning var leger dog af indført byrd og foredrog helgenviser og folkepoesi ved gilderne.


Litteratur anvendt i Salmonsen: Axel Olrik: »Middelalderens vandrende Spillemænd« i Smaaskrifter af det filologiske Samfund 1886; H. Schück: »Lekare och ballader« i Samlaren 1892. (Internet-udgave)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.