Legepladsen (album)
Legepladsen | ||
---|---|---|
Studiealbum af Gnags | ||
Indspillet | 2007-2008 i Superstar Studio | |
Udgivet | 2008 | |
Genre | Rock, Pop, Reggae | |
Spor | 14 | |
Sprog | Dansk | |
Udgiver | Sony-BMG/Genlyd (8-86974-18952-7) | |
Producer | Jens Jenno Bjørnkjær | |
Lydtekniker | Bjørn Winnem[1] | |
Musikere | ||
Gnags:
Øvrige medvirkende:
| ||
Professionelle anmeldelser | ||
Gnags-kronologi | ||
| ||
Singler fra Legepladsen | ||
|
Legepladsen er Gnags' 21. studiealbum, udgivet i 2008 af Sony BMG og Genlyd Grammofon. På albummet var Gnags reduceret til en kvartet bestående af Peter A.G. Nielsen, Mads Michelsen, Mika Vandborg og Bastian Sjelberg.[1] Dermed var Peter A.G. Nielsen den eneste tilbageværende, der havde været medlem før 1981, hvor Michelsen trådte ind i gruppen.[6] Musikken på Legepladsen blev af gruppen betegnet som en "en klassisk groovy Gnags-lyd – dog meget mere skramlet end tidligere".[7]
Albummet fik en positiv modtagelse i Gaffa, hvor Jan Opstrup Poulsen beskrev pladen som "lidt af et comeback for Gnags".[2] Andre anmeldelser var mere lunkne. I Politiken beskrev Erik Jensen teksternes budskaber som "forudsigelige",[3] mens Peter Schollert i Jyllands-Posten roste titelnummeret "Dr. Legepladsen", men mente, albummet havde for mange middelmådige numre.[4] Thomas Søie Hansen fra Berlingske Tidende var også mindre positiv: "Det går for langsomt, stilen er udvandet, arrangementerne for lette og løse. Og den rå power, der jo ligger så godt til Peter A.G. blomstrer alt, alt for lidt. Desværre."[8] Titelnummeret roses dog også i denne anmeldelse.
Legepladsen gik ind på en 3. plads på hitlisten, og solgte 2900 eksemplarer i den første uge.[9] Albummet endte dog kun med at tilbringe fire uger i top 40. Peter A.G. Nielsen udtalte i 2017 om albummet: "Det var ambitiøst, og vi forsøgte os med bl.a. strygere. Men vi formåede ikke at skabe numre, der stod lige så stærkt hos folk som sangene med det gamle Gnags, og det endte med, at jeg i stedet fokuserede på en solokarriere – et sted, hvor jeg kunne blive gammel som musiker".[10]
Numre
[redigér | rediger kildetekst]- "Dr. Legepladsen"
- "Hed dag"
- "Skyggemanden"
- "Godmorgen solskin"
- "Godt nytår"
- "Se hvor de løber"
- "Mundharmonika"
- "Gul spot"
- "Dette mørke"
- "Under den hvide måne"
- "Vild bippetone"
- "Lige meget hvor langt jeg er væk"
- "Inhaleret"
- "T.A.K."
Tekst og musik: Peter A.G. Nielsen[1]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Cd: Gnags: Legepladsen. Sony-BMG/Genlyd (2008): Booklet
- ^ a b Poulsen (2008)
- ^ a b Jensen (2008)
- ^ a b Schollert (2008)
- ^ iTunes - "Dr. Legepladsen", single (10-04-2012)
- ^ Bille (red. 2002): s. 190
- ^ Frøkjær (2008)
- ^ Hansen (2008)
- ^ Treo, Thomas (7. november 2008). "AC/DC holder skansen". Ekstra Bladet. Hentet 4. marts 2017.
- ^ Schollert, Peter (29. januar 2017). "»Gnags var endt som et skældsord«". Jyllands-Posten. Hentet 4. marts 2017.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bille, Torben (red. 2002): Dansk Rock Leksikon. København: Politikens Forlag.
- Frøkjær, Troels (2008): "Gnags udsender ny cd og drager på turné" Arkiveret 7. marts 2016 hos Wayback Machine. Artikel, Gaffa (10-04-2012)
- Hansen, Thomas Søie (2008): "Tarvelig reggae". Anmeldelse, Berlingske Tidende (10-04-2012)
- Jensen, Erik (2008): "Peter A.G. kvæler med kærlighed" (Webside ikke længere tilgængelig). Anmeldelse, Politiken (10-04-2012)
- Poulsen, Jan Opstrup (2008): "Gammelfar swinger taktstokken på et forfriskende udspil" Arkiveret 2. oktober 2015 hos Wayback Machine. Anmeldelse, Gaffa (10-04-2012)
- Schollert, Peter (2008): "Gnags: Legepladsen; Hanne Boel: A New Kinda Soul" (Webside ikke længere tilgængelig). Anmeldelse, Jyllands-Posten (10-04-2012)