Spring til indhold

Leendert van Dis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leendert van Dis (1968)

Leendert Frans van Dis (født 20. august 1944 i Amsterdam, Holland) er en hollandsk tidligere roer.

Van Dis deltog i dobbeltsculler ved OL 1968 i Mexico City, sammen med Harry Droog. Parret blev nummer to i sit indledende heat og nummer tre i semifinalen. I finalen førte hollænderne det meste af løbet, inden de på de sidste 500 m blev indhentet af Aleksandr Timosjinin og Anatolij Sass fra Sovjetunionen, der vandt guld, så de måtte tage til takke med sølv, mens amerikanerne John Nunn og Bill Maher vandt bronze.[1]

  1. ^ Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 28. januar 2021

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]