Lasertryk.dk
Lasertryk.dk A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Drives under | Scandinavian Print Group A/S |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Trykkerivirksomhed |
Grundlagt | 1999 |
Hovedsæde | P.O. Pedersens Vej 26, 8200 Aarhus |
Nøglepersoner | Esben Mols Kabell (stifter) Anders Grønborg (stifter) |
Organisation | |
Moderselskab | Onlineprinters Holding GmbH |
Eksterne henvisninger | |
https://www.lasertryk.dk/ | |
CVR-nummer | 21686433 |
OpenCorporates | dk/21686433 |
Lasertryk.dk er online leverandør af trykkerimaterialer og reklameprodukter. Virksomheden blev stiftet i 1999 og er i dag Skandinaviens største digitale trykkeri[kilde mangler].
Virksomhed
[redigér | rediger kildetekst]Lasertryk.dk, har hovedsæde i Aarhus, Danmark, hvor de har kontorer og produktion fordelt i 3 bygninger på P.O. Pedersens vej. Koncernen er opdelt i flere selskaber, der alle drives fra Aarhus. De primære selskaber er Lasertryk.dk A/S, som er hovedselskabet og hel eller delvis ejer af de andre selskaber, og Scandinavian Book A/S der stiftet i 2009 og udelukkende beskæftiger sig med bogproduktion.
Derudover har koncernen en række salgsselskaber i udlandet: LaserTryck.se AB i Sverige, LaserTryk.co.uk Ltd i Storbritannien, LaserTryk.de GmbH i Tyskland og Lasertrykk.no AS i Norge.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]LaserTryk.dk blev stiftet 5. maj 1999 af Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, ved lidt af et tilfælde som EntertainMen ApS, der under binavnet UngFerie arrangerede fester og ferie for unge. Behovet for tryksager førte til indkøbet af virksomhedens første digitale trykkemaskine, hvilket affødte virksomhedens første kunder i form af eksisterende samarbejdspartnere, primært i diskoteksbranchen. En aggressiv prispolitik og satsning på volumen førte hurtigt til succes for den aarhusianske virksomhed.[1] LaserTryk.dk blev i 2018 solgt til det tyske onlinetrykkeri, Onlineprinters Gmbh. I den forbindelse skiftede selskabet navn til Scandinavian Print Group og den ene af stifterne, Anders Grønborg, stoppede i selskabet i 2019.[kilde mangler] Siden salget til Online Printers er virksomheden fortsat med at fungere som et separat selskab med fokus på det Skandinaviske marked og fra 2018 til 2023 vokset fra at beskæftige 400 medarbejdere til 700.[kilde mangler]
LaserTryk.dk A/S var det første danske trykkeri, der i 2013 underskrev en tiltrædelseserklæring[2] til CSR-kodekset for den grafiske branche.
Puljetryk
[redigér | rediger kildetekst]Lasertryk.dk ejer varemærket for konceptet puljetryk.[3] Ordet puljetryk blev møntet af LaserTryk.dk i 2002 og dækker over den specifikke måde virksomheden producerer små tryksager på. [4]. Puljetryk betyder at Lasertryk.dk, ved at trykke i puljer og dele opstartsomkostningerne mellem mange kunder, har mulighed for at sænke prisen på den enkelte tryksag.[5]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Anneline Højrup (12. juli 2011), »Vi startede med en enkelt kopimaskine«, Århus Stiftstidende, hentet 11. februar 2019
- ^ Certifikat for tiltrædelse i CSR-Kodekset
- ^ Varemærkeregistrering
- ^ "Forklar noget mere om "puljetryk"". Arkiveret fra originalen 12. februar 2019. Hentet 11. februar 2019.
- ^ Josefine Bøgh Nedermark (19. august 2013), Unik trykning giver konkurrencefordel, Dagbladet Børsen, arkiveret fra originalen 12. februar 2019, hentet 11. februar 2019
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel om en virksomhed kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |