Østsibirisk lærk

Østsibirisk lærk
Østsibirisk lærk
	Østsibirisk lærk (Larix gmelinii)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Klasse	Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden	Pinales (Gran-ordenen)
Familie	Pinaceae (Gran-familien)
Slægt	Larix (Lærk)
Art	L. gmelinii
Videnskabeligt artsnavn
	Larix gmelinii; Kuzen.
Synonymer
	Larix dahurica
	Hjælp til læsning af taksobokse

Østsibirisk lærk er et løvfældende nåletræ med en opret vækst og nålene siddende i bundter på dværgskud. Blomsterne er samlet i kogler. Træet er særdeles vinterhårdført.

Kendetegn

Østsibirisk lærk (Larix gmelinii) er et løvfældende nåletræ med en opret vækst og en ægformet til kegleformet krone. Barken er først lysegrøn, så rødbrun og ribbet. Ædre grene og stammen får efterhånden en grå, groft skællet bark med talrige langsgående revner. Knopperne har forskelligt udseende: På de etårige langskud er de enkelt stillede, små og knudeformede, og på de flerårige kortskud er de store og svagt tøndeformede med talrige bladanlæg. Bladene (her altså: nålene) er linjeformede med but spids. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden har tydelig midterribbe og to lyse striber. Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder de hunlige blomster samlet i purpurrøde kogler, der efterhånden bliver gulbrune. Frøene er ægformede nødder, som er grå med lysebrune prikker^[2].

Rodsystemet er asymmetrisk med mange aborterede pælerødder og et netværk af højtliggende finrødder. Røddernes udbredelse er 4 gange så stor som kronens^[3]

Østsibirisk lærk når en højde på 35 m en stammediameter på 0,90 m og en kronebredde på ca. 10 m.

Hjemsted

Østsibirisk lærk hører hjemme i moser og sumpe. på sletter og langs floddale i det nordlige Kina, i Mongoliet, i Russisk Fjernøsten og i Korea. Her er den skovdannende, mens den danner forkrøblede krat nær trægrænsen. I det østligste Sibirien (Russisk Fjernøsten) er vintrene lange og meget kolde med tykt snedække. Her danner arten skove sammen med bl.a. sibirisk ædelgran, Alnus manshurica og Alnus sibirica (arter af el), Berberis sphaerocarpa (en art af berberis), Betula exilis (en art af birk), Clematis aethusifolia (en art af skovranke), Juniperus sibirica (en art af ene), sibirisk gran, Pinus sibirica (en art af fyr), Rhododendron adamsii og Rhododendron dauricum (arter af rododendron), Ribes pauciflorum (en art af ribs), Salix abscondita, Salix bebbiana, Salix berberifolia og Salix taraikensis (arter af pil), sibirisk tusindtop, Sorbus sibirica (en art af røn), birkespiræa og pilebladet spiræa^[4]