Langskov (Sydslesvig)
Udseende
Langskov[1], Langholt[2] (dansk) eller Langholz (tysk) er en landsby beliggende ved Egernfjord syd for Lille Vabs i landskabet Svansø i det sydøstlige Sydslesvig. Administrativt hører Langskov under Vabs Kommune i Rendsborg-Egernførde kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører landsbyen under Vabs Sogn. Sognet lå i Risby Herred (senere Svans godsdistrikt), da området tilhørte Danmark. Landsbyen er stærkt præget af turisme. Der er et større campingsplads ud ved kysten. Området ud mod fjorden kaldes også for Langhoved[3]. Syd for Langskov ligger Aas Sø.
Langskov er første gang nævnt 1652. Stednavnet betegner en langstrakt skov[4].
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Priors kort over Sønderjylland fra Kongeåen til Ejderen, 1859
- ^ Generalstaben Videnskabernes Selskabs kort over Slesvig, København 1857-1858
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 339
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 422