Lambertseter
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5e/Lambertseter_fotball_og_blokker.jpg/220px-Lambertseter_fotball_og_blokker.jpg)
Foto: Kjetil Ree
Lambertseter er en forstad til Oslo. Det var den første satellitby, der blev bygget i Norge. Den første familie flyttede ind den 29. december 1950. OBOS startede sin udbygning i 1951.
Lambertseter center[redigér | rediger kildetekst]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3b/Symra_kino.jpg/220px-Symra_kino.jpg)
Foto: Kjetil Ree
Et boligområde som Lambertseter havde brug for sine egne butikker, hvorfor OBOS byggede Lambertsetercentret. Der blev også bygget en biograf (Symra) i centret. Efter at have været ude af brug længe, blev den i 2006 igen taget i brug af Oslo Kinomategrafer.
Udbygningen[redigér | rediger kildetekst]
De første lejligheder som blev bygget var ejerlejligheder. Lejlighederne fra OBOS var andelslejligheder.
Skoler[redigér | rediger kildetekst]
Lambertseter skole (grundskole) ligger på Glimmerveien 42 nær Lambertsetercentret. Den dækker 1. til 10. klasse, og har cirka 600 elever. Den blev i 2005 demonstrationsskole, og tager årlig imod udsendinge fra andre skoler og udlandet. Lambertseter skole satser også stort på IT: Flere klassetrin er "bærbare", det vil sige at alle elevene har hver sin bærbare computer.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Lambertseter_skole.jpg/220px-Lambertseter_skole.jpg)
Foto: Kjetil Ree
Lambertseter har også Lambertseter videregående skole, der ligger på Cecilie Thoresens vei 6. Skolen har studietilbud som studiespecialisering (tidl. almene, økonomiske og administrative fag), sundheds- og socialfag, idrætsfag, kurser for minoritetssproglige og særligt tilrettelagt oplæring.
Kommunikation[redigér | rediger kildetekst]
Tunnelbanen kom til bydelen i 1966 og er i dag hovedtransportmiddelet til Lambertserter. Lambertseter betjenes af Lambertseter Station. Linjen åbnede oprindeligt som sporvognslinje i 1957. I mange år hed linjen Lambertseterbanen. Den havde som i dag endestation på Bergkrystallen.
Bydelen[redigér | rediger kildetekst]
Lambertseter var længe en egen bydel. Efter bydelsreformen 1. januar 2004 blev områderne i Lambertseter bydel fordelt mellem bydelene Nordstrand og Østensjø.
Andre ting[redigér | rediger kildetekst]
En af Norges mest kendte skuespillere, Aksel Hennie, er født og opvokset i denne bydel.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Spjudvik, Marit; Å bygge et sosialdemokrati, Frode Rinnan og utbyggingen av drabantbyen Lambertseter (Webside ikke længere tilgængelig), Hovedopgave ved Universitetet i Oslo 2007
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Lambertseter videregående skole Arkiveret 17. december 2007 hos Wayback Machine
- Lambertseter.com