Spring til indhold

Långan

Koordinater: 63°19′53.08″N 14°41′28.04″Ø / 63.3314111°N 14.6911222°Ø / 63.3314111; 14.6911222
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En af Långans kilder er Øvre Oldsjön i Oldfjällen
Mellem Rönnösjön og Landösjön er der en kraftstation ved Rönnöforsen
Udsigt fra Brattmon i norra Offerdal mod Landösjön

Långan er en elv i den nordvestlige del af Jämtland. Långan har forskellige kildefloder , blandt andre Långsån, Oldån og Fisklösån i Oldfjällen i Offerdals sogn.

Kildefloder og forløb

[redigér | rediger kildetekst]

En af de to større kildefloder begynder i Store Burvattnet og Lille Burvattnet og fortsætter gennem Store Mjölkvattnet, Øvre Lille Mjölkvattnet og Nedre Lille Mjölkvattnet inden det tager imod bifloden Tvärån og vandet fra Bergsjön inden det munder ud i Ydre Oldsjön. Den anden større kildeflod kommer fra Store Korsvattnet og Lille Korsvattnet og fortsætter derefter gennem Øvre Oldsjön hvorefter den tager imod vandet fra Fisklössjön gennem bifloden Fisklösån inden den forener sig med Långans andre kildefloder i Ydre Oldsjön.

Långan løber derefter gennem Rönnösjön og Landösjön i Offerdals sogn i Krokoms kommun. Den flyder sammen med Indalsälven ved Litsnäset vest for landsbyen Lit i Östersunds kommun. Strækningen fra Landösjön til Indalsälven er cirka 36 km lang og har en faldhøjde på cirka 68 meter og benævnes nedre Långan. Långans totale længde inklusive kildefloder er 136 km.

Vandkraftværker i Långan

[redigér | rediger kildetekst]

I Långan ligger et af Sveriges ældste vandkraftværker, Långforsen, som den lokale energileverandør Jämtkraft AB vil udbygge. Foreningen "Rädda Långan" er dannet for at hindre planerne.

Långforsen blev opført 1918 og kraftstationen ligger i Långan cirka 7 km nedenfor Landösjöns udløb. Siden begyndelsen af 1940'erne er der gennemført flere reguleringer af vandet i Långan. Der reguleringsmagasiner i Korsvattnet (1942), Burvattnet (1942), Mjölkvattnet (1942) og Landösjön (1944).

Ved kildefloden i Oldfjällen ligger Oldens kraftværk som blev taget i drift i 1975. Det udnytter faldhøjden mellem Øvre Oldsjön og Ydre Oldsjön.

Långan er en elv med vildmarkskarakter. I elven findes blandt andet odder og fiskfaunaen består især af ørred og stalling men der findes også gedde, aborre og almindelig helt. Canadarødding og rødding findes ikke naturligt i elven men vandrer ned fra Landösjön, hvor de er udsat. Udsætningen af Canadarødding ophørte i 1990'erne, men de har dannet en selvreproducerende bestand. Rødding udsætter stadig i stor mængde i Landösjön, hvilket har medført at røddingfiski er muligt i hele elven.

Långan er også en vigtig kanorute som især anvendes i maj og frem til midsommer, siden bliver vandstanden normalt for lav.

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

63°19′53.08″N 14°41′28.04″Ø / 63.3314111°N 14.6911222°Ø / 63.3314111; 14.6911222