Spring til indhold

Kvadratisk pyramidal molekylær geometri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kvadratisk pyramidal molekylær geometri

I kemi er kvadratisk pyramidal en molekylær geometri, med ét centralt atom i midten og fem ligander med formlen ML5, hvor fire ligander er placeret i det samme plan og det sidste ovenfor i en kvadratisk pyramideform. Symetrigruppen er C4v. Geometrien er almindelige for visse hovedgruppeelementer, der har stereokemisk aktive lonepair, som beskrevet i VSEPR-teori. Visse forbindelser kyrstalliserer i både trigonal bipyramidal og kvadratisk pyramidal struktur, heriblandt [Ni(CN)5]3−.[1]

Blandt de forbindelser, som har en kvadratisk pyramidal geometri er XeOF4,[2] og forskellige halogen pentafluorider (XF5, hvor X = Cl, Br, I).[3][4] Komplekser med vanadium(IV), som vanadyl acetylacetonat, [VO(acac)2], er også kvadratisk pyramidale (acac = acetylacetonat, deprotoneret anion fra acetylaceton (2,4-pentanedion)).

  1. ^ Spiro, Thomas G.; Terzis, Aristides; Raymond, Kenneth N. (1970). "Structure of Ni(CN)3−5. Raman, infrared, and x-ray crystallographic evidence". Inorg. Chem. 9 (11): 2415. doi:10.1021/ic50093a006.
  2. ^ "Square Pyramidal Molecular Geometry. VSEPR". Arkiveret fra originalen 2009-11-02.
  3. ^ "Square Pyramidal Geometry".
  4. ^ Miessler, G. L.; Tarr, D. A. (2004). Inorganic Chemistry (3rd udgave). Pearson/Prentice Hall. ISBN 0-13-035471-6.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]