Kurt Masur
Kurt Masur | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. juli 1927 Brzeg, Polen |
Død | 19. december 2015 (88 år) Greenwich, Connecticut, USA |
Dødsårsag | Parkinsons sygdom |
Gravsted | Südfriedhof Leipzig |
Ægtefæller | Tomoko Sakurai, Irmgard Kaul |
Børn | Carolin Masur, Ken-David Masur |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Hochschule für Musik und Theater "Felix Mendelssohn Bartholdy" Leipzig |
Medlem af | Akademie der Künste der DDR, Sächsische Akademie der Künste, Akademie der Künste |
Beskæftigelse | Dirigent, universitetsunderviser |
Fagområde | Musik, dirigenrende |
Arbejdsgiver | Hochschule für Musik und Theater "Felix Mendelssohn Bartholdy" Leipzig |
Elever | Matthias Manasi |
Genre | Klassisk musik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (fra 1990), Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2007), Deutscher Staatsbürgerpreis (2011), Hanns Martin Schleyer-Preis (1991), Internationaler Mendelssohn-Preis zu Leipzig (2007) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Kurt Masurs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kurt Masur (født 18. juli 1927 i Brieg i Schlesien, død 19. december 2015) var en tysk dirigent, der særligt er kendt for sin tolkning af tysk romantisk musik. Masur var dirigent for Dresdner Philharmonie fra 1955 til 1958 og igen fra 1967 til 1972, ligesom han var tilknyttet Komische Oper i Østberlin, men det var som kapelmester for Gewandhausorchester Leipzig fra 1970 til 1996, at han opbyggede sit stærke internationale ry. Det førte til, at han i 1991 blev leder af New York Philharmonic, hvor han var til 2002. Her blev han leder af Orchestre National de France, til han gik på pension i 2008.
Kurt Masur var gennem mange år loyal over for styret i DDR, og han modtog i 1982 DDR's nationalpris. Men i 1989 ændrede han sit syn på landets politiske ledelse, da en gademusikant blev anholdt i Leipzig.[1] 9. oktober 1989 blandede han sig i nogle demonstrationer mod regeringen i Leipzig og forhandlede en afslutning på konfrontationen og forhindrede, at sikkerhedsstyrkerne angreb demonstranterne.[2]
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kurt Masurs officielle hjemmeside Arkiveret 18. september 2009 hos Wayback Machine
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Michael Walsh (23. april 1990). "New York Gets a Revolutionary". Time Magazine. Arkiveret fra originalen 25. april 2013. Hentet 2013-04-28.
- ^ Gaddis, John Lewis (2005). The Cold War: A New History. New York: Penguin Press. ISBN 978-1-59420-062-5.