Kunstig gravitation
Kunstig gravitation er skabelsen af en inertikraft, der efterligner virkningerne af en gravitation, normalt ved rotation.[1] Kunstig gravitation eller rotationsgravitation er således udseendet af en centrifugalkraft i en roterende referenceramme (transmissionen af centripetalacceleration via normalkraft i den ikke-roterende referenceramme), i modsætning til den kraft, der opleves ved lineær acceleration, som ved ækvivalensprincippet ikke kan skelnes fra gravitationen. I en mere generel forstand kan "kunstig gravitation" også referere til effekten af lineær acceleration, f.eks. ved hjælp af en raketmotor.[1]
Rotationssimuleret gravitation er blevet brugt i simuleringer for at hjælpe astronauter med at træne til ekstreme forhold.[2] Rotationssimuleret gravitation er blevet foreslået som en løsning i menneskelig rumflyvning på de negative sundhedseffekter forårsaget af langvarig vægtløshed. Imidlertid er der ingen aktuelle praktiske anvendelser af kunstig gravitation i det ydre rum for mennesker, på grund af bekymringer om størrelsen og omkostningerne ved et rumfartøj, der er nødvendigt for at producere en nyttig centripetalkraft, der kan sammenlignes med gravitationsfeltstyrken på Jorden (g).[3] Forskere er bekymrede over effekten af et sådant system på beboernes indre øre. Bekymringen er, at brug af centripetalkraft til at skabe kunstig gravitation vil forårsage forstyrrelser i det indre øre, hvilket fører til kvalme og desorientering. De negative virkninger kan vise sig at være utålelige for beboerne.[4]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Antigravitation
- Gravitationel afskærmning
- Coriolis-effekten
- Fiktiv kraft
- Roterende hjul rumstation
- Stanford torus
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Young, Laurence; Yajima, Kazuyoshi; Paloski, William, red. (september 2009). ARTIFICIAL GRAVITY RESEARCH TO ENABLE HUMAN SPACE EXPLORATION (PDF). International Academy of Astronautics. ISBN 978-2-917761-04-5. Arkiveret fra originalen (PDF) 2016-10-13. Hentet 2022-02-23.
- ^ Strauss, Samuel (juli 2008). "Space medicine at the NASA-JSC, neutral buoyancy laboratory". Aviation, Space, and Environmental Medicine. 79 (7): 732-733. ISSN 0095-6562. LCCN 75641492. OCLC 165744230. PMID 18619137.
- ^ Feltman, Rachel (3 maj 2013). "Why Don't We Have Artificial Gravity?". Popular Mechanics. ISSN 0032-4558. OCLC 671272936. Arkiveret fra originalen 1 januar 2022. Hentet 23 februar 2022.
- ^ Clément, Gilles R.; Bukley, Angelia P.; Paloski, William H. (2015-06-17). "Artificial gravity as a countermeasure for mitigating physiological deconditioning during long-duration space missions". Frontiers in Systems Neuroscience. 9: 92. doi:10.3389/fnsys.2015.00092. ISSN 1662-5137. PMC 4470275. PMID 26136665.