Kulilte
Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
I modsætning til drivhusgassen kuldioxid har carbonmonooxid-molekylet kun ét iltatom bundet til sig. Gassen dannes typisk ved en ufuldstændig forbrænding, bl.a. i en forbrændingsmotorer i biler. De katalysatorer, der påmonteres bl.a. dieselmotorer, omdanner kulilte CO til kultveilte (carbondioxid) CO2 gennem tilføjelse af et ekstra iltatom til hvert kulilte-molekyle.
Syntetisk brændstofingrediens
[redigér | rediger kildetekst]Kulilte kan fx fås ved at CO2 udvundet af atmosfæren spaltes i kulilte og ilt.[1] Kulilte og H2 kaldes tilsammen syntesegas og man kan med denne gasblanding via Fischer-Tropsch processen danne mange syntetiske brændstoffer.
Giftig
[redigér | rediger kildetekst]CO betegnes som yderst giftigt, da det binder sig ca. 250 gange lettere til blodets hæmoglobin end den O2, man normalt indånder i atmosfærisk luft. Dermed kan der selv ved en meget beskeden koncentration af CO i luften opstå en decideret forgiftning eller ligefrem død.
Kroppen kan ophobe CO i blodet over længere tid, hvorfor døden ikke nødvendigvis skyldes en akut forgiftning. Dette blev illustreret op gennem 1950'ernes Danmark, hvor mange hjem fyrede med kakkelovne. Ufuldstændig forbrænding som følge af utilstrækkelig tilførsel af ilt kan føre til dannelse af kulilte i stedet for kultveilte. Hvis kulilte spredes i boliger kan mennesker og dyr forgiftes og dø, fordi kultilte fortrænger ilt fra blodets hæmoglobin. Kulilteforgiftning var en overhængende fare i dårligt ventilerede miner på den tid, hvor man anvende levende lys. Minearbejderne begyndte derfor at medbringe en kanariefugl i et bur. Hvis den faldt af pinden, var man klar over, at det gjaldt om at søge mod frisk luft.
Kulilte-frigivende molekyler
[redigér | rediger kildetekst]Kulilte-frigivende molekyler, CO-RM, som tryptophan mangan(I) carbonyl udviser et stort potentiale som et alternativ til konventionelle antibiotika [2]
Trivia
[redigér | rediger kildetekst]H.C. Andersen beskriver i sin dagbog, hvordan han blev kulilteforgiftet i Burgos den 21. december 1862.[3]
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Rigshospitalet om Kulilteforgiftning Arkiveret 29. september 2018 hos Wayback Machine
- Sundhed.dk om Kulilteforgiftning af Kim Dalhoff, speciallæge.
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ University of Delaware. "New catalyst to convert greenhouse gases into chemicals." ScienceDaily Citat: "...Researchers have developed a highly selective catalyst capable of electrochemically converting carbon dioxide -- a greenhouse gas -- to carbon monoxide with 92 percent efficiency..."
- ^ New Antibiotic to Fight Gonorrhea Developed. Sci News 2017
- ^ H.C. Andersens dagbøger: "19.-21. december 1862" Arkiveret 12. marts 2007 hos Wayback Machine på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Hentet 12. september 2013.
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |