Krossobanen
Krossobanen er en svævebane ved Rjukan i Telemarken i Norge. Den er Nordeuropas ældste svævebane[1].
Krossobanen har sit navn fra gården 'Krosso', hvorfra banen starter nede i dalen. Banen blev bygget i 1928 som en gave fra Norsk Hydro til indbyggerne i Rjukan, så de fik mulighed for at komme op i solen i vinterhalvåret, noget der ellers ikke havde været muligt i den dybe øst-vestvendte dal, hvor byen ligger.
Stationerne
[redigér | rediger kildetekst]Nederste station
[redigér | rediger kildetekst]Den nedre station (dalstationen) har gode parkeringsforhold for besøgende i bil. Herfra fragter svævebanens kabiner passagererne op i 886 m.o.h., hvor der er en flot udsigt over Rjukan, Gaustatoppen og Vemork.
Øverste station
[redigér | rediger kildetekst]Den øverste station (topstationen) ligger på et sted, kaldet Gvepseborg, hvor der ligger en lille café og kiosk. Fra Gvepseborg er der om sommeren rige muligheder for vandre- eller cykelture ind over Hardangervidda nationalpark, Norges største nationalpark. Om vinteren er der opmærkede skiløjper, som udgår fra topstationen og ind til turistforeningens net af langrendsløjper på Hardangervidda.
Stigningen
[redigér | rediger kildetekst]Målt horisontalt er afstanden mellem den nederste og øverste station 814 meter. Højdeforskellen mellem dalstation og topstation er 495 meter. Dette giver en stigning på 0,6:1. Det vil sige, at svævebanen stiger 60 centimeter på hver meter. Der er en distance på ca. 960 meter fra dalstation til topstation.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Omtale af banens alder". Arkiveret fra originalen 31. juli 2010. Hentet 23. marts 2011.
Links
[redigér | rediger kildetekst]- Krossobanen på Riksantikvarens hjemmeside kulturminnesok.no
- Krossobanens hjemmeside Arkiveret 31. juli 2010 hos Wayback Machine
- Krossobanen på Lift-World