Spring til indhold

Kroměříž Slot

Koordinater: 49°18′0″N 17°22′38″Ø / 49.30000°N 17.37722°Ø / 49.30000; 17.37722
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO Verdensarvsområde
Kroměříž Slot
Middelaldertårn på Kroměříž-slottet der blev kronet af en dekorativ tromme og et spir under barokrenoveringen i det 17. århundrede.
LandTjekkiet
StedKroměříž, regionen Zlín,
Kriterium(ii), (iv)
Reference860
Indskrevet1998
Oversigtskort
Kroměříž Slot ligger i Tjekkiet
Kroměříž Slot
Kroměříž Slot
49°18′0″N 17°22′38″Ø / 49.30000°N 17.37722°Ø / 49.30000; 17.37722

Kroměříž Slot (tjekkisk: Zámek Kroměříž eller Arcibiskupský zámek, tysk: Schloss Kremsier) er et slot i Kroměříž i Tjekkiet. Det har været hovedresidensen for biskopperne og (fra 1777) ærkebiskopperne af Olomouc. UNESCO opførte haverne og slottet som et verdensarvssted i 1998 på grund af dets usædvanligt velbevarede og enestående barokke haver.[1]

Byen var siden det 13. århundrede ejet af biskopperne. Under hussitiske krige mistede de kontrollen og genvandt den først i 1470'erne. Dette førte til udskiftningen af slottet med en mere komfortabel bolig af biskop Stanislav 1. Thurzo i 1500. Bygningen var i sengotisk stil med et minimum af renæssancedetaljer. Under 30-årskrigen blev slottet plyndret af den svenske hær (1643).

Det var først i 1664, at en biskop fra den magtfulde Lichtenstein-Kastelkorn-familie pålagde arkitekten Filiberto Lucchese at renovere paladset i barokstil. Det vigtigste monument for Luccheses arbejde i Kroměříž er Lysthaven foran slottet. Efter Luccheses død i 1666 afsluttede Giovanni Pietro Tencalla sit arbejde med den formelle have og fik paladset genopbygget i en stil, der minder om den turinesiske skole, som han tilhørte.

Efter at slottet var blevet ødelagt af en større brand i marts 1752, bestilte biskop Hamilton to førende kejserlige kunstnere, Franz Anton Maulbertsch og Josef Stern, som ankom til boligen for at dekorere paladsets haller med deres værker. Ud over deres malerier huser paladset stadig en kunstsamling, der generelt anses for at være den næstbedste i landet, som omfatter Titians sidste mytologiske maleri, The Flaying of Marsyas . Den største del af samlingen blev erhvervet af biskop Karel i Köln i 1673. Paladset indeholder også et fremragende musikarkiv og et bibliotek med 33.000 bind.[2]

Barok blomsterhave

Landskabsarkitektur og arkitektur

[redigér | rediger kildetekst]

Slottet og dets grund blev nomineret til optagelse på verdensarvslisten i 1998. Som nomineringsdossieret forklarer, "er slottet et godt, men ikke enestående eksempel på en type aristokratisk eller fyrstelig residens, der har overlevet bredt i Europa. Lysthaven er derimod et meget sjældent og stort set intakt eksempel på en barokhave."[3] De barokke landskaber og paladser i Bøhmen og Mæhren var stærkt påvirket af den italienske barok, selvom udformningen af denne lysthave på et stort set fladt sted, også viser indflydelse fra den franske formelle barokstil. To italienske arkitekter var ansvarlige for design og udførelse af stedet, Filiberto Luchese (1607-1666) og efter hans død Giovanni Pietro Tencalla (1629-1702).[4]

Barokkens glædes- eller lysthave ligger i afstand fra palæet, som det i dag kan ses fra luftfotografering. De graveringer, der blev færdiggjort i 1691 af Georg Matthaeus Vischer, viser en helt lukket have, opdelt med en halvdel prydparterre og den anden halvdel mod syd bestående af frugtplantager og produktive prydelementer.[5]

Udover de formelle barokke parterre er der også en mindre formel engelsk have fra det 19. århundrede tæt på paladset, som led skade under oversvømmelser i 1997.[6][7]

I populærkulturen

[redigér | rediger kildetekst]

Interiøret i paladset blev flittigt brugt af Miloš Forman som stand-in for Wiens Hofburg kejserpalads under optagelserne af Amadeus (1984), baseret Wolfgang Amadeus Mozarts liv. Mozart besøgte aldrig Kroměříž, men nogle af hans kompositioner er gemt i slottets musikarkiv.[8] Der er flere film/serier, som blev optaget (i hvert fald delvist) i paladset og/eller haverne.

  1. ^ "Gardens and Castle at Kroměříž". UNESCO World Heritage Centre. UNESCO. Hentet 6. juni 2021.
  2. ^ "Archbishop's Chateau Kroměříž". Archbishop's Chateau Kroměříž. Hentet 27. marts 2021.
  3. ^ "Gardens and Castle at Kroměříž" (PDF). whc.unesco.org/. International Council on Monuments and Sites.
  4. ^ "Flower Garden". Archbishop’s Chateau Kroměříž.
  5. ^ "Moll's Collection: Kroměříž". mapy.mzk.cz/. Mollova mapová sbírka.
  6. ^ "Kromeriz Castle and Gardens, Kroměříž, Czech Republic - SpottingHistory.com". spottinghistory.com. Hentet 2021-03-27.
  7. ^ CzechTourism. "Kroměříž · #VisitCzechRepublic". visitczechrepublic.com. Hentet 27. marts 2021.
  8. ^ Jana Spáčilová:Hudba na dvoře olomouckého biskupa Schrattenbacha (1711–1738), Masarykova univerzita v Brně, Filozofická fakulta, Ústav hudební vědy, Brno 2006

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]