Spring til indhold

Krivak-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Krivak-klassen
Klasseoversigt
TypeFregat
Tidligere bruger(e) Sovjetunionens flåde
Bruger(e) Ruslands flåde‎
 Ukraines flåde
VærftZhdanov-værftet, Leningrad
Jantar-værftet Kaliningrad
Zaliv-værftet, Kertj
Byggeperiode1968-1993
Byggede enheder40
Annullerede enheder1
Operative enheder8
Udgåede enheder31
Tekniske data
Deplacement3.900 tons (fuldt lastet)
Længde123,50 meter
Bredde14,20 meter
Dybgang7,20 meter
Fremdrift2× M8K Gasturbiner (55.500 Hk
2× M62 gasturbiner (13.600 Hk)
Fart32 knob
Rækkevidde4.000 sømil ved 14 knob
Besætning194 mand
Sensorpakke1× Head Net C (erstattet af Half Plate i nogle enheder) luftvarslingsradar
1× Don Kay/Palm Frond/Don 2 eller Spin Trough navigationsradar
2× Eye Bowl ildledelsesradar
2× Pop Group ildledelsesradar
1× Owl Screech ildledelsesradar
1× Kite Screech ildledelsesradar (kun Krivak III)
1× Bull Nose sonar
1× Mare Tail VDS
2× Bell Squat ESM-system
1× Half Cup laservarlingssystem
Soft kill-udstyr4× PK 16 missilvildledningssystem
1× Torpedovildledningssystem
2 Bell Shroud ECM-system
Artilleri2× dobbelte 76 mm kanoner (Krivak I)
2× 100 mm kanoner (Krivak II)
2× 30 mm maskinkanoner (Krivak III)
Missiler4× SS-N-14 Silex antiubådsmissiler
40× SA-N-4 Gecko luftforsvarsmissiler
Torpedoer2× firedobbelte 533 mm torpedorør
Dybdebomber2× RBU 6000 antiubådsmortérer
Miner16 styk
FlyKa-27 (Krivak III)
FlyfaciliteterHangar (kun Krivak III) og helikopterdæk

Krivak-klassen (russisk betegnelse: Projekt 1135 Burjevestnik – Stormsvale) er en fregatklasse bygget til den sovjetiske flåde. Klassen benyttes nu af Rusland og Ukraine. En ny moderne skibsklasse er afledt af Krivak-klassen; den indiske Talwar-klasse. Denne skibsklasse er sommetider omtalt som Krivak IV.

Klassen blev første gang set af vesten i 1970. Til flåden blev der bygget 32 skibe i to versioner, efterfølgende bestilte KGB yderligere otte til grænsepatrulje. Klassens primære opgave var antiubådskrigsførelse. På grund af skibenes relativt små størrelser kunne de blive bygget på de små værfter i Sortehavet og Østersøen hvorved de større værfter kunne frigøres til at konstruere større og mere avancerede skibe.[1]

Episoder involverende Krivak-klassen

[redigér | rediger kildetekst]
Bezzavetnyj (811) efter sammenstødet med USS Yorktown (48), forrest ses det russiske SS-N-14 Silex antiubådsmissilsystem.

Fregatten Storozjevoi oplevede i 1975 et mytteri, der gav romanskribenten Tom Clancy ideen til sin bestseller Jagten på Røde Oktober.

Bezzavetnyj fremprovokerede i 1988 en kollision med den amerikanske Ticonderoga-klasse krydser USS Yorktown (48) der sammen med destroyeren USS Caron (970) ville demonstrere sin ret til fredelig gennemsejling af den sovjetiske territorialfarvandszone på 12 sømil fra Sovjetunionens Sortehavskyst. Retten til fredelig passage af territorialfarvand er tilladt hvis det er den korteste vej til og fra internationalt farvand. Enkelte steder anerkendte den sovjetiske stat ikke denne ret som eksempelvis i dette tilfælde ved Krim-halvøen. Da Caron (Spruance-klassen) var udstyret med elektronisk efterretningsudstyr fra NSA ønskede man ikke at "udvalgte" lande kom i nærheden af følsomme militære installationer og sendte derfor en let fregat af Mirka II-klassen samt Bezzavetnyj for at afvise de amerikanske skibe.

Den 8. december 2008 udbrød der brand på fregatten Neukrotimyj (Krivak II) hvorved en officer blev omkom. Skibet lå langs kaj i Baltijsk, hvor det var under udfasning fra Østersøflåden.[2] Allerede i 2005 var skibet involveret i et uheld hvor øvelsesammunition sprang og skibet sank delvist i Neva-floden. Efterfølgende blev skibet dog repareret ved Severnaja værftet.[3]

I august 2009 deltog fregatten Ladnyj (Krivak I) med tre skibe af Ropucha-klassen og to ubåde i eftersøgningen af fragtskibet Arctic Sea, der forsvandt i Atlanterhavet på vej mod Finland.[4]

Fremtid og afløser

[redigér | rediger kildetekst]

For tiden er der kun fire Krivak I/II og tre Krivak III i tjeneste i den russiske flåde. Udviklingen af en Krivak IV version (Talwar-klassen) blev kun udviklet til eksport. Krivak-klassen skal efter planerne erstattes af korvetterne af Steregusjij-klassen samt fregatterne af Admiral Gorsjkov-klassen. I en overraskende erklæring udtalte chefen for den russiske flåde, Admiral Vladimir Vyssozki, den 25. september 2010 at Jantar-værftet i Kaliningrad havde vundet en kontrakt på tre fregatter af Krivak-klassen til Sortehavsflåden. I 2015 vil denne flåde have mindst fem skibe af denne klasse i tjeneste.[5]

Der blev i alt bygget 21 enheder af Krivak I-klassen (Projekt 1135.2) på tre forskellige værftet i Leningrad, Kaliningrad og Kertj. Byggeperioden var mellem 1968 og 1983. Tre af skibene blev omfattende ombygget og moderniseret i 1990. På disse tre skibe afmonterede man SS-N-14 Silex-antiubådsmissilsystemet og erstattede det med SS-N-25 Switchblade antiskibsmissiler.[1]

Elleve enheder af den forbedrede Krivak II-klasse (Projekt 1135M) blev færdiggjort mellem 1975 og 1983 i Kaliningrad. Forbedringerne til denne version synes begrænset til en større kaliber våbensystem. Et eller to skibe blev desuden overdraget til Ukraine efter Sovjetunionens sammenbrud.[1]

Denne variant (Projekt 1135.1 eller 1135P) blev bygget til de sovjetiske grænsevagter der var underlagt KGB. De blev ikke udrustet med SS-N-14 missiler men er til gengæld udrustet med en hangar der gør dem i stand til at medbringe en helikopter i længere perioder. På samme måde blev våbensystemer og sensorpakker modificeret. Enhederne blev færdiggjort i Kertj mellem 1984 og 1993.[1]

Fregatterne er 123,50 meter lange og 14,20 meter brede. Dybdagnen er 7,2 meter og deplacementet er mellem 3.500 til 3.900 tons. Fremdrivningssystemet består af et gasturbinesystem bestående af to gasturbiner på i alt 13.600 Hk, der kan suppleres med yderligere to turbiner på i alt 55.500 Hk hvis høj fart er nødvendigt. Skibenes tophastighed er på 32 knob.

Skibene blev ganske markant bevæbnet. På fordækket var et stort affyringssystem til fire SS-N-14 Silex til antiubådskrigsførelse. Mellem missilsystemet og overbygningen var der et Vertical Launching System til SA-N-4 Gecko med et magasin til 40 missiler. Derudover var klassen udrustet med to firedobbelte torpedorør og to RBU-6000 antiubådsmortérer. På agterdækket var der placeret to 70 mm kanoner på Krivak I og III (udskiftet til 100 mm kanoner på Krivak II).

Skibe i klassen

[redigér | rediger kildetekst]
Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
Bditelnyj 21. juli 1968 28. marts 1970 31. december 1970 Udfaset 31. juli 1996 -
Bodryj 15. januar 1969 28. april 1971 31. december 1971 Udfaset 17. juli 1997 -
Dostojnyj 11. august 1969 8. maj 1971 31. december 1971 Udfaset 30. juli 1993 -
Svirepyj 8. juni 1970 27. januar 1971 29. december 1972 Udfaset 30. juli 1993 -
Sijnyj 15. marts 1971 29. august 1972 30. juni 1973 Udfaset 30. juli 1994 -
Doblestyj 30. november 1970 22. februar 1973 28. december 1973 Udfaset 3. juli 1993 -
Storozjevoj 20. juli 1972 21. marts 1973 30. december 1973 Udfaset 10. april 2002 -
Raeumnyj 26. juni 1972 20. juli 1973 30. september 1974 Udfaset 16. marts 1998 -
Razjasjtjij 28. september 1972 22. juli 1974 30. december 1974 Udfaset 29. oktober 1992 -
Druzjnyj 12. oktober 1973 22. januar 1975 30. september 1975 Udfaset 10. oktober 2002 -
Dejatelnyj 21. juni 1972 5. april 1975 25. december 1975 Udfaset 10. juni 1995. -
Zjarkij 16. april 1974 3. november 1975 29. juni 1976 Udfaset 10. oktober 2002 -
Retivyj 12. juni 1974 14. august 1976 28. december 1976 Udfaset 4. august 1995. -
Legkij (ex-Leningradskij Komsomolets) 22. april 1974 1. april 1977 29. september 1977 Udfaset 24. juli 2003 -
U134 Dnipropetrovsk
(ex-Bezzavetnyj)
28. maj 1976 7. maj 1977 30. december 1977 Udfaset 1997, efterfølgende overført til Ukraine -
Letutjij 9. marts 1977 19. marts 1978 10. august 1978 Udfaset 22. juni 2002 -
Pylkij 6. maj 1977 20. august 1978 28. december 1978 I tjeneste ved Østersøflåden -
Zadornyj 10. november 1977 23. marts 1979 31. august 1979 Udfaset 3. december 2005. -
U133 Mikolaiv
(ex-Bezukoriznennyj)
12. juli 1978 3. juni 1979 29. december 1979 Udfaset 1997, efterfølgende overført til Ukraine senere udfaset -
Ladnyj 25. maj 1979 7. maj 1980 29. december 1980 I tjeneste ved Sortehavsflåden -
Poryvistyj 21. maj 1980 16. maj 1981 29. december 1981 Udfaset 5. juli 1994. -
Krivak II
Rezvyj 10. december 1973 30. maj 1975 30. december 1975 Udfaset 3. maj 2001 -
Rezkij 28. juli 1974 17. februar 1976 30. september 1976 Udfaset 4. oktober 1995 -
Razitelnyj 11. februar 1975 1. juli 1976 31. december 1976 Udfaset 1997 -
Grozjasjtjij 4. maj 1975 7. februar 1977 30. december 1977 Udfaset 13. februar 1995 -
Neukrotimyj
(ex-Komsomolets Litv)
22. januar 1976 7. september 1977 30. december 1977 Udfaset 1. juli 2009 -
Gromkij 23. juni 1976 11. april 1978 30. september 1978 16. marts 1998 -
Bessmennyj 11. januar 1977 9. august 1978 26. december 1978 16. marts 1998 -
Gordelivyj 26. juli 1977 3. maj 1979 20. september 1979 5. juli 1994 -
Rjanyj 1. marts 1978 1. september 1979 31. december 1979 17. juli 1997 -
Revnostnyj 1. marts 1978 1. september 1979 31. december 1979 24. juli 2003 -
Pytlivyj 27. juni 1979 16. april 1981 30. november 1981 I tjeneste ved Sortehavsflåden -
Krivak III
Menzjinskij 14. august 1981 31. december 1982 29. december 1983 Udfaset 1998 -
Dzerzjinskij 20. januar 1983 2. marts 1984 29. december 1984 I tjeneste ved kystvagten -
Orel
(ex-Jurij Andropov)
(ex-Imeni XXVII Sjezda KPSS)
26. september 1983 2. november 1985 30. september 1986 I tjeneste ved kystvagten -
Pskov
(ex-Imenj 70-letija VTJK-KGB)
26. december 1985 18. februar 1987 29. december 1987 Udfaset 23. marts 2002 -
Imeni 70-letija pogramvojsk 2. april 1987 28. marts 1988 30. december 1988 Udfaset 23. marts 2002 -
Kedrov 4. april 1988 30. april 1989 28. december 1989 Udfaset 23. marts 2002 -
Vorovskij 5. maj 1989 28. juli 1990 29. december 1990 I tjeneste ved kystvagten -
Getman Sagajdatjnyj 5. oktober 1990 29. marts 1992 2. april 1993 I tjeneste ved kystvagten -
Krasnyj Vympel 27. december 1992 - - ikke færdiggjort, annulleret i 1995 -