Kristkirkens Sogn (Kolding)
Kristkirkens Sogn | |
---|---|
Oplysninger | |
Stift | Haderslev Stift |
Provsti | Kolding Provsti |
Pastorat | Kristkirkens Pastorat |
Kirke(r) | Kristkirken Immanuelskirken |
Kommune (før 2007) | Kolding Kommune |
Kommune (2007-) | Kolding Kommune |
Oprettet | 6. marts 1925 |
Udskilt fra | Sankt Nicolai Sogn |
Indbyggere | 12.238 (2024)[1] |
Medlemmer af Folkekirken | 8.956 (2024)[1] |
Medlemsandel | 73,2 % |
Immanuelskirken | |
Hjemmeside | https://www.kristkirken.dk |
Sogneportalen | sogn.dk |
Sognenummer | 7928 |
DigDag | digdag.dk |
- For alternative betydninger, se Kristkirkens Sogn. (Se også artikler, som begynder med Kristkirkens Sogn)
Kristkirkens Sogn er det største af de fire bysogne i Kolding by, beliggende i Kolding Provsti (Haderslev Stift).
Kolding købstad havde oprindelig kun ét sogn, Kolding Sogn. Byen var i 1900-tallets begyndelse vokset så meget, at endnu et sogn nødvendigvis måtte oprettes, så de nye bydele syd for Kolding Å kunne betjenes. Kolding Sogn blev derfor i 1925 delt i to med åen som skillelinje: Sognet i den gamle bykerne fik nu navnet Sankt Nicolai Sogn, og sognet i den nye bydel kaldtes Kristkirkens Sogn. Kristkirken i Kolding, kaldet "Jyllands Vor Frue", tegnet i nyklassissistisk stil af arkitekterne Svane & Jørgensen, blev indviet samme år.
Kristkirkens Sogn har to sognekirker, hvilket er usædvanligt i dansk sammenhæng. Foruden Kristkirken på Haderslevvej 38 råder sognet også over Immanuelskirken på Immanuelsvej 4, opført i 1931.
Kristkirkens sogn har cirka 12.000 indbyggere, hvoraf cirka 10.000 er medlemmer af folkekirken. Der er ansat tre præster og 10 øvrige medarbejdere. Der afholdes op mod 65 søn-og helligdagsgudstjenester i Kristkirken og op mod 20 i Immanuelskirken årligt. Derudover afholdes der hvert år ca. 40 særlige gudstjenester for børn, unge, indsatte i arresten mv.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kristkirkens Sogns hjemmeside
- Om Kristkirkens Sogns to kirker
- Kristkirken hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
- Immanuelskirken hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
- Fil med information om sogne og kommuner
- Autoriserede stednavne i Danmark