Kristen Bjerre
Kristen Bjerre | |
---|---|
Født | 17. maj 1869 Fabjerg Sogn, Danmark |
Død | 4. december 1943 (74 år) Ferring, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kristen Nørager Jakobsen Bjerre, (født 17. maj 1869 på Kvisgaard i Fabjerg Sogn ved Lemvig, død 4. december 1943 i Bovbjerg) var en dansk maler.
Kristen Bjerre, der var fætter til maleren Niels Bjerre, vendte efter uddannelsen på Kunstakademiet og Krøyers skole tilbage til fødeegnen og købte i 1891 Ferring Kro. På grund af havets nedbrydning blev kroen flyttet i 1901 og Bovbjerg Badehotel opført.
Omkring badehotellet, som Bjerre drev indtil 1936, udfoldede der sig et livligt kunstnerliv. En fornem karakteristik af hele miljøet har han givet i maleriet Udflugt, Den jyske Bevægelse fra 1917. Med kirke og badehotel i baggrunden ses Niels Bjerre, Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg på og ved charabancen (no) klar til afgang og med Bjerre selv som kusk.[1]
Hoteldriften hindrede ham i at fordybe sig i maleriet, hvilket bevirkede at hans talent ikke kom til fuld udfoldelse.
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Maleriet "Udflugt, Den jyske Bevægelse" skulle ifølge afsnittet 'Den jyske Bevægelse' på Kroniken.bjerre.net af Solvej Bjerre (1908-2001) hænge på biblioteket i Lemvig
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kristen Bjerre i Den Store Danske på Lex.dk af Karl Bencke – Artiklen er markeret med : "
fri anvendelse. Creative Commons
" - Kristen Bjerre i Trap af Jesper Knudsen
- Kristen Bjerre på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon af Jesper Knudsen
- Kristen Bjerre på gravsted.dk