Spring til indhold

Vestbanen

Koordinater: 55°27′33″N 11°55′14″Ø / 55.4593°N 11.9206°Ø / 55.4593; 11.9206
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Korsørbanen)
Denne artikel omhandler statsbanen Vestbanen. For privatbanen se Varde-Nørre Nebel Jernbane.
Vestbanen
Overblik
TypeJernbane
SystemDanske jernbaner
LokalitetSjælland
EndestationerKøbenhavn
Korsør
Antal stationer11 (Derudover 4 ekspeditionssteder)
Drift
ÅbnetKøbenhavn-Roskilde 26. juni 1847
Roskilde-Korsør 27. april 1856
Operatør(er)DSB
KarakterInterCityLyn InterCity Regional
Teknisk
Strækningslængde111 km
Antal spor2
Sporvidde1.435 mm
Strækningshastighed180 km/t
Linjekort
Storebæltsforbindelsen
Banedanmark/Korsør
Forslev
Mod Næstved/Mod Værslev
Slagelse
Vestmotorvejen
Frederikslund
Sorø
Fjenneslev
Sydbanen
Ringsted
Kværkeby
Vestmotorvejen
Borup
Viby Sjælland
Nordvestbanen
Holbækmotorvejen
Lille Syd
Banedanmark
Roskilde
Trekroner
Holbækmotorvejen
Tidl. Spæncom/Hedehusene
Tværvej
Containerterminal
Rangerområde S-tog
Høje Taastrup Jernbane S-tog
Taastrup-værksteder
Taastrup-sidespor
Anlægsområde
Taastrup S-tog
Motorring 4
Albertslund S-tog
STENA/Coop
Skandinavisk Motor Co.
Louis Hansen & Søn
Glostrup Jernbane S-tog
Priorparken
Motorring 3
Brøndbyøster S-tog
Rødovre S-tog
Hvidovre S-tog
Hvidovre Fjern
Godsbanen til Vigerslev
Danshøj S-tog Ringbanen
Frederikssundbanen
Valby Jernbane S-tog
Jernbaneterrænet på Vesterbro

Den sjællandske Vestbane eller kort Vestbanen er den statsejede jernbane, der strækker sig fra København via Roskilde til Korsør. Vestbanen er landets næstmest befærdede jernbane, efter S-banen.

Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende[1] Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør, hvor den i 1997 fik tilslutning til Storebæltsforbindelsen til Nyborg. I 1988 blev strækningen fra Høje Taastrup Station til Roskilde Station udbygget til fire spor, efter at dette havde været diskuteret i 1888 og 1936.[2]

Banen ligger parallelt med S-banen Høje Taastrup-banen, som den har flere stationer tilfælles med. Til daglig drives de to jernbaner uafhængigt af hinanden.

Vestbanens historie

[redigér | rediger kildetekst]

Da Vestbanen i 1856 blev forlænget til Korsør kunne man tale om en jernbaneforbindelse, som havde fremtid. En forretningsmand så muligheden for at tjene penge dér, selv om det kun var et tilbud om at trykke reklamesedler med et kort over ruten og med dens stationer, med en tabel over togene (persontog og godstog) og med billetpriserne (Rd. ß = rigsdaler / skilling). Det kostede mere at rejse i ”lukket Vogn” end i ”aaben Vogn”, og ”Børn under 10” betalte halv pris. Desuden kunne man, for at nå stationen, bestille en hestevogn som ”Extrapost”. Og hvis man kørte i ”aaben Vogn”, måtte man medtage 50 pund bagage uden ekstra betaling (sml. Vestbanen 1856 1 / 2 / 3).

Stationer på Vestbanen

[redigér | rediger kildetekst]

Herfra forsættes via Storebæltsforbindelsen til den fynske hovedbane

  1. ^ Den første jernbane i Helstaten blev indviet i Holsten af Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft i 1844.
  2. ^ Hiort-Lorenzen. "3. og 4. spor, Vigerslev-Roskilde?" Bygningsteknik, side I-8. Nr. 3, 11 Januar 1936.
  3. ^ a b Resterne af perron og trappeskakt synlige (2019).
Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°27′33″N 11°55′14″Ø / 55.4593°N 11.9206°Ø / 55.4593; 11.9206