Kompliceret sorg

Kompliceret sorg / Komplicerede sorgreaktioner henviser til sorgreaktioner efter nærtstående persons død, der er kendetegnet ved at være væsentlig mere langvarig, lidelsesfuld og intens end sorgreaktioner almindeligvis er i den pågældende kultur, og som er forbundet med en klar nedgang i den efterladtes funktionsniveau, for eksempel ved at man fungerer mærkbart dårligere i sit arbejde, socialt samvær, fritid eller seksuel funktion end før tabet og at dette varer ved gennem længere tid efter tabet.^[1]

Kompliceret sorg kan betegnes som et paraplybegreb, der favner forskellige typer af komplicerede sorgreaktioner, herunder symptomer på fx tabsudløst depression, PTSD eller det nyeste bud: en diagnose for en sorgreaktion, der er blevet så fastlåst, at den kan betegnes som syg og som benævnes vedvarende sorglidelse.^[2]

Kilder

Larsen, L., Lauritsen, L., & O'Connor, M., "Kompliceret sorg - et etableret begreb: Vedvarende sorglidelse - en ny diagnose.", Psyke & Logos{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
O’Connor, M., Lundorff, M. & Johannsen, M. (2017), "12, "Skal vi diagnosticere sorg?"", Psykologernes Fagmagasin, s. 26-28{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Stroebe, M. S., Hansson, R. O., Schut, H., & Stroebe, W. (Eds.) (2008), "Bereavement research: contemporary perspectives.", American Psychological Association, Washington DC: M. S. Stroebe, R.O. Hansson, & H. Schut.{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Referencer

^ Stroebe et al., 2008; O'Connor, 2017; Larsen et al., 2018
^ Larsen et al., 2018

Spire

Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Stroebe et al., 2008; O'Connor, 2017; Larsen et al., 2018

[2] Larsen et al., 2018

[1]

[2]