Kombucha
Kombucha er gæret, let sprudlende sødlig sort eller grøn te med angiveligt sunde egenskaber. Kombucha er te gæret ved en "symbiotisk 'koloni' af bakterier og gær" (SCOBY). De faktiske bidrag fra mikrobielle populationer i SCOBY-kulturer varierer, men gærkomponenten omfatter generelt Saccharomyces (en probiotisk svamp) og andre arter samt en bakteriel komponent, der næsten altid indeholder Gluconacetobacter xylinus, som bidrager til at oxidere gær-produceret alkohol til eddikesyre og andre syrer.
Drikkens geografiske oprindelse og etymologi er usikker.[1] Historisk set har kombucha været hjemmebrygget eller lokalt brygget, men i slutningen af 1990'erne begyndte man at kunne købe kombucha i butikker i Nordamerika.
Kombucha er på kinesisk kendt som chájūn (茶菌), på japansk som kōcha-kinoko (紅茶キノコ), på koreansk som hongchabeoseotcha (홍차버섯차) og på russisk som tjajnij grib (чайный гриб). Disse navne oversættes ordret til "te- svamp".
Drikken hævdes at have sundhedsmæssige fordele, men der savnes evidens til støtte for påstanden.[2][3] Der er flere dokumenterede tilfælde af alvorlige bivirkninger som dødsfald, der er relateret til kombucha-drikke, muligvis fra forurening i forbindelse med hjemmeproduktion.[3][4] Da der mest er tale om ikke understøttede helbredsfordele af kombucha-te, opvejer det ikke de sundhedsrisici, der er kendskab til - og derfor kan det ikke anbefales til terapeutisk brug.[2]
Sundhedspåstande
[redigér | rediger kildetekst]Kombucha har været markedsført med påstande om, at det kan behandle en lang række sygdomme som AIDS, kræft og diabetes, og at det skulle have andre positive virkninger som stimulering af immunforsvaret, øget libido og evnen til at give den naturlige farve tilbage til gråt hår.[3][5][6] Men bevis for gavnlige virkninger på mennesker ved brug af kombucha mangler.[3][7]
I en systematisk gennemgang fra 2003 betegnede Edzard Ernst kombucha som et "ekstremt eksempel" på en utraditionel løsning, på grund af den store forskel mellem de usandsynlige og brede sundhedspåstande, som mangler bevis, samt risikoen for skadelige præparater der ofte findes i kombucha.[2] Ernst konkluderede, at den ikke-underbyggede liste over terapeutiske fordele ikke opvejer de risici, der er kendskab til, og at kombucha ikke bør anbefales til terapeutisk brug.[2]
References
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Algeo, John; Algeo, Adele (1997). "Among the New Words". American Speech. 72 (2): 183-97. doi:10.2307/455789. JSTOR 455789.
- ^ a b c d Ernst E (2003). "Kombucha: a systematic review of the clinical evidence". Forschende Komplementärmedizin und klassische Naturheilkunde. 10 (2): 85-87. doi:10.1159/000071667. PMID 12808367.
- ^ a b c d "Kombucha". Memorial Sloan Kettering Cancer Center. 22. maj 2014. Hentet juni 2015.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|access-date=(hjælp) - ^ Russell, J; Rovere, A, red. (2009). "Kombucha Tea". American Cancer Society Complete Guide to Complementary and Alternative Cancer Therapies (2nd udgave). American Cancer Society. s. 629–633. ISBN 9780944235713.
- ^ Jarrell J, Cal T, Bennett JW (2000). "The Kombucha Consortia of yeasts and bacteria". Mycologist. Elsevier. 14 (4): 166-170. doi:10.1016/S0269-915X(00)80034-8.
- ^ Vīna, Ilmāra; Semjonovs, Pāvels; Linde, Raimonds; Deniņa, Ilze (2014). "Current evidence on physiological activity and expected health effects of kombucha fermented beverage". Journal of Medicinal Food (Review). 17 (2): 179-88. doi:10.1089/jmf.2013.0031. PMID 24192111.
- ^ Jayabalan, Rasu (21. juni 2014). "A Review on Kombucha Tea—Microbiology, Composition, Fermentation, Beneficial Effects, Toxicity, and Tea Fungus". Comprehensive Reviews in Food Science and Food Safety. 13 (4): 538-550. doi:10.1111/1541-4337.12073. Hentet 17. juli 2015.