Spring til indhold

Knud Nielsen (politiker, 1928-2012)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud Nielsen
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
18. december 1973 – 15. august 1977
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
23. januar 1968 – 15. februar 1977
Personlige detaljer
Født17. september 1928
Død30. januar 2012 (83 år)
Politisk partiSocialdemokratiet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Knud Nielsen (født 17. september 1928 i Aalborg, død 30. januar 2012 i Konz, Trier) var en dansk politiker, der repræsenterede Socialdemokraterne i Folketinget og Europaparlamentet i 1960'erne og 1970'erne.

Nielsen, der var uddannet translatør, underviste i mange år ved Købmandsskolen i København og senere ved Sønderborg Handelsgymnasium. Han sluttede karrieren som lektor ved Handelshøjskole Syd i 1986.

Sin politiske karriere påbegyndte han ved folketingsvalget 1968, hvor han blev valgt for Socialdemokraterne. I perioden som folketingsmedlem frem til 1977 var han blandt andet formand for Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget. Han blev i 1973 valgt til Europaparlamentet, men fortsatte samtidig i Folketinget. Dengang tillod Socialdemokratiet dobbeltmandater.

Fra 1990 var han bosat i Konz syd for Trier i Tyskland.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]