Kjellerupkredsen
Kjellerupkredsen (oprindeligt Levringkredsen) var en opstillingskreds i Viborg Amtskreds fra 1920 til 2006. Kredsen var en valgkreds fra 1894 til 1919.
Fra 1849 til 1894 var valgstedet i Levring og kredsen blev kaldt Levringkredsen. Nu hører det meste af området til Vestjyllands Storkreds. Dog hører en mindre del til Østjyllands Storkreds.
Kredsens sydlige dele blev i flere omgange overført til Silkeborgkredsen, mens Engesvang Sogn blev afstået til Herningkredsen (nu Ikastkredsen) i 1971. Til gengæld blev det meste af Sønder Vingekredsen en del af Kjellerupkredsen i 1971.
I 2007 blev Hvorslev Kommune en del af Favrskovkredsen i Østjyllands Storkreds. Resten af Kjellerupkredsen blev delt mellem tre kredse (Silkeborg Nordkredsen, Viborg Vestkredsen og Viborg Østkredsen) i Vestjyllands Storkreds.
Folketingsmedlemmer
[redigér | rediger kildetekst]- 1849 – 1858: gdr. Christen Jensen, (Che. Hull) valgt til Rigsrådets landsting i 1864-1866. (H);
- 1858 - 1890: gdr. Niels Albertsen (V);
- 1890 - 1892: lærer R.J.A. Geltzer (V);
- 1892 - 1901: Anders Kristensen Sloth, Ravnholt sydøst for Viborg (Moderate Venstre)
- 1901 - 1909: Anders Jensen-Knudstrup (Venstrereformpartiet)
- 1909 - 1910: Christian Leth-Espensen (bjørnbakker senere i valggruppe med Radikale Venstre)
- 1910 - 1913 og 1918 - 1929: N.P. Jensen (amtsforvalter) (indtil 1910 Venstrereformpartiet, derefter Venstre)
- 1913 - 1918: Poul Emil Hansen (radikal løsgænger)
Valget i 2005
[redigér | rediger kildetekst]Den 8. februar 2005 var der 30.514 stemmeberettigede vælgere i kredsen.
Kredsen rummede flg. kommuner og valgsteder::
- Bjerringbro Kommune
- Løvskal
- Nord
- Rødkærsbro
- Syd
- Hvorslev Kommune
- Thorsø
- Ulstrup
- Karup Kommune
- Byrådssalen, Karup Rådhus
- Kulturhuset, Frederiks
- Kølvrå Skoles Gymnastiksal
- Skelhøje Kultur- Og Forsaml.Hu
- Kjellerup Kommune
- Ans
- Hinge
- Kjellerup
- Levring
- Sjørslev
- Thorning
- Vinderslev
- Vium-Hvam
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- KMD's side om Folketingsvalget i 2005
- Det endelige fintællingsresultat Arkiveret 15. oktober 2005 hos Wayback Machine