Kjeldahl-metoden

Udviklet i 1883 af danskeren Johan Kjeldahl, kvælstofanalysen Kjeldahl-metoden er en af de mest udbredte metoder til bestemmelse af kvælstof i organiske stoffer. Protein er den væsentligste nitrogenholdige bestanddel af fødevarer. De fleste proteiner indeholder tæt på 16 %_vol nitrogen, så at måle nitrogen er en indirekte måling af protein.

I Kjeldahl-metoden bliver en prøve først "fordøjet" (nedbrudt og opløst) i kogende svovlsyre, der omdanner organiske aminoforbindelser til ammonium, NH+4, og oxiderer andre elementer der er til stede i prøven. Således omdannes C, H og N til CO₂, H₂O og NH+4.

Kviksølv, kobber og selenforbindelser katalyserer katalyseprocessen. For at fremskynde reaktionen hæves kogepunktet for koncentreret svovlsyre (338 °C for 98% svovlsyre) ved tilsætning af K₂SO₄. Fordøjelsen udføres i en langhalset Kjeldahl-kolbe der forhindrer tab af prøven fra sprøjt. Alternative fordøjelseprocedurer anvender desuden H₂SO₄ plus H₂O₂ eller K₂S₂O₈.

Efter fordøjelsen er færdig, tilsættes NaOH, som er basisk, til opløsningen hvorved NH₄ omdannes til NH₃. Herefter destilleres opløsningen over i en beholder med en kendt mængde HCl. HCl og NH₃ reagerer i molforholdet 1:1 i reaktionen. Overskydende, uomsat HCI titreres efterfølgende med NaOH. Forskellen mellem den kendte mængde af HCl og den brugte mængde af NaOH svarer til mængden af N i prøven.