Spring til indhold

Kirsten Fencker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirsten L. Fencker, også kaldet Kiista Fencker (født 3. september 1979[1]) er en grønlandsk embedsmand og politiker for Naleraq. Hun var sundhedsminister 2021-2022.

Uddannelse og erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

Kirsten Fencker er uddannet kontorassistent (TNI) på Grønlands Handelsskole (Niuernermik Ilinniarfik) i 2005. Hun blev akademiøkonom i økonomi- og ressourcestyring (NI-2) samme sted i 2013, og fik en HD i organisation og ledelse i 2015.[1]

Hun har været ansat i Selvstyret siden 2014.[2] Hun var projektkoordinator og fungerende afdelingsleder i Finansdepartementet 2014-2016, og faglig leder i den statslige sundhedsorganisation Paarisa 2016-2020. I december 2020 blev hun afdelingschef i Forfatningskommissionens sekretariat.[1]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Fencker var minister for sundhed i Regeringen Múte Bourup Egede I for Naleraq fra 23. april 2021 til 4. april 2022.[3] Hun havde ikke tidligere været aktiv politiker.[2] Hun havde sygeorlov på gund af stress fra 10. januar 2022[4] til 14. februar 2022.[5] Hendes ministerium blev passet af Pele Broberg og Mimi Karlsen mens hun havde orlov.[5]

Kirsten Fencker blev gift med Nino Fencker i 2007. Hun har tre børn.[2]

  1. ^ a b c Kirsten Fencker, Naalakkersuisut, arkiveret fra originalen 2021-11-13, hentet 29. juni 2022
  2. ^ a b c Merete Lindstrøm (17. april 2021), "Hvem er Kiista Fencker?", Sermitsiaq, hentet 29. juni 2022
  3. ^ "Overblik: Her er de nye Naalakkersuisut-medlemmer", KNR, 16. april 2021, hentet 30. september 2021
  4. ^ Nukappiaaluk Hansen (10. januar 2022), "Kiista Fencker tager orlov på grund af stress", Sermitsiaq, hentet 29. juni 2022
  5. ^ a b Kassaaluk Kristensen (15. februar 2022), "Kiista Fencker er klar igen efter sygeorlov", Sermitsiaq, hentet 29. juni 2022