Kirialskatten
Kirialskatten er et enormt depotfund, der blev gjort i Kirial på Djursland i november 1967. Skatten lå i to malmgryder og består af 81.422 mønter med en samlet vægt på 33,5 kg. Det er den største skat, som er fundet i Danmark. Mønterne var primært udenlandske mønter og hovedsageligt nordtyske hulpenninge. Den er nedlagt omkring 1365,[1][2] og mønterne stammer fra 1200- og 1300-tallet.[3] Fundet blev gjort under pløjning, hvor pløjeren stødte på en gryde og kort efter fandt den anden. Der blev udbetalt en danefægodgørelse på 80.000 kr[4] (ca. 721.000 kr i 2019-DKK[5]).
Skatten og de to gryder er udstillet på Nationalmuseet i København,[1] mens en mindre del af mønterne er udstillet på Djurslands Museum i Grenaa.[6]
I 2016 blev der fundet yderligere to hulpenninge, som menes at stamme fra Kirialskatten, ved hjælp af metaldetektorafsøgning.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Danmark: Kirial-skatten, 1300-tallet Arkiveret 3. februar 2020 hos Wayback Machine. Nationalmuseet. Hentet 3/2-2020
- ^ Kirial. danskmoent.dk. Hentet 3/2-2020
- ^ a b Kirial. Kulturstyrelsen. Hentet 3/2-2020
- ^ DANEFÆGODTGØRELSER. bondejern.dk. Hentet 3/2-2020
- ^ Prisberegner. Danmarks Statistik. Hentet 3/2-2020
- ^ Udstilling. Djurslands Museum. Hentet 3/2-2020