Amazon Kindle
E-bogslæseren Amazon Kindle er et dedikeret stykke hardware til at læse elektroniske bøger med.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første Kindle kom på markedet i november 2007, den havde en hukommelse på 250 MB og kunne indeholde op til 200 bøger uden illustrationer, skærmen var på 6 tommer og kunne vise 4 gråtoner. Denne første model blev udsolgt på 5 1/2 time og var herefter udsolgt frem til april 2008.
Kindle 2 blev lanceret 9. februar 2009. Med en mere avanceret skærm med 16 gråtoner, forlænget batterilevetid, hurtigere sideskift og mulighed for tekst-til-tale var Kindle 2 teknisk langt mere avanceret end forgængeren. Hukommelsen var blevet udvidet til 2 GB og kunne nu indeholde 1.500 bøger uden illustrationer. I oktober 2009 blev denne model lanceret i udlandet og kunne herefter købes i 100 lande. Med Kindle 2 blev det muligt at downloade bøger direkte til læseren via en GSM/3G forbindelse.
Med Kindle DX, der blev lanceret i 2009 og oprindeligt var tiltænkt studerende, blev hukommelsen øget til 4 GB og flere nye funktioner blev tilføjet, herunder automatisk tilpasning af læseretningen afhængig af hvad vej skærmen vender og som den første e-bogs læser mulighed for at læse PDF filer. Skærmstørrelsen blev forøget fra 6 tommer til 9,7 tommer.
Den 28. juli 2010 annoncerede Amazon lanceringen af Kindle 3.
Modeller
[redigér | rediger kildetekst]Kindle 3
[redigér | rediger kildetekst]Kindle 3 fås med 6" eller 9,7" skærm, som kan vise 16 gråtoner. Kindle 3 holder ca. 1-4 uger[1] på en akkumulatoropladning afhængig af om et trådløst net (wireless) er slået til. Grunden til den lange driftstid skyldes at der kun bruges elektrisk energi ved bladring.[2]
Den internationale udgave af Kindle 3 understøtter mobilnettets "free" GPRS, 3G og/eller Wi-Fi, og kan derfor gå på GPRS og 3G i en stor del af verdenen.[3] Kindle 3 kan via mobilnettet og/eller Wi-Fi hente eller købe e-bøger – og gå på www og vise en delmængde af html. Kindle kan også hente opdateringer igennem de trådløse net. Kindle er udstyret med en lille USB-port hvorigennem denne bliver opladet, få overført e-bøger og evt. opdateres.
Med Kindle kan man søge i teksten, lave opslag i ordbøger, indsætte egne noter og bogmærker samt have sit eget mindre bibliotek. Kindle 3 kan gå på nettet og også slå op i den mobile udgave af Wikipedia.[4]
Filformater
[redigér | rediger kildetekst]Kindle kan vise Amazons format MobiPocket med eller uden DRM – og pdf-dokumenter. Det skal dog bemærkes at pdf-dokumenter normalt ikke er egnet til e-læsere, da deres visningsformat typisk er låst fast til A4 eller US letter. Kun e-boglæsere der opløsningsmæssigt kan vise en hel A4/letter-side, kan med rimelig sikkerhed vise PDF-dokumenter uden ulemper.
Det åbne EPUB-e-bogsformat understøttes ikke af Kindles firmware, men EPUB-bøger uden DRM kan konverteres til MobiPocket via det gratis multiplatforms PC-program Calibre.
Bøger i MobiPocket-formatet kaldes populært Kindle-bøger. E-bøger til Kindle kan kun købes fra Amazon, der også sælger e-bogslæserne.
Kindle læseprogrammer[5] til bl.a. MobiPocket og .azw-format med eller uden DRM, kan downloades fra Amazon til PC og Mac-computere samt flere forskellige smartphones.
Udgivelser
[redigér | rediger kildetekst]I juli 2010 blev Stieg Larsson den første forfatter som solgte over 1 million Kindle bøger.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ 2. august 2010, comon.dk: Nu kan Kindle bruges til websurfing
- ^ "14. oktober 2009 af Lars K Jensen: Kindle-test: En bogelskers første togture med Amazons e-læser". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2009. Hentet 31. juli 2010.
- ^ "Internationalt Kindle GPRS/3G-dækningskort". Arkiveret fra originalen 10. august 2010. Hentet 31. juli 2010.
- ^ Wikipedia formateret til håndholdte enheder har eksisteret siden 2004 i WAP og siden 2009 til andre mobile enheder incl. Kindle: F.eks. http://da.m.wikipedia.org/ http://en.m.wikipedia.org/
- ^ Amazon.com Help: Kindle Support
- ^ "Stieg Larsson Passes 1 Million Kindle Books Sold". BusinessWire. 27. juli 2010.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- http://www.website-monitoring.com/blog/2010/11/14/kindle-facts-and-figures-history-specs/ (engelsk)
- http://www.amazon.com/kindle (engelsk)
- Source code to GPL portions of Kindle (engelsk)
- The Revolution Will Be Digitalized, City Journal, June 13, 2008 Arkiveret 5. januar 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- http://www.charlierose.com/shows/2007/11/19/1/a-conversation-with-amazon-com-ceo-jeff-bezos Arkiveret 22. november 2007 hos Wayback Machine
- Library use of Kindle (engelsk)
- kindledanmark.dk