Universal Serial Bus
- "USB" omdirigeres hertil. For andre betydninger af USB, se USB (flertydig).
Universal serial bus (USB) er en datakommunikationsbus, som findes på de fleste computeres bundkort. Den har afløst serielle porte (RS-232) og parallelle porte, men mange bundkort har dog stadig disse udover USB og evt. FireWire.
USB kommer i forskellige hastighedsvarianter i dag og USB udstyr med højere hastigheder er kompatibel med lavere hastigheder:
- USB 3.0 high-speed 4.86 Gbps -også kaldet SuperSpeed USB (anvendes f.eks. til eksterne (evt. interne) harddiske, CD-rom- og DVD-drev)
- USB 2.0 high-speed 480 Mbit/s (anvendes f.eks. til eksterne (evt. interne) harddiske, CD-rom- og DVD-drev)
- USB 1.0/1.1 full-speed 12 Mbit/s (anvendes f.eks. til eksterne (evt. interne) harddiske, CD-rom- og DVD-drev)
- USB 1.0/1.1 low-speed 1,5 Mbit/s (anvendes primært til mus, tastatur og modem)
USB OTG
[redigér | rediger kildetekst]USB 2.0 kan have en udvidelse kaldet USB-on-the-go (USB OTG) som tillader en enhed at tale direkte til en anden enhed uden en tilkoblet USB controller.
Ben | Navn | Kabelfarve | Beskrivelse |
---|---|---|---|
1 | VBUS | Rød | +5 V |
2 | D− | Hvid(Guld *) | Data − |
3 | D+ | Grøn | Data + |
4 | GND | Sort(blå *) | Ground |
Nogle fabrikanter anvender:
Ben | Navn | Kabelfarve | Beskrivelse |
---|---|---|---|
1 | VBUS | Rød | +5 V |
2 | D− | Hvid | Data − |
3 | D+ | Grøn | Data + |
4 | ID | Ingen | Tillader identificering af værter fra slaver * Vært: forbundet til Signal ground * Slave: ikke forbundet |
5 | GND | Sort | Signal ground |
Trådløs USB
[redigér | rediger kildetekst]Trådløs USB, også kaldet WUSB (Wireless USB), fungerer ligesom Bluetooth (som et WPAN-netværk), hvor data kan overføres trådløst mellem to enheder på kort afstand (480 Mbit inden for 3 meter, 110 Mbit inden for 10 meter).
I september 2006 blev standarden Certified Wireless USB 1.0 vedtaget under et forum for producenter af USB-enheder[1]. Målet med det trådløse netværk er at frigøre samtlige USB-enheder for kabler og ledninger. Hastigheden vil være 480 Mbps, men det gælder kun, hvis udstyret står max tre meter fra senderen. Er senderen placeret ti meter fra modtageren, vil hastigheden falde til 110 Mbps. Ifølge organisationen, der skabte USB-standarden, er der mere end to milliarder USB-forbindelser i forskellige elektroniske apparater, folk bruger i deres hverdag. For at computeren kan koble sig på en trådløs USB forbindelse kræves der et kort eller en adapter, men producenterne af USB-delene arbejder på at få bygget den trådløse USB-funktion i selve PC'en. De første IT-produkter, som bygger på den trådløse standard, ventes i handlen i slutningen af 2008, starten af 2009.
EU-parlamentet har vedtaget, at alt udstyr fra 2024 skal være med USB-C-stik.[2] Så bortfalder behovet for mellemled for at forbinde enheder med hinanden.
Lyd over USB
[redigér | rediger kildetekst]USB understøtter streaming af lyd, kaldet USB Audio Class(UAC). Der findes to USB Audio Classes, hvor UAC1 er den hyppigst understøttede. UAC2 er med seneste Windows 10 opdatering nu også mulig at bruge. MAC OS har længe understøttet begge klasser med et bredt udvalg af sample rates.[3]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- USB Naming and Packaging RecommendationsArkiveret 25. december 2012 hos Wayback Machine Citat: "...Specification encompasses all USB data transfer speeds, low (1.5Mb/s), full (12Mb/s) and high (480Mb/s)...The correct nomenclature for high-speed USB products is "Hi-Speed USB." The correct nomenclature for low or full-speed USB products is simply "USB."..."
- USB home, including documentation
- Linux and USB 2.0, mirror
- USB 2.0 Latest News and Information Arkiveret 8. oktober 2003 hos Wayback Machine
- USB Host-to-Host Cables
- The GNU/Linux "usbnet" Driver
- March 11, 2001, ZDNet: USB-On-the-Go eliminates PC as the middleman Arkiveret 7. december 2003 hos Wayback Machine
- usb.org: USB On-The-Go (OTG) Arkiveret 5. maj 2012 hos Wayback Machine
- Wireless USB Arkiveret 25. januar 2006 hos Wayback Machine