Spring til indhold

Kia Clarus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kia Clarus
Kia Clarus (1996−1998)
Produktion
ProducentKia Motors
ModelClarus
Andre navneKia Credos
Produktionsår1996−2001
Karrosseri og platform
TypeStor mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeMazda 626
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,8−2,0 liter (85−108 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2695 mm
Længde4696−4750 mm
Bredde1770−1785 mm
Højde1420−1495 mm
Egenvægt1220−1298 kg
Kronologi
ForgængerKia Concord
EfterfølgerKia Magentis

Kia Clarus (type GC)[1] var en stor mellemklassebil fra den sydkoreanske bilfabrikant Kia Motors, baseret på den koreanske Kia Credos. Modellen var Kias første store mellemklassebil i Europa. Clarus blev produceret mellem maj 1996 og november 2001,[2] og derefter afløst af den allerede i september 2000 introducerede Kia Magentis.[3]

Kia Clarus blev introduceret i Europa i juli 1996. Forbilledet var Mazda 626, som modellen delte en hel del tekniske- og karrosseridele med. Clarus adskilte sig kun marginalt fra den koreanske Credos, og fandtes med benzinmotorer på 1,8 liter med 116 hk (SLX) og 2,0 liter med 133 hk (GLX).

Den første model fandtes kun som sedan. Optisk adskilte SLX- og GLX-modellerne sig gennem kølergrillens design. Begge udstyrsvarianter havde som standard to airbags, el-ruder foran og centrallåsesystem. GLX-modellen havde derudover kromgrill, el-justerbare sidespejle, el-ruder bagi, velourindtræk og tågeforlygter. ABS-bremser blev kort efter introduktionen føjet til listen over standardudstyr. Klimaanlæg og læderkabine var blandt de få muligheder for ekstraudstyr.

Bagfra

2,0-litersmotoren fra Mazda 626 GT ydede i Clarus på grund af strengere udstødningsnormer 7 hk mindre. Kabinens design var ligeledes hentet fra 626. 1,8-litersmotoren var derimod udviklet af Kia selv. T8D-motoren var den (formodentligt) eneste motor fra T-serien og kom på markedet sammen med Clarus i juli 1996. D'et i motorens typebetegnelse antydede de dobbelte, overliggende knastaksler (DOHC) og 8-tallet for motorens slagvolume (1,8).[4]

1,8'eren havde tandrem[5] og var den eneste friløbsfiretaktsmotor i det daværende Kia-modelprogram.[6] Motoren udviste ved tests gode præstationer, en rolig motorgang og et for daværende forhold acceptabelt brændstofforbrug (ca. 10 liter), men efter faceliftet en utidssvarende udstødningsnorm (Euro2).[7][8]

I 1999 blev der præsenteret en version med direkte benzinindsprøjtning,[9] som på grund af motorfabrikantens insolvens ikke gik i produktion. Først i 2010 kunne de første GDI-motorer fra Hyundai også leveres i serieproducerede Kia-modeller.

I maj 1998 introducerede Kia den modificerede udgave af Clarus, hvis interne typebetegnelse GC blev bibeholdt.[10]

Det ændrede frontparti blev også monteret på den samtidigt nyintroducerede Clarus stationcar, og 2,0-modellen fik antispinregulering. Ligesom den første serie adskilte andenseriesmodellerne sig på kølergrillen i forhold til motor- og udstyrsvarianter.

På hjemmemarkedet fandtes Clarus også med en 2,0-liters V6-motor, som ydede 147 hk og ligeledes kom fra Mazda.

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]
1.8 2.0 2.0 V61
Byggeår 1996–2001
Motordata
Motorkode TED FED KF-DE
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Ventilstyring DOHC, tandrem
Fødesystem Multipoint
Trykladning
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 81,0 × 87,0 mm 86,0 × 86,0 mm 78,0 × 69,6 mm
Slagvolume 1793 cm³ 1998 cm³ 1995 cm³
Kompressionsforhold 9,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 85 kW
(116 hk)
5750
98 kW
(133 hk)
5900
108 kW
(147 hk)
6000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 152 Nm
4500
171 Nm
4100
183 Nm
5000
Udstødningsnorm Euro2
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse, standardudstyr 5-trins manuel
Gearkasse, ekstraudstyr 4-trins automatisk
Præstationer2
Topfart 185 km/t
(178 km/t)
195 km/t
(180 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 10,7 sek.
(13,9 sek.)
10,9 sek.
(13,8 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel (sedan)
9,3 liter
(10,9 liter)
Blyfri 91
9,7 liter
(12,0 liter)
Blyfri 91
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel (stationcar)
10,3 liter
(11,1 liter)
Blyfri 91
CO2-udslip
ved blandet kørsel[11]
220 g/km
(258 g/km)
244 g/km
(264 g/km)
1 Kun for Korea
2 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear
  1. ^ Typegodkendelse for Kia Clarus Station Car, nr. E9332 udstedt 20. august 1998. Kan downloades gratis hos Færdselsstyrelsen.
  2. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  3. ^ Kia Clarus. auto-motor-und-sport.de. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
  4. ^ Katalog: Kia Shuma II 1.8 Wave. Technische Daten. Arkiveret 13. april 2014 hos Wayback Machine alle-autos-in.de. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
  5. ^ The Design and Development of the New Kia T8D DOHC Engine. 24. februar 1997. Hentet 25. juli 2016 (på engelsk).
  6. ^ [https://web.archive.org/web/20150402153344/http://www.streetkiaz.com/streetkiazx/modules/newbb/viewtopic.php?post_id=45786#forumpost45786 Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine Streetkiaz.com - broken timing belt [Forum - 2nd Ben Sephia / Mentor 1998-2001 ]] (på engelsk)  (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ Motor/Getriebe - Kia Clarus 1.8 SLX. focus.de. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
  8. ^ Kia Clarus 1.8 SLX: Preis fit. Arkiveret 13. juni 2010 hos Wayback Machine auto-motor-und-sport.de, 21. september 1996. Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
  9. ^ Automotive Engineering International, Band 107. Hentet 25. juli 2016.
  10. ^ Bosch produktkatalog filtre 09/2004. Arkiveret 10. februar 2014 hos Wayback Machine Hentet 25. juli 2016 (på tysk).
  11. ^ Kia Clarus 1999-2001 cars-data.com (på engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]