Kenzō Tange

Kenzō Tange
Kenzō Tange
Personlig information
Født	4. september 1913 ; Sakai
Død	22. marts 2005 (91 år) ; Minato
Nationalitet	Japansk
Uddannelsessted	Hiroshima Gymnasium (gammelt system), Ehime Præfekturen Imabari Nishi Gymnasium, Nihon-universitetet, Tokyos Kejserlige Universitet
Arbejde
Arbejdsgiver	Tange Associates, Tokyo Universitet
Kendte værker	Yoyogi National Gymnasium,; Nippon Gaishi Hall,; Olympiastadion,; Singapore Indoor Stadium
Udmærkelser
	Kommandør af Æreslegionen (1996); AIJ Pris; Pritzker-prisen (1987); Pour le Mérite for videnskab og kunst; 1. klasse af Den hellige skats orden; Person med specielle fortjenester inden for kultur (1979); storofficer af Solordenen (1983); Praemium Imperiale (1993); AIA:s guldmedalje (1966); den japanske Kulturordenen (1980); med flere ;
	Kommandør af Æreslegionen (1996); AIJ Pris; Pritzker-prisen (1987); Pour le Mérite for videnskab og kunst; 1. klasse af Den hellige skats orden; Person med specielle fortjenester inden for kultur (1979); storofficer af Solordenen (1983); Praemium Imperiale (1993); AIA:s guldmedalje (1966); den japanske Kulturordenen (1980); med flere ;
Eksterne henvisninger
	Kenzō Tanges hjemmeside
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Kenzō Tange (født 4. september 1913, død 22. marts 2005) – på japansk: 丹下健三 Tange Kenzō.

Kenzō Tange er én af de japanske arkitekter, der er kendt udenfor landets grænser. Han anses for at være den væsentligste repræsentant for "ny bygningskunst" i sit hjemland.

Tokyos provinsregeringssæde, tegnet af Kenzō Tange i 1991

Levnedsløb

Kenzō Tange er født i Osaka og voksede op i Imabari på øen Shikoku. Fra 1935 studerede han ved universitetet i Tokyo. I 1938 fik han ud over sin eksamen også Tatsuno-prisen. Hos Kunio Mayekawa, en af le Corbusiers tidligere medarbejdere, lærte han fagets virkelighed at kende allerede som ung arkitekt. I 1946 indledte ham sin undervisning ved Tokyos universitet samtidig med, at han fortsatte som selvstændig arkitekt.

Kenzō Tange blev først og fremmest kendt fra 1950'erne på grund af arbejdet med Hiroshima Fredscenter. Han forstod at skabe udtryksfulde værker ved at sammenbinde den nye nøgternhed i arkitekturen under påvirkning fra le Corbusier med japansk byggetradition. Han opnåede verdensberømmelse ved arbejdet med prestigeprojekter som olympiadebygningerne og verdensudstillingen, og han blev udnævnt til professor i byplanlægning ved Tokyos universitet.

Fra 1975 var Kenzō Tange bærer af ordenen Pour le Mérite for videnskab og kunst. I 1987 fik han Pritzker-prisen.

Den 22. marts 2005 døde Kenzō Tange i Tokyo i en alder af 91 år af et hjertestop.

Værker

Moderne bygninger

1949/1956 – Fredscentrum Hiroshima
1953/1954 – Bibliotek på Tsuda College i Tokyo
1955/1958 – Administrationsbygning for Kagawaprovinsen i Takamatsu
1959 – Rådhus i Imabari
1964 – Haller til de Olympiske lege i Tokyo
1964/1965 – Internationalt Konferencecentrum i Kyoto
1986 – OUB Building i Singapore, der med sine 280 m højde og 60 etager er den højeste bygning i byen.
1991 – Regeringssæde for Tokyo-præfekturet opført mellem 1991 og 1993. Den højeste bygning i Japan (243 m)
1994 – Fuji Television Building i Tokyo

Traditionelle bygninger

1965 – Domkirken St. Maria i Tokyo

Andre arbejder

1960 – Byplanprojekt i Tokyo
1965 – Byplanprojekt i Skopje, Makedonien
1967 – Fiera bydelen i Bologna
1970 – Verdensudstillingen i Ōsaka: Chefplanlægger; tag over festpladsen for Expo '70
1976 – Opførelse af den nye nigerianske hovedstad, Abuja

Eksterne henvisninger

Portræt af Kenzo Tange Arkiveret 18. maj 2005 hos Wayback Machine (på engelsk)
Kenzo Tange omtalt i archINFORM