Spring til indhold

Ken Allen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ken Allen (født 13. februar 1971, død 1. december 2000) var en berømt Borneo-orangutang, der i hele sit liv boede i San Diego Zoo Safari Park i Californien, USA.[1]Han fik øgenavnet Den behårede Houdini (The Hairy Houdini), grundet sine mange vellykkede flugter fra hans indhegning, hvilket gav ham verdensomspændende opmærksomhed.[2] Ligeledes var han blandt parkens mest berømte dyr, og han var navngivet efter de to dyrepassere Ken Willingham og Ben Allen.[3]

Ken Allen stak af hele tre gange i sommeren 1985, hvor han fredeligt spadserede rundt i parken.[3] Dyrepasserene var i begyndelsen chokeret over, hvordan det var lykkedes for ham at flygte. De begyndte at overvåge Ken Allens indhegning, men fandt ud af, at Ken angiveligt vidste at han blev overvåget.[1] Dette tvang dyrepasserne til at gå undercover og udgive sig for at være turister. Formålet var at lære abens flugtrute, men Ken Allen lod sig ikke narre.[2] Desuden begyndte andre orangutanger i samme park at lade sig inspirere af Ken Allen og flygtede fra deres indhegning.[3] For at forhindre yderligere flugtforsøg, brugte personalet omkring 45.000 dollars, svarende til over 306.000 kroner, på at opgradere faciliteterne.[3]

Ken Allen blev aflivet den 1. december 2000, 29 år gammel, efter have fået konstateret kræft.[4][1]Ved hans død havde han etableret sig en fanbase.[4]

I 2007 udkom en tegnefilm baseret på Ken Allens liv i en fri fortolkning med titlen Ken-Allen Og Friheden.[5] Filmen er instrueret af Göran Olsson og har Ghita Nørby som fortæller i den danske version.[5][6]