Spring til indhold

Kejseren af Portugalien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kejseren af Portugalien
Kejseren af Portugalien
OriginaltitelKejsarn av Portugallien, En Värmlandsberättelse
ForfatterSelma Lagerlöf
OversætterIda Falbe-Hansen og Elisabeth Grundtvig[1]
IllustratorAlbert Engström
Omslag afAlbert Bonniers Förlag
LandSverige
Sprogdansk (originalsprog: svensk)
Emne(r)generationskonflikt, modernisme
Genre(r)roman
ForlagGyldendal (dansk oversættelse)
Udgivelsesdato1914
Udgivet på dansk1914, 1916, 1918, 1922, 1955, 1998, 2004, 2012 (ISBN-angivelsen fra 2012)
FormatHardback
Sider296
ISBNISBN 9788702027655

Kejseren af Portugalien (svensk: Kejsarn av Portugallien) er en roman af den svenske nobelprismodtager Selma Lagerlöf, udgivet i 1914 med tegninger af Albert Engström. Lagerlöf kaldte selv sin roman for en "svensk Kong Lear"[2], og den blev en stor succes hos kritikere og læsere.

Avisanmeldere skrev, at romanen var på samme niveau som Lagerlöfs tidligere romaner Gösta Berlings saga og den første del af Jerusalem.[3] Den er blevet filmatiseret tre gange: 1925, 1944 og 1992. En dansk oversættelse af Ida Falbe-Hansen og Elisabeth Grundtvig blev udgivet samme år som originaludgaven.[1]

Kort beskrivelse af handlingen

[redigér | rediger kildetekst]

Romanen foregår i 1860 eller 1870 i Lagerlöfs fødeegn Värmland og handler om den fattige husmand Jan i Skrolycka og hans datter Klara Fina Gulleborg. Jan elsker sin datter mere end noget andet, men efter at hun flytter til Stockholm som 18-årig, holder hun op med at sende breve hjem og ernærer sig som prostitueret. Faderen synker hen i sindssyge og ned i en drømmeverden, hvor han forestiller sig, at datteren er blevet en ædel kejserinde af "Portugalien", og han dermed også selv er en stor kejser.

Filmatiseringer

[redigér | rediger kildetekst]

Romanen blev filmatiseret af Metro-Goldwyn-Mayer i 1925 som The Tower of Lies, instrueret af Victor Sjöström med Norma Shearer og Lon Chaney I rollerne som Klara og Jan.[4] Filmen menes at være gået tabt, men stillbilleder derfra findes. Historien blev filmet igen i 1944 som Kejseren af Portugalien (1944), instrueret af Gustaf Molander med den svenske skuespiller Victor Sjöström i hovedrollen.[5] I 1992 blev der lavet en svensk tv-serie, Kejseren af Portugalien (1992) med manuskript og instruktion af Lars Molin, hvori Ingvar Hirdwall spillede Jan i Skrolycka. [6]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Danskforfatterleksikon.dk
  2. ^ Donald Haase. Greenwood Encyclopedia of Folktales and Fairy Tales, Greenwood Publishing Group, 2008. side 556
  3. ^ Vivi Edström (2002). Selma Lagerlöf. Livets vågspel. Stockholm: Natur & Kultur. ISBN 91-27-09015-9
  4. ^ The Tower of Lies (1925), IMDB
  5. ^ Kejsarn av Portugallien (1944), IMDB
  6. ^ Kejsarn av Portugallien (1992), IMDB


Spire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.