Spring til indhold

Katrinebjergskolen

Koordinater: 56°10′26.23″N 10°11′45.71″Ø / 56.1739528°N 10.1960306°Ø / 56.1739528; 10.1960306
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Katrinebjergskolen
Generelle informationer
TypeFolkeskole
StedKatrinebjergvej 60, 8200 Aarhus N
Indviet1957; 67 år siden (1957)
SkolelederChristian Hyltoft Hellum
Eleverca. 600[1]
Klassetrin10
Eksterne henvisninger
https://katrinebjergskolen.aarhus.dk/
Oversigtskort
Katrinebjergskolen ligger i Aarhus
Katrinebjergskolen
Katrinebjergskolen
Katrinebjergskolens beliggenhed

56°10′26.23″N 10°11′45.71″Ø / 56.1739528°N 10.1960306°Ø / 56.1739528; 10.1960306

Katrinebjergskolen er en folkeskole, der ligger på Katrinebjergvej i Aarhus N. Skolen blev opført 1952-57 og indviet 14. september 1957. Stadsarkitektens Kontor projekterede og var ansvarlig arkitekt for byggeriet på samme måde som med Vorrevangskolen og den senere atter nedlagte Frydenlundskole. De tre skoler er alle opført i samme epoke (1950'erne og 1960'erne) og er arkitektonisk i familie med hinanden. Inden opførelsen var der betydelig debat i byrådet om de pædagogiske principper, der skulle danne grundlag for den arkitektoniske udførelse. Moderne ideer om grupperum, større klasselokaler med "løse" borde mv. vandt frem, og alle tre skoler fik parallelt beliggende fløje med klasselokaler omkring en centralt placeret aula. Fra klasselokalerne var der direkte udgang til grønne områder, der var opdelt i små haver.[2]