Kategoridiskussion:Komponister
Nu er det efterhånden lykkedes at få næsten alle komponister anbragt i underkategorier; men der mangler i skrivende stund stadig fire. Og så bør det nævnes, at for nogle af dem, der er blevet anbragt i underkategorier, er anbringelsen diskutabel. Problemet er, at for komponister gælder det samme som for så mange andre mennesker: Det kan tit være vanskeligt at tillægge dem en entydig nationalitet. For nogles vedkommende kunne problemet måske løses ved at give dem tilhørsforhold til to nationale underkategorier. Ville dette være acceptabelt? Hvad mener andre?--Troels Nybo 29. sep 2004 kl. 09:25 (CEST)
Jeg synes, det vil være helt i orden at komponister, der er emigreret i deres livsforløb (har bidraget til musikhistorien fra flere baser), er med i flere underkategorier. Sværere bliver det med dem, der hjemkommet fra ungdommens studierejser også langt senere skriver i studielandets stil. En del komponister (og forfattere) hører vel også hjemme i flere forskellige genrer, og skal medtages i flere af de relevante underkategorier. Villum Sejersen 1. okt 2004 kl. 06:57 (CEST)
Hvorfor underkategori til musikere?
[rediger kildetekst]Hvorfor har du flyttet komponister til kategorien musikere, Pardy? Jeg vil definere en musiker som en der udøver eller spiller musik - mens komponister skriver musik. Derfor ville jeg placere kategorien direkte under kategori:musik. --Malou 29. apr 2006 kl. 11:51 (CEST)