Karl Carstens
| Karl Carstens | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 14. december 1914  Bremen, Bremen, Tyskland |
| Død | 30. maj 1992 (77 år) Meckenheim, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Gravsted | Riensberger Friedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Politisk parti | CDU, NSDAP |
| Ægtefælle | Veronica Carstens |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Yale Law School, Universität zu Köln, Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Tilknyttet | CDU/CSU-Bundestagsfraktion |
| Medlem af | Sturmabteilung |
| Beskæftigelse | Jurist, diplomat, politiker, advokatfuldmægtig |
| Arbejdsgiver | Universität zu Köln |
| Arbejdssted | Bonn |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Særklasse af storkorset af Forbundsrepublikken Tyskland Fortjenesteorden (1979), Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden (1976), Storofficer af Den Italienske Republiks Fortjensteorden (1959), Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (1965), Storkors med kæde af Den Italienske Republiks Fortjenestestorden (1979) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Karl Carstens (født 14. december 1914 i Bremen, død 30. maj 1992 i Meckenheim) var en tysk politiker fra CDU, som var Tysklands femte forbundspræsident fra 1979 til 1984. Fra 1976 til 1979 var han formand for Bundestag. Carstens var gift med Veronica Carstens.
Carstens læste jura og statskundskab ved universiteterne i Frankfurt, Dijon, München, Königsberg og Hamburg fra 1933 til 1936. I 1949 blev han master i jura fra Yale University.
Han begyndte sit politiske engangement i 1940 som medlem af NSDAP, men var allerede i 1933 blevet medlem af den nazistiske paramilitære organisation Sturmabteilung. Under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945 var han medlem af en antiluftskytsenhed, og var ved krigens afslutning avanceret til andenløjtnant. Efter krigen blev han advokat i Bremen og meldte sig i 1955 ind i CDU. I juli 1960 blev han statssekretær i Udenrigsministeriet og blev samme år udnævnt til professor i offentlig og international ret ved Universität zu Köln. Under den store koalition 1966-1969 var han statssekretær i forsvarsministeriet og fra 1968 leder af Bundeskanzleramt.
I 1972 blev Karl Carstens valgt til Bundestag, hvor han sad frem til 1979. Fra maj 1973 til oktober 1976 var han gruppeformand for CDU/CSU's gruppe. Han var i denne periode ihærdig kritiker af vensteorienterede tendenser i det tyske samfund og angreb særligt SPD for at være for bløde i forhold til venstrefløjsekstremister. Han mente i den sammenhæng, at forfatteren Heinrich Böll støttede venstreorienteret terrorisme, herunder særligt Rote Armee Fraktion. I december 1976 blev Carstens valgt til præsident for Bundestag.
23. maj 1979 blev Karl Carstens valgt til forbundspræsident. Han stillede ikke op for en anden periode og var derfor kun præsident frem til 30. juni 1984.
Carstens modtog i 1984 Karlsprisen.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | ||
