Karl Alfred von Zittel
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Karl Alfred von Zittel | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 25. september 1839  Bahlingen am Kaiserstuhl, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Død | 5. januar 1904 (64 år) München, Bayern, Tyskland |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Carl Zittel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg |
| Medlem af | National Academy of Sciences (fra 1898), Det Preussiske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, American Academy of Arts and Sciences med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, malakolog, palæontolog, botaniker, geolog |
| Fagområde | Geologi, palæontologi, mineralogi |
| Arbejdsgiver | Wien Universitet, Karlsruher Institut für Technologie, Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Arbejdssted | München |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Haydens geologiske mindepris (1895), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1894), Wollastonmedaljen (1894) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Karl Alfred von Zittel (25. september 1839 i Bahlingen, Baden - 5. januar 1904 i München) var en tysk palæontolog og geolog, søn af Carl Zittel.
von Zittel studerede geologi og palæontologi, først i Heidelberg, senere i Paris og Wien. Allerede 1863 udnævntes han til professor i mineralogi og geologi ved den polytekniske skole i Karlsruhe; 1866 blev han professor i palæontologi ved universitetet i München, i hvilken stilling han forblev til sin død. På talrige studierejser besøgte von Zittel i årenes løb de fleste europæiske lande, Nordafrika og Nordamerika. Stor fortjeneste indlagde han sig ved sine berømte undersøgelser af de geologiske forhold i ørkenegnene øst for den nedre Nil samt i Alperne. Størst betydning fik dog von Zittels palæontologiske arbejder, idet han blev en af den moderne palæontologis grundlæggere; på flere områder (for eksempel de fossile spongiers) var hans afhandlinger banebrydende; hans alsidighed fremgik af talrige arbejder på næsten alle dyreklassers område.
Fra 1869 til sin død var von Zittel redaktør af det bekendte tidsskrift "Palaeontographica". Endnu mere bekendt blev han ved sin mægtige Handbuch der Paläontologie (4 bind, München og Leipzig 1876—93), der også udkom i fransk oversættelse, samt ved den senere Grundzüge der Paläontologie (München og Leipzig 1895; de sidste udgaver ved Broili og Schlosser), hvoraf en del tillige er offentliggjort i en engelsk bearbejdelse. Også som lærer udøvede von Zittel en overordentlig indflydelse på palæontologiens udvikling, idet der strømmede elever fra alle civiliserede lande til hans forelæsninger og øvelser. Af hans senere arbejder kan her fremhæves Geschichte der Geologie und Paläontologie (München og Leipzig 1899).
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Zittel, Karl Alfred von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)