Karen Inge Halkier
Karen Inge Halkier | |
---|---|
Født | 30. maj 1937 Aarhus, Danmark |
Død | 15. august 2005 (68 år) |
Højde | 185 cm |
Vægt | 80 kg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Læreruddannelsen i Århus (til 1960), Marselisborg Gymnasium (til 1956), Danmarks Højskole for Legemsøvelser (1962-1963) |
Beskæftigelse | Diskoskaster, kuglestøder, sportsudøver |
Deltog i | EM i atletik 1958 - kuglestød (damer), atletik under sommer-OL 1960 - diskoskast (damer) |
Arbejdsgiver | Institut for Idræt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
R. af D. Karen Inge Halkier (født 30. maj 1937 i Århus, død 15. august 2005) var en dansk atlet og universitetslektor.
Halkier begyndte som 16-årig at dyrke atletik i Skovbakken i Århus. Hun var 185 cm høj og en havde en udviklet fysik og koordination. Hun viste hurtigt store evner og allerede året efter var hun sølvmedaljevinder ved de danske mesterskaber i højdespring, men det var i kastedisciplinerne, og på baggrund af en efter tidens forhold meget stor og målrettet træningsindsats hun i løbet af nogle få år udviklede sig til at blive enerådende i Danmark. De næste henved 20 år var hun i Danmark i en egen klasse i kuglestød og diskoskast og fast landsholdsdeltager.
I årene 1956–1973 vandt Halkier i alt 34 danske mesterskaber deraf 15 danske mesterskaber i diskoskast i perioden 1957-1973 og 17 i kuglestød 1956-1972, hun er der med den danske idrætsudøver, der har vundet flest mesterskaber i uafbrudt rækkefølge i en enkelt disciplin. Hun vandt også et mesterskab i den nu afskaffede disciplin slyngboldkast og et i højdespring. 1972 var hun med til at vinde Danmarksturneringen, det danske holdmesterskab, for Skovbakken. Hun satte fem danske rekorder i kuglestød og syv i diskoskast. Hendes bedste resultat i kuglestød er 14,45 det er fra 1962, og er stadigvæk det tredje bedste resultat på den danske alle tiders liste. Hendes 14,33 fra 1959 var dansk U23-rekord frem til 2011, da den blev slået af Trine Mulbjerg, den var da den ældste af alle danske rekorder. Helt frem til 1985 var hun på Skovbakkens hold i Danmarksturneringen og hun satte som 46-årig i 1983 dansk veteran rekord i kuglestød med 12,27.
Halkier deltog i to store internationale mesterskaber; EM 1958 i Stockholm hvor hun deltog i både diskoskast (41,54) og kuglestød (nummer 9 – 12,91). To år efter deltog hun i diskoskast ved de olympiske lege i 1960 i Rom, hvor hun med et kast på 43.99 kom på 17.plads. Hun vandt også det nordiske mesterskab i kuglestød i 1961 og 1963.
Halkier tog studentereksamen på Marselisborg Gymnasium 1956, blev uddannet som folkeskolelærer på Århus Seminarium 1960. Hun underviste derefter to år på en folkeskole i Viborg. 1962-1963 gennemførte hun årskursuset i idræt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser i København, hvor hun efter studiet blev ansat for at undervise i atletik. Fra 1973 var hun fuldtidsansat ved DHL, indtil denne institutions aktiviteter i 1997 blev en del af Institut for Idræt ved Københavns Universitet, og var derefter ansat ved IfI indtil sin død. I 1969 afsluttede hun sit hovedfag i idræt med specialet "Idrætskvinders fysiske ydeevne før og under svangerskab". Hun blev lic.pæd. på en afhandling om autistiske børns udvikling gennem idræt.
I årene 1964-1974 var hun som formand for kvindeatletikudvalget og senere som formand for instruktionsudvalget. Hun var dermed medlem af Dansk Atletik Forbunds bestyrelsen. I øvrigt har hendes indsats væsentligst rettet sig mod motionsidrætten, hvor hun var en af hovedkræfterne i trim-bevægelsen i 1970'erne, samt idræt for børn, ældre og handicappede.
For hendes mange indsatser blev Halkier i april 2002 udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Internationale mesterskaber
[redigér | rediger kildetekst]- 1958 EM Diskoskast 41,54
- 1958 EM Kuglestød nummer 9 12,91
- 1960 OL Diskoskast nummer 17 43.99
- Guld 1961 NM Kuglestød
- Guld 1963 NM Kuglestød
Danske mesterskaber
[redigér | rediger kildetekst]- Guld 1973 Diskoskast 43,00
- Bronze 1973 Kuglestød 12,50
- Guld 1972 Kuglestød 13,11
- Guld 1972 Diskoskast 43,70
- Guld 1972 Danmarksturneringen
- Guld 1971 Kuglestød 12,81
- Guld 1971 Diskoskast 42,72
- Guld 1970 Kuglestød 12,77
- Guld 1970 Diskoskast 43,09
- Guld 1969 Kuglestød 12,42
- Bronze 1969 Diskoskast 38,93
- Guld 1968 Kuglestød 13,10
- Guld 1968 Diskoskast 43,84
- Guld 1967 Kuglestød 13,76
- Guld 1967 Diskoskast 43,84
- Guld 1966 Kuglestød 14,09
- Guld 1966 Diskoskast 44,93
- Guld 1965 Kuglestød 13,74
- Guld 1965 Diskoskast 44,47
- Guld 1964 Kuglestød 13,99
- Guld 1964 Diskoskast 45,57
- Guld 1963 Kuglestød 13,84
- Guld 1963 Diskoskast 42,33
- Guld 1962 Kuglestød 13,86
- Guld 1962 Diskoskast 44,73
- Guld 1961 Kuglestød 14,03
- Sølv 1961 Diskoskast 42,59
- Guld 1960 Kuglestød 13,49
- Guld 1960 Diskoskast 47,02
- Guld 1959 Kuglestød 13,32
- Guld 1959 Diskoskast 43,73
- Guld 1958 Højdespring 1,55
- Guld 1958 Kuglestød 13,23
- Guld 1958 Diskoskast 41,35
- Guld 1958 Slyngboldkast ?
- Guld 1957 Kuglestød 11,76
- Guld 1957 Diskoskast 39,69
- Guld 1956 Kuglestød 11,54
- Sølv 1956 Diskoskast 36,45
- Sølv 1954 Højdespring 1,45
Personlige rekorder
[redigér | rediger kildetekst]Bøger
[redigér | rediger kildetekst]- Skoleatletik (1975)
- Handicappede i skole og idræt (1975)
- Testning. Teori og praksis (1973)
- Idrætsskader (1973)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Karen Inge Halkier i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- DAF – Karen Inge Halkier er død (Webside ikke længere tilgængelig)
- Aros Fame – Karen Inge Halkier Arkiveret 12. april 2012 hos Wayback Machine
- DAF i tal – Karen Inge Halkier Arkiveret 28. juli 2007 hos Wayback Machine
- Karen Inge Halkiers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Karen Inge Halkiers profil på Olympedia (engelsk)
Artiklen om Karen Inge Halkier kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
- Kvinfo.dk
- Født i 1937
- Døde i 2005
- Højdespringere fra Danmark
- Danske OL-deltagere i atletik
- Atleter fra Skovbakken
- Idrætsledere fra Danmark
- Riddere af Dannebrog
- Lærere fra Danmark
- Personer fra Aarhus
- Diskoskastere fra Danmark
- Kvindelige sportsudøvere
- Kuglestødere fra Danmark
- Ansatte ved Københavns Universitet
- Universitetslektorer fra Danmark
- Studenter fra Marselisborg Gymnasium