Kalvehave
Kalvehave | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune | Vordingborg Kommune | ||||
Sogn | Kalvehave Sogn | ||||
Postnr. | 4771 Kalvehave | ||||
Demografi | |||||
Kalvehave by | 585[1] (2024) | ||||
Kommunen | 45.751[1] (2024) | ||||
- Areal | 621,00 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.vordingborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Kalvehave (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kalvehave)
Kalvehave er en by på Sydsjælland med 585 indbyggere (2024)[1], beliggende 17 km syd for Præstø, 13 km vest for Stege og 18 km øst for Vordingborg. Byen hører til Vordingborg Kommune og ligger i Region Sjælland. I 1970-2006 hørte byen til Langebæk Kommune.
Kalvehave hører til Kalvehave Sogn. Kalvehave Kirke fra o. 1225 ligger 1 km øst for den gamle landsby, der nu hedder Gammel Kalvehave, og 2 km vest for den tidligere færgeby ved Ulvsund.
Udtale
[redigér | rediger kildetekst]Ordet Kalvehave har 4 stavelser og to v'er, men lokalt udtales det ['kal-ha:v], altså med kun to stavelser, og kun det sidste v udtales. Det første v kan være kommet til i udtalen (rigsdansk), efter at bl.a. jernbanevæsenet i begyndelsen af 1930'erne ændrede stavemåden fra Kallehave til Kalvehave;[2] Stednavnet Kalhave eller Kallehave forekommer flere steder i landet, hvor v'et i kalv ikke har været udtalt i regionalsprog og dialekt.[3] Historikeren Johannes Steenstrup (født i Sorø 1844) skrev Kallehave,[4] og stavemåden Kalhave eksisterer stadig for en by ved Skanderborg[5] og stednavne i Hornborg Sogn og Sejerslev Sogn. På Vestlolland finder vi Kallehavegård med den oprindelige stavemåde, dvs. efter udtale og ikke nuværende rigsdansk retskrivning.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]- Kalvehave Skole & Børnehus er Vordingborg Kommunes specialskole med plads til godt 60 elever i 0.-10. klasse samt et integreret dagtilbud for børn i alderen 0-6 år, som samtidigt har specialiseret sig som et særligt dagtilbud, der kan visiteres til af kommunen.[6]
- Feriecentret Østersø Færgegård har 20 meget forskellige timeshare lejligheder.[7]
- Lystbådehavnen har 300 pladser.
- Byen har LokalBrugs, bager og læge.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kalvehave hed oprindeligt Skåningehavn.[8] Navnet henviser til, at egnens bønder i middelalderen rejste til Skånemarkedet ved Falsterbo og her havde et særligt fiskeleje under sildesæsonen. Desuden havde de ret til at drive sejlads og handel med egne produkter.[9]
30 svenske soldater, som druknede i 1658 ved at gå over isen til Møn, blev begravet på kirkegården.
Stationsbyen
[redigér | rediger kildetekst]Kalvehave havde endestation for Kalvehavebanen (1897-1959), der forbandt byen med Vordingborg.[10] Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, er bevaret på Strandvej 8.
I 1898 beskrives Kalvehave således: "Kallehave (gml. Form Kalvæhaghæ), Fiskerleje med Kirke, Skole, Fattiggaard (opf. 1868, Plads for 35 Lemmer og Hjem for 7 alderdomsunderstøttede), Købmandshandeler, Mølle med Bageri, Baadebyggeri og Telefonstation samt — ved den 1/8 Mil Ø. for Byen beliggende Kallehave Færgegaard — Gæstgiveri, Købmandshandel, Kornmagasin, Jærnbanestation (Endepunkt for Kallehave Banen, Telegraf-og Telefonstation, Postekspedition, Strandkontrollørbolig, Færgested med Færge- og Anløbsbro (ved den fra Broen mod S. V. udgaaende Mole er der indtil 12 F. dybt), hvorfra der er Dampfærgefart til Koster paa Møen og 3 Gange daglig Dampskibsforbindelse med Stege".[11]
Færgeby
[redigér | rediger kildetekst]Færgerne ("Møn", "Koster" og "Gudrun") sejlede mellem Kalvehave og Koster indtil 1943, hvor Dronning Alexandrines Bro – eller Mønbroen – blev indviet.
Staten købte i 1925 den lille ø Lindholm i Stege Bugt og opførte der Statens Veterinære Institut for Virusforskning. Så fik Kalvehave endnu en færgerute. Instituttets 80-100 medarbejdere blev dagligt sejlet til og fra øen, der blev betjent af færgerne M/F Virus og M/F Ulvsund. Aktiviteterne er nu flyttet til institutioner i Københavns-området. Lindholm kom derefter på tale som udrejsecenter for afviste, kriminelle udlændinge.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ I jernbanens navn blev "Kallehave" ændret til "Kalvehave" i 1932.
- ^ Kallehave bliver Kalvehave | Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
- ^ Kalvehave — ODS
- ^ Bent Jørgensen: Danske stednavne. Kbh. 2008. ISBN 978-87-02-06928-0
- ^ "Kalvehave Skole & Børnehus". Arkiveret fra originalen 8. november 2022. Hentet 8. november 2022.
- ^ Feriecentret Østersø Færgegård
- ^ Stoklund, s. 15
- ^ Stoklund, s. 16
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): KB - Stationer + overfarten til Møn. - mange billeder af stationsterrænet.
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind; Kjøbenhavn 1898; s. 946
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Bjarne Stoklund: Huset og skoven. Et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år; Wormanium, Århus 1980; ISBN 87-85160-69-5