Spring til indhold

Folketingsvalgkredse i København 1849-1918

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Københavns 4. Valgkreds)

Der var ni folketingsvalgkredse i København fra 1849 til 1895 og 13 folketingsvalgkredse fra 1895 til 1918. Hver valgkreds valgte ét medlem af Folketinget. Man tilstræbte ved oprettelsen af valgkredse i 1849 at der skulle være omtrent lige mange indbyggere i hver valgkreds. Junigrundloven, som indførte demokrati i Danmark i 1849, sagde at der skulle vælges omtrent ét folketingsmedlem for hver 14000 indbyggere.[a] Den første valglov (Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1949) havde en liste med Danmarks inddeling i 100 valgkredse, hvor der for hver valgkreds blev angivet indbyggertallet.[2]

Valgkredse fra 1849 til 1895

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over København fra 1871 med de 9 valgkredse fra 1849 til 1895

I 1800-tallet var København inddelt i 14 kvarterer,[3] og kvarterne brugtes ved inddelingen af København i valgkredse i 1849. Valgkredsene var:[2]

  • 1. Valgkreds: Vester Kvarter, Udenbys Vester Kvarter og Snarens Kvarter, med undtagelse af matrikel nr. 1 til nr. 37 inklusive. (13.600 beboere).
  • 2. Valgkreds: Snarens Kvarter fra matrikel nr. 1 til 37 inklusive, Strand Kvarter, Øster Kvarter, samt af Købmager Kvarter matrikel nr. 49 til 78 inklusive og Frimands Kvarter matrikel nr. 1 til 25 inklusive. (13.316 beboere).
  • 3. Valgkreds: Nørre Kvarter og Klædebo Kvarter. (14.351 beboere).
  • 4. Valgkreds: Købmager Kvarter med undtagelse af matrikel nr. 49 til 78 inklusive og Frimands Kvarter med undtagelse af matrikel nr. 1 til 25 inklusive. (13.822 beboere).
  • 5. Valgkreds: Rosenborg Kvarter og Udenbys Klædebo Kvarter. (13.631 beboere).
  • 6. Valgkreds: St. Anna Øster Kvarter og St. Anna Vester Kvarter matrikel nr. 31 til 72 inklusive. (13.583 beboere).
  • 7. Valgkreds: St. Anna Vester Kvarter fra matrikel nr. 1 til 408 med undtagelse af matrikel nr. 31—72 inklusive. (14.202 beboere).
  • 8. Valgkreds: Resten af St. Anna Vester Kvarter og Nyboder. (15.571 beboere).
  • 9. Valgkreds: Christianshavn med Amagerbro. (14.363 beboere).

Valgkredse fra 1895 til 1918

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over København fra 1895 med de 13 valgkredse fra 1895 til 1918

Befolkningsudviklingen i Danmark med vandring fra land til by medførte at der efterhånden blev stor forskel på valgkredsenes størrelse. I 1860 havde København 9,6 % af Danmarks befolkning og 8,8 % af folketingsmedlemmerne, og forskellen mellem andelen af befolkningen og andelen af folketingsmedlemmer var stadig stigende.[4] I 1890 var Københavns 5. valgkreds Danmarks største med 142.000 indbyggere, mens de fleste valgkredse i Danmark havde mellem 14.000 og 20.000 indbyggere.[4] Efter adskillige forslag som ikke opnåede flertal i 1870'erne, 1880'erne og starten af 1890'erne, blev der gennemført en ændring i 1894 som forøgede antal af valgkredse i de største byer med virkning fra 1895. I København blev de hidtidige 9 valgkredse omdannet til 13 nye valgkredse. Desuden blev Frederiksbergkredsen (Københavns Amts 1. Valgkreds) opdelt i 3 nye kredse, så der kom tilsammen 6 flere kredse i Hovedstaden.[4][5][6]

I den nye inddeling fulgte man ikke som ellers kommunegrænsen. For at gøre det lettere for vælgerne at komme til valgstedet[7] kom den nyoprettede Sundbyerne Kommune[b] med i Københavns 9. Valgkreds sammen med Christianshavn i Københavns Kommune, mens den vestligste del af Vesterbro (omtrent den del af Københavns Kommune som lå vest for Enghavevej) kom med i den nyoprettede Valbykreds (Københavns Amts 3. Valgkreds). Igen blev de københavnske valgkredse udformede så de havde omtrent lige mange indbyggere, nu omkring 24.000-25.000.[7]

Denne gang var valgkredsene defineret ud fra fysiske ting som gader, kanaler og andet. Kredsene fra 1895 til 1918 var:[9]

Københavns Kommune blev udvidet med Brønshøj Sogn (tidligere i Brønshøj-Rødovre Kommune)[10] og Valby (tidligere i Hvidovre Kommune)[11] 1. januar 1901, samt med Sundbyernes Sogn (tidligere Sundbyerne Kommune) 1. januar 1902.[12] Dette påvirkede ikke valgkredsene. Brønshøj fortsatte med at tilhøre Frederiksberg II-kredsen (Københavns Amts 2. Valgkreds) og Valby til Valbykredsen (Københavns Amts 2. Valgkreds).[13] Sundbyerne tilhørte allerede Københavns 9. Valgkreds fra 1895.

Enkeltmandsvalgkredsene i København blev afskaffede i 1918. Ved folketingsvalget 1918 udgjorde Københavns og Frederiksberg Kommuner en samlet valgkreds kaldet Hovedstaden hvor der blev valgt 24 medlemmer af Folketinget ved forholdstalsvalg med brug af D'Hondts metode.[14] Det varede dog kun til 1920 hvor Hovedstaden blev inddelt i Søndre Storkreds, Vestre Storkreds og Østre Storkreds som hver indeholdt et antal opstillingskredse tilsvarede det valgsystem som stadig anvendes i dag.

Folketingsmedlemmer valgt i København 1849-1918

[redigér | rediger kildetekst]

Kildehenvisningerne i parentes henviser til bind og sidetal i Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948.

Københavns 1. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
  • Julius Wilkens 4. december 1849 — 26. februar 1853 (II, s. 268)
  • H.M. Velschow 26. februar 1853 — 27. maj 1853 (II, s. 261-262)
  • Julius Wilkens 27. maj 1853 — 31. august 1854 (nedlagde mandatet) (II, s. 268)
  • L.C. Larsen 30. september 1854 — 14. juni 1861 (suppleringsvalg) (II, s. 7-8)
  • J.C. Jacobsen 14. juni 1861 — 7. juni 1864 (I, s. 234-235)
  • Christian Rimestad 7. juni 1864 — 25. juni 1884 (II, s. 161-162)
  • Herman Trier 25. juni 1884 — 28. januar 1887 (II, s. 245-246)
  • Florian Larsen 28. januar 1887 — 21. januar 1890 (II, s. 4)
  • Herman Trier 21. juni 1890 — 25. maj 1909 (II, s. 245-246)
1895-1918

Københavns 2. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
  • C.A. Broberg 4. december 1849 — 2. september 1851 (nedlagde mandatet) (I, s. 70)
  • Carl Frederik Blixen-Finecke 1. oktober 1851 — 4. august 1852 (suppleringsvalg) (I, s. 49-50)
  • Alfred Hage 4. august 1852 — 14. juni 1858 ((I, s. 171-172)
  • C.W. Lange 14. juni 1858 — 14. juni 1861 (II, s. 1)
  • C.J.H. Kayser 14. juni 1861 — 7. juni 1864 (I, s. 285-286)
  • J.L. Ussing 7. juni 1864 — 4. juni 1866 (II, s. 254)
  • C.C. Brix 4. juni 1866 — 28. januar 1887 (I, s. 69)
  • Carl Wagner 28. januar 1887 — 3. april 1901 (II, s. 255-256)
1895-1918

Københavns 3. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
  • J.E. Larsen 4. december 1849 — 27. maj 1853 (II, s. 5)
  • Matthias Hans Rosenørn 27. maj 1853 — 23. maj 1854 (nedlagde mandatet) (II, s. 167-168)
  • C.A. Broberg 18. juli 1854 — 7. maj 1856 (suppleringsvalg, nedlagde mandatet) (I, s. 70)
  • W. Abrahamson 26. august 1856 — 14. juni 1858 (suppleringsvalg) (I, s. 4)
  • Otto Müller 14. juni 1858 — 9. august 1860 (nedlagde mandatet) (II, 62-63)
  • F. Feddersen 8. september 1860 — 12. maj 1863 (suppleringsvalg, døde i embedet) (I, s. 141)
  • L.C. Larsen 15. juli 1863 — 20. september 1872 (suppleringsvalg) (II, s. 7-8)
  • Carl Tvermoes 20. september 1872 — 20. april 1892 (II, s. 252)
  • Christian Wassard 20. april 1892 — 9. april 1895 (II, s. 259)
1895-1918

Københavns 4. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
1895-1918

Københavns 5. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
  • C.N. David 4. december 1849 — 4. august 1852 (I, s. 120)
  • F.M. Knuth 4. august 1852 — 27. maj 1853 (I, s. 298)
  • Carl Christensen 27. maj 1853 — 14. juni 1858 (I, s. 91)
  • F.F. Tillisch 14. juni 1858 — 14. juni 1861 (II, s. 241-242)
  • Carl Bille 14. juni 1861 — 10. september 1880 (nedlagde mandatet) (I, s. 39)
  • C. Goos 29. september 1880 — 25. juni 1884 (suppleringsvalg) (II, s. 164)
  • P. Holm 25. juni 1884 — 8. august 1898 (nedlagde mandatet) (I, s. 220-221)
1895-1918
  • P. Holm 25. juni 1884 — 8. august 1898 (nedlagde mandatet) (I, s. 220-221)
  • F.J. Borgbjerg 28. september 189 — 22. april 1918 (suppleringsvalg) (I, s. 59-60)

Københavns 6. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
1895-1918
  • Holger Hammerich 9. april 1895 — 4. oktober 1915 (døde i embedet) (I, s. 177-178)
  • Alex Foss 14. december 1915 — 22. april 1918 (suppleringsvalg) (I, s. 150)

Københavns 7. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
  • P. Pedersen 4.december 1849 — 4. august 1852 (II, s. 123)
  • A.L. Casse 4. august 1852 — 10. juni 1854 (nedlagde mandatet) (I, s. 88)
  • J.C. Jacobsen 2. august 1854 — 14. juni 1858 (suppleringsvalg) (I, s. 234-235)
  • Carl Lier 14. juli 1858 — 14. juni 1861 (II, s. 19-20)
  • A.L. Casse 14. juni 1861 — 24. maj 1881 (I, s. 88)
  • Christopher Hage 24. maj 1881 — 28. januar 1887 (I, s. 172)
  • Herman Halkier 28. januar 1887 — 21. januar 1890 (I, s. 175)
  • Christopher Hage 21. januar 1890 — 16. juni 1903 (I, s. 172)
1895-1918

Københavns 8. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
1895-1918
  • N.F. Ravn 14. november 1873 — 3. april 1901 (II, s. 155-156)
  • Martin Olsen 3. april 1901 — 25. maj 1909 (II, s. 104)
  • Georg Schack 25. maj 1909 — 20. maj 2019 (II, s. 178-179)
  • Martin Olsen 20. maj 1910 — 22. april 1918 (II, s. 104)

Københavns 9. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1849-1895
  • C.E. Fenger 4. december 1849 — 4. august 1852 (I, s. 142)
  • Nicolai Tuxen 4. august 1852 — 24. august 1854 (nedlagde mandatet) (II, s. 251)
  • Harald Kayser 28. september 1854 — 7. juni 1864 (suppleringsvalg) (I, s. 286)
  • Johan Tuxen 7. juni 1864 — 3. januar 1879 (II, s. 249-250)
  • Johannes Paulsen 3. januar 1879 — 25. juni 1884) (II, s. 115-116)
  • Chr. Hørdum 25. juni 1884 — 28. januar 1887 (I, s. 230)
  • A. Chr. Jensen 28. januar 1887 — 21. januar 1890 (I, s. 237-238)
  • Chr. Hørdum 21. januar 1890 — 25. maj 1909 (I, s. 230)
1895-1918

Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 10. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1895-1918
  • Jens Jensen 9. april 1895 — 16. juni 1903 (I, s. 243-244)
  • P. Knudsen 16. juni 1903 — 30. november 1909 (nedlagde mandatet) (I, s. 296)
  • Gustav Bang 4. januar 1910 — 31. januar 1915 (suppleringsvalg, døde i embedet (I, s. 23-24)
  • Vilhelm Rasmussen 9. marts 1915 — 22. april 1918 (suppleringsvalg) (II, s. 153-154)

Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 11. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1895-1918

Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 12. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1895-1918

Folketingsmedlemmer valgt i Københavns 13. Valgkreds

[redigér | rediger kildetekst]
1895-1918
  • A.C. Meyer 9. april 1895 — 22. april 1918 (II, s. 47-48)
  1. ^ Citat fra Junigrundloven: "§ 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg."[1]
  2. ^ Det blev bestemt i 1894 at Sundbyerne Sogn skulle udskilles fra Tårnby-Sundbyerne Kommune i Københavns Amt til den nye Sundbyene Kommune pr. 1. januar 1896. Kommunen blev indlemmet i Københavns Kommune pr. 1. januar 1902.[8]
  1. ^ "Junigrundloven | Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849", danmarkshistorien.dk, 5. juni 1849
  2. ^ a b Lov angaaende Valgene til Rigsdagen, Regulativ for Kongerigets Inddeling i Valgkredse, gengivet efter J.A. Hansen: Vor Forfatnings-Historie fra 1848 til 1866. Bind 1. København 1868, side 403. Onlineudgave fra Det Kongelige Bibliotek (Arkiveret 16. juni 2019 hos Wayback Machine).
  3. ^ Københavns kvarterer, Københavns Stadsarkiv, hentet 18. december 2024
  4. ^ a b c Danmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897 i Statistiske Meddelelser 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1898, side IV
  5. ^ Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 9
  6. ^ Karl-Erik Frandsen, red. (1984), Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, vol. II: Tekstbind, Dansk historisk Fællesforening, s. 146
  7. ^ a b Ifølge flertalsudtalelsen i "Betænkning over Forslag til Lov om en forandret Fordeling af Folketingsvalgkredsene 4. december 1894", Rigsdagstidende 1894-95 Tillæg B, spalte 25-26
  8. ^ Harry Christensen (1976), Danske landkommuner 1842-1970, Viborg: Landsarkivet for Nørrejylland, s. 22-23, ISBN 87 7301 005 7
  9. ^ >"Lov om en midlertidig omfordeling af folketingsvalgkredsene, fortegnelse over folketingsvalgkredsene", Rigsdagstidende 1894-95 Tillæg C, spalte 87-90, 20. december 1894
  10. ^ Harry Christensen (1976), Danske landkommuner 1842-1970, Viborg: Landsarkivet for Nørrejylland, s. 21, ISBN 87 7301 005 7
  11. ^ "Valby", Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave), vol. 14, s. 414, 1928 – via Runebeg.org
  12. ^ Harry Christensen (1976), Danske landkommuner 1842-1970, Viborg: Landsarkivet for Nørrejylland, s. 22, ISBN 87 7301 005 7
  13. ^ Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene den 7. Maj 1915 med Suppleringsvalg i Tiden 1913—15 i Statistiske Meddelelser 4. Række 48. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1915, side 12-13
  14. ^ Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 12