Hovedstaden (valgkreds)
Hovedstaden var en valgkreds ved folketingsvalget 22. april 1918. Valgkredsen bestod af Københavns og Frederiksberg Kommuner og blev derfor også kaldt København-Frederiksberg.
Valget var det første folketingsvalg efter grundloven af 1915. I Hovedstaden valgtes 24 folketingsmedlemmer efter forholdstalsvalg med brug af D'Hondts metode, mens resten af Danmark valgte 116 folketingsmedlemmer, heraf 93 i enkeltmandskredse og 23 tillægsmandater.[1]
Hovedstaden var opdelt i 18 afstemningskredse, hvoraf 6 havde mere end et valgsted, så der i alt var 25 valgsteder.[2] Ved valget i 1918 var der opstillet 5 partilister og 4 lister udenfor partierne med i alt 140 kandidater.[3]
Ved det efterfølgende folketingsvalg 26. april 1920 blev Hovedstaden inddelt i tre storkredse (Søndre Storkreds, Østre Storkreds og Vestre Storkreds) som svarede til de amtskredse som resten af Danmark blev inddelt i.[4]
Opstillede lister i 1918
[redigér | rediger kildetekst]Liste | Stemmer | Kandiater | Valgte |
---|---|---|---|
Liste A: Det Socialdemokratiske Parti | 96.368 | 24 | 12 |
Liste B: Det Radikale Venstre | 39.682 | 24 | 5 |
Liste C: Det Konservative Folkeparti | 45.804 | 24 | 6 |
Liste D: Vælgerforeningen af 1918 | 4.407 | 9 | 0 |
Liste E: Erhvervslisten | 11.934 | 10 | 1 |
Liste F: Venstre | 2.689 | 12 | 0 |
Liste G: Socialistisk Arbejderparti | 1.410 | 8 | 0 |
Liste H: Det ny Højre | 3.322 | 24 | 0 |
Liste I: Det uafhængige Socialdemokrati | 1.086 | 5 | 0 |
Valgte folketingsmedlemmer i 1918
[redigér | rediger kildetekst]- Thorvald Stauning
- K.M. Klausen
- Sigvald Olsen
- Emil Wiinblad
- A.C. Meyer
- F.J. Borgberg
- Martin Olsen[a]
- Chr. Hansen
- Vilh. Rasmussen
- Helga Larsen
- Fr. Andersen
- Friis Skotte
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Martin Olsen blev også valgt til Landstinget i 1. landstingskreds. J.Chr. Jensen indtrådte i stedet i Folketinget
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. Række, 57. Bind, 1. Hæfte, København 1918.
- Folketingsvalget den 26. April 1920, Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. Række, 60. Bind, 3. Hæfte, København 1920.