Julius Scheiner
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Julius Scheiner | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. november 1858 Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Død | 20. december 1913 (55 år) Potsdam, Brandenburg, Tyskland |
Gravsted | Alter Friedhof |
Far | Jakob Scheiner |
Søskende | Wilhelm Scheiner |
Ægtefælle | Martha Scheiner |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bonns Universitet |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, astrofysiker |
Fagområde | Astronomi, astrofysik |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Julius Scheiner (født 25. november 1858 i Köln, død 20. december 1913 i Potsdam) var en tysk astrofysiker.
Scheiner studerede astronomi i Bonn og ansattes 1881 som assistent ved observatoriet samme sted. Fra 1887 arbejdede Scheiner ved observatoriet i Potsdam og var siden 1894 tillige professor ved universitet i Berlin. Scheiner har hovedsagelig arbejdet med spektralanalyse og skrevet herom i fagskrifter. Ved siden heraf har han udgivet:
- Die Spectralanalyse der Gestirne (1890; amerikansk udgave ved Frost, 1894)
- Die Photographie der Gestirne (1897)
- Strahlung und Temperatur der Sonne (1899)
- Untersuchungen über die Spectra der helleren Sterne nach phot. Aufnahmen (1895)
I Potsdam ledede han den fotografiske kortlægning af himmelstrøget 31° til 40° nordl. Dekl. og har udgivet Photographische Himmelkarte, I—VI (1899—1912).
Sammen med J. Wilsing har Scheiner udgivet:
- Untersuchungen an den Spectren der helleren Gasnebel (1905)
- Temperaturbestimmung von 109 helleren Sternen (1909)
- Vergleichende spektralphotometrische Beobachtungen am Monde und an Gesteinen (1909)
Ved siden heraf har han publiceret Untersuchungen über die Solarkonstante und die Temperatur der Sonnenphotosphäre (1908). De i bind I—IV anmærkede 1564 dobbeltstjerner har Scheiner samlet i Katalog von Doppelsternen der photographischen Himmelskarte (1908). Sine forelæsninger ved universitetet i Berlin har Scheiner givet i Populäre Astrophysik (1908, under titel Astrophysik omarbejdet af Graff 1922) og Spektralanalytische und photometrische Theorien (1909).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Scheiner, Julius i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)