Spring til indhold

Josie Barbette

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Josie Barbette
Født16. september 1657 Rediger på Wikidata
Strasbourg, Frankrig Rediger på Wikidata
Død2. januar 1731 (73 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn (1685-1732), Tyskland (1685) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Josie (Josias) Barbette (døbt 16. september 1657 i Strasbourg – begravet 2. januar 1731 i Reformert Kirke i København) var en fransk-dansk miniatur- og emaljemaler.

Han var søn af guldarbejderen Frédéric Barbette og Marguerite født Basseschin, var formodentlig uddannet af faderen, indvandrede fra Strasbourg i Christian V's tid og nævnes fra 1691 hyppigt i de kongelige regnskaber. Efter 1685 havde han sandsynligvis været i Schweiz, hvor han ernærede sig som emaljemaler. Derfra er Barbette antagelig kommet via Kassel til København, hvor han var bosat fra 1690.

Af hans talrige og fint udførte arbejder kan nævnes: Christian V og Sophie Hedevig (Rosenborg), Eva med æblet (1694), syv stykker af Dyderne (1695, de seks på Rosenborg). Fra 1729 var Barbette kirkeforstander i den reformerte menighed. Frederik IV benyttede kun sjældent Barbette, som i sin høje alderdom levede i meget trange kår. Han boede 1728 til leje i et fattigt hus i Antonistræde.

Han blev gift 1. november 1694 i København med Anna Catherina Flockenius (begravet 28. marts 1741 i Reformert Kirke), datter af nederlandsk præst i Frankenthal Gerhard Vosmar Flockenius og Jacomyna Bosch eller Adelheid Heueschin (Hausen). Ægteskabet var barnløst.

Et elfenbensrelief forestillende Barbette er udført af Jean Cavalier (Nationalmuseet).

Josias Barbette, Danish count, Finnish National Gallery


Artiklen om Josie Barbette kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.