Jordrup
Jordrup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Kolding Kommune | ||||
Sogn | Jordrup Sogn | ||||
Postnr. | 6064 Jordrup | ||||
Demografi | |||||
Jordrup by | 526[1] (2024) | ||||
Kommunen | 94.932[1] (2024) | ||||
- Areal | 605,00 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.kolding.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Jordrup er en by i Sydjylland med 526 indbyggere (2024)[1], beliggende 9 km syd for Egtved, 11 km nord for Lunderskov og 15 km nordvest for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Jordrup hører til Jordrup Sogn. Jordrup Kirke fra 1884 ligger i den nordvestlige del af byen.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]Da Lejrskov-Jordrup sognekommune i 1962 opførte en centralskole til afløsning af landsbyskolerne i Jordrup, Lejrskov, Vrå, Ferup, Egholt og Knudsbøl, blev placeringen et kompromis: skolen kom til at ligge i den lille bebyggelse Fynslund ved et vejkryds 2 km syd for Jordrup.
Fynslundskolen har 159 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin, og 20 ansatte. Skolen har SFO som tilbud i 0.-3. klasse. Børnehaven Spiren blev i 2014 lagt sammen med skolen.[2] Ved siden af skolen kom Fynslundhallen til i 1992. Den bruges først og fremmest af Fynslund Boldklub, som tilbyder badminton, fodbold, gymnastik, håndbold, indendørs cykling, krolf og volleybold.
Plejehjemmet Toftegården er oprindeligt opført i 1930 og senest totalrenoveret i 2002. Det har 12 plejeboliger, alle med stort handicapvenligt badeværelse og mulighed for at opdele opholdsrummet i stue og soverum.[3]
Jordrup har en Dagli'Brugs. Jordrup Borger & Forsamlingshus har en stor og en lille sal.[4] Jordrup har også en lokal rideklub. Rideklubben ligger lige overfor brugsen, og har gode faciliteter.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1904 beskrives Jordrup således: "Jordrup (c. 1340: Jorthorp) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1882), Savmølle, Vejr- og Dampmølle og Andelsmejeri"[5] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden en telefoncentral.
Jordrup fik station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68). Stationen blev anlagt 1 km syd for byen og havde krydsningsspor med perron samt læssespor med galgekran, privat varehus, svinefold og troljespor.[6] Stationsbygningen er bevaret på Kløvervej 6. Banens tracé er bevaret på den 2½ km lange Veerst-Hundsholt Natursti, der starter fra Hundsholtvej 2 km sydvest for Jordrup.
I 1997 blev Jordrup kåret til "Årets Landsby" af JydskeVestkysten og den tidligere Lunderskov Kommune. I den forbindelse blev der ved Hovedgaden rejst en jernskulptur med "Årets Landsby 1997" indgraveret i en flise.[7]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Fynslundskolen: Generel information
- ^ "Kolding Kommune: Toftegården". Arkiveret fra originalen 20. juli 2018. Hentet 20. juli 2018.
- ^ "Jordrup Borger & Forsamlingshus". Arkiveret fra originalen 12. september 2017. Hentet 20. juli 2018.
- ^ Jordrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s 780
- ^ "EVP (Erik V. Pedersen): TKVJ - Stationer - 2". Arkiveret fra originalen 15. april 2016. Hentet 15. april 2016.
- ^ arkiv.dk: Jordrup By, "Årets Landsby 1997"