Spring til indhold

Christina Aguilera

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jordan Bratman)
Christina Aguilera
Information
PseudonymXtina (Stripped, 2002), Baby Jane (Back to Basics, 2006)
FødtChristina Maria Aguilera
18. december 1980 (43 år) Rediger på Wikidata
Staten Island, New York, USA Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
ÆgtefælleJordan Bratman (2005-2011) Rediger på Wikidata
BørnMat Muñoz,
Summer Rain Rutler Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenrePop, R&B, Latin, Dance
BeskæftigelseSangerinde, sangskriver, musikproducer
Aktive år1993–
PladeselskabRCA Records (1998–)
Påvirket afCher, Etta James, Whitney Houston Rediger på Wikidata
Instrumenter
Sang
Signatur
Eksterne henvisninger
ChristinaAguilera.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Christina María Aguilera (født 18. december 1980) er en amerikansk pop-sangerinde og sangskriver. Hun debuterede i underholdningsindustrien i en relativt tidlig alder, efter hun havde indsunget titelnummeret til filmen Mulan. Hun opnåede stor anerkendelse fra anmelderne såvel som høje salgstal med sit debutalbum, Christina Aguilera (1999), hvoraf fire numre blev hitsingler. Desuden bidrog albummet til, at hun vandt en Grammy Award – noget der også blev hjulpet på vej af et latino pop-album, et album med julesange, udgivet i samme periode samt hendes medvirken på soundtracket til filmen Moulin Rouge!.

Hendes andet studiealbum, Stripped (2002), hvor hun i højere grad havde indflydelse på den kunstneriske proces, fortsatte tendensen og solgte godt, mens pladen ifølge anmeldelserne dog ikke levede op til debuten. Desuden blev hun kritiseret for sit image, som mange opfattede som voldsomt seksuelt betonet.[1] Hendes tredje studiealbum, Back to Basics, blev udgivet i august 2006. På dette har hun stræbt efter at vende tilbage til sine oprindelige inspirationskilder inden for soul, jazz og blues.[2] Albummet blev modtaget med høje salgstal og positive anmeldelser.

Aguileras stemme har ofte fået opmærksomhed. Den amerikanske avis, The New York Times har beskrevet hendes stemmeleje som "bemærkelsesværdigt".[3] I MTV-programmet, All Eyes on Christina fortælles, at Aguilera kan nå fire oktaver: Aguilera har en evne til at ramme toner, som ligger i randregisteret (som der skrives i en anmeldelse af hendes sang Soar fra albummet Stripped i en artikel i Entertainment Weekly, når hun disse høje toner 3 minutter og 20 sekunder inde i sangen).[4] I 2003 blev hun endvidere placeret som nummer fem (tre for kvinder) på MTVs 22 Greatest Voices in Music foruden, at Cove Magazine har placeret hende som nummer ét på sin "100 Greatest Pop Vocalists", hvor hendes stemme modtog "50/50".[5]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Opvækst og grundsten til karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Aguilera blev født på Staten Island, New York som datter af Fausto Wagner Xavier Aguilera og Shelly Fidler. Faderen – der var sergent i den amerikanske hær – blev født i Guayaquil, Ecuador, mens moderen var af tysk, fransk, engelsk, irsk og hollandsk afstamning.[6] De mødte hinanden, da Fausto tjente på Earnest Harmon Air Force Base i Stephenville, Newfoundland og Labrador. De var begge mormoner og giftede sig, da hun var 20 år gammel, mens han var næsten 32. Familien – som også bestod af Aguileras yngre søster, Rachel – holdt sammen indtil Aguilera var 6-7 år, hvor forældrene blev skilt, og moderen tog børnene med til bedstemoderens hjem i Rochester, Pennsylvania – en arbejderforstad til Pittsburgh. Ifølge Aguilera og Fidler var hendes far meget dominerende og fysisk og psykisk grov.[7] Siden da har Fidler giftet sig med en ambulancefører ved navn Jim Kearns og har ændret sit navn til Shelly Kearns.[8]

Aguileras bedstemor var den første, som anerkendte hendes sangevner. Aguilera havde siden hun var lille, ønsket sig at blive sangerinde, og gennem opvæksten havde hun idoler som Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Etta James, Judy Garland, Lena Horne, Barbra Streisand, Otis Redding, Madonna, Marvin Gaye, Gladys Knight, Patti LaBelle, Donna Summer, Minnie Riperton, Bessie Smith, Whitney Houston, Stevie Wonder og Aretha Franklin. Som barn optrådte hun i – og vandt – flere talentkonkurrencer, og Aguilera blev snart kendt i medierne som "den lille pige med den store stemme".[9] Ifølge VH1s dokumentar, Driven var denne betegnelse dog ikke kun positiv: Når de øvrige deltagere hørte, at de skulle op imod hende, trak de sig med det samme, hvilket tilskyndede nogle til at sige, at det var "som at sende et lam til slagteren." Hendes jævnaldrende blev snart jaloux, og de gjorde ofte nar af hende og udelukkede og overfaldt hende i en gymnastiktime. Der blev også flere gange begået hærværk mod hendes hjem, hvor der blandt andet blev skåret i dækkene på familiens bil. Til sidst flyttede familien til et andet område og valgte efter Aguileras ønske at holde lav profil omkring hendes talent.[10]

Den 15. marts, 1990 medvirkede hun på Star Search, hvor hun sang Etta James' A Sunday Kind of Love, men vandt dog ikke. Kort efter vendte hun hjem og medvirkede på Pittsburghs KDKA-TVs Wake Up with Larry Richert, hvor hun optrådte med den samme sang. Folk bemærkede her, at den 10-årige pige "lød som en på 20".[10] Under sin opvækst i Pittsburgh sang Aguilera "The Star-Spangled Banner" før Pittsburgh Penguins hockeykampe samt Pittsburgh Steelers fodboldkampe og Pittsburgh Pirates baseballkampe. Hendes første store rolle i underholdningsbranchen kom i 1993, da hun deltog i Disney Channels The New Mickey Mouse Club. Blandt hendes med-stjerner var Britney Spears, Justin Timberlake, JC Chasez, Rhona Bennett (som senere blev medlem af En Vogue), Ryan Gosling og Keri Russell. Ifølge dokumentaren, Driven kaldte Aguileras med-stjerner fra Mickey Mouse Club hende for "Divaen". En af hendes mest bemærkelsesværdige optrædener var med Whitney Houstons I Have Nothing.[10] Aguilera skulle i øvrigt konstant have skændtes med Spears om Timberlake. Hun har dog fortalt, at de to har joket om disse påståede episoder, hvilket antyder, at påstandene ikke er sande.[11] Da showet sluttede i 1994, begyndte Aguilera at indspille demobånd i håb om at få en kontrakt med et pladeselskab.

1998–2001: Begyndelsen inden for popmusik

[redigér | rediger kildetekst]

I 1998 sang Aguilera det høje "E" (det andet "E" over det midterste "C") på en coverversion af Whitney Houstons Run to You, som hun indspillede med en gammel båndoptager på sit badeværelse. På baggrund af dette – som i musikbranchen betragtes som noget særligt – blev hun udvalgt til at indspille sangen Reflection til Disneys tegnefilm, Mulan (1998). Indspilningen af Reflection førte til, at Aguilera samme uge fik en kontrakt med RCA Records.[12] Sangen gik ind på top 20 på The Hot Adult Contemporary Tracks chart og blev desuden nomineret til en Golden Globe for bedste sang i 1998.

Aguileras eponyme debutalbum Christina Aguilera blev udgivet i USA i august 1999. Det gik til tops på Billboard 200 og canadiske albumlister og solgte over 8 millioner kopier alene i USA. Genie in a Bottle, What a Girl Wants og Come on Over Baby (All I Want Is You) kom ind i toppen af Billboard Hot 100 i 1999 og 2000, mens I Turn to You nåede top fem. Aguilera vandt en Grammy Award i kategorien "Best New Artist" ved Grammy Awards 2000 og blev også nomineret til "Best Female Pop Vocal Performance" for Genie in a Bottle. Ifølge albummets sangskrivere, som medvirkede i dokumentaren Driven, ønskede Aguilera at vise kraften og dristigheden i sin stemme under reklamefremstødet for albummet, hvorfor hun både optrådte akustisk og medvirkede ved tv-shows, kun akkompagneret af klaver.[10] Hun sluttede året med en optræden på MTV's 2 Large New Year's Special, hvilket gjorde hende til MTVs første kunstner i det nye årtusinde.

Senere i 2000 fremhævede Aguilera sin Latino-afstamning, og fulgte den tids Latin pop-trend, ved at udgive sit første spanske album, Mi Reflejo. Dette indeholdt spanske versioner af sange fra hendes engelske debut såvel som nye spanske numre. Det nåede ind på top 30 på Billboard 200 og blev nummer ét på Latin albumlisterne, foruden at det i 2001 indbragte Aguilera en Latin Grammy Award for "Best Female Pop Vocal Album". Singlen Falsas Esperanzas fra albummet nåede top 40 i Argentina. Ricky Martin bad hende om at medvirke i en duet med ham selv på nummeret Nobody Wants to Be Lonely fra hans eget album Sound Loaded; da dén blev udgivet i 2001 som albummets anden single, nåede den op på top 5 i Storbritannien og Tyskland, top 20 i USA og top 40 i Canada, Schweiz og Australien. I midten af 2000 varmede Christina Aguilera op for ingen ringere end TLC på deres Amerikanske turné i 1½ måned.

I 2001 blev Aguilera, rapperen Lil' Kim samt sangerinderne Mya og P!nk (Pink) valgt til at lave en nyindspilning af Patti LaBelles single, Lady Marmalade fra 1975 til soundtracket til filmen Moulin Rouge!. Lady Marmalade lå nummer ét på Hot 100 i USA i fem uger og blev også nummer ét i 11 andre lande. Desuden indbragte den de fire kunstnere en Grammy Award i 2001 for "Best Pop Collaboration with Vocals".[13]

Samme år kunne man finde en single kaldet Just Be Free – en af de demoer Aguilera optog, da hun var ca. 15 år gammel – på hylderne i flere butikker. Da RCA Records opdagede singlen, anbefalede de officielt fans ikke at købe den og fik de tyske myndigheder til at trække den tilbage.[14] Få måneder senere udgav Warlock Records et album med titlen Just Be Free, som indeholdt demonumrene. Aguilera sagsøgte derpå Warlock og albummets producere for kontraktbrud og unfair konkurrence i et forsøg på at stoppe udgivelsen.[15] Parterne blev dog i stedet enige om en løsning, som førte til udgivelsen af albummet. Aguilera tillod brugen af sit navn, sin lyd og sit billede for et ikke nærmere angivet kontant beløb i erstatning – mange af sagsanlæggets detaljer er stadig fortrolige. Da albummet blev udgivet i august 2001, havde det et fotografi af Aguilera som 15-årig.[16]

Selvom Aguileras debutalbum blev godt modtaget, var hun alligevel ikke tilfreds med den musik og det image, som hendes managere havde skabt til hende. På dette tidspunkt blev Aguileras musik markedsført som dét, man med et nedladende udtryk kan kalde for tyggegummipop blandt andet på grund af dens popularitet og finansielle muligheder. Hun udtalte dog offentligt, at hun havde planer om, at det næste album skulle have meget mere dybde, både musikalsk og tekstmæssigt.[17]

I oktober 2000 sagsøgte Aguilera sin manager, Kurtz, for upassende og overdreven indflydelse på hendes professionelle aktiviteter, såvel som for bedrageri. Ifølge retslige dokumenter beskyttede Kurtz ikke hendes rettigheder og interesser, men handlede i stedet efter sine egne på bekostning af hendes. Søgsmålet blev rejst efter, at Aguilera opdagede, at Kurtz brugte mere af hendes provision, end det var ham tilladt, og at han desuden havde betalt andre managere for at hjælpe sig. Hun ansøgte også California State Labor Commission for at få dem til at annullere sin kontrakt. Efter at samarbejdet med Kurtz var blevet afbrudt, blev Irving Azoff hyret som hendes nye manager.[18] Udskiftningen af manageren betød en ændring af, hvordan Aguilera blev markedsført og af planerne for hendes fremtidige musik. Kurtz sagsøgte dog senere samme måned Aguilera for kontraktbrud og påstod, at sangerinden havde brudt den selvsamme aftale, som hun havde sagsøgt ham for at bryde. I søgsmålet inddrog han også andre tæt på Aguilera, og anførte deres hensigt om at sabotere hans forretningsforhold til Aguilera. Han udpegede også ansættelsen af Azoff som værende et brud på sin egen kontrakt.[19]

2002–2003: Udvikling af musik og image

[redigér | rediger kildetekst]
Aguilera optræder under Stripped Tour i 2003.

I oktober 2002 efter en lang forsinkelse blev Aguileras andet engelske album, Stripped udgivet. Størstedelen af dette havde Aguilera (som for nylig havde skrevet kontrakt med BMG Music Publishing) været med til at skrive. Det var påvirket af mange emner og musikgenrer, deriblandt rhythm and blues, gospel, soul, ballader, pop rock, hiphop og jazz. Sammenlignet med debuten blev det af flertallet af anmelderne ikke modtaget nær så godt, og hendes udvikling af et seksuelt provokerende image, overskyggede hendes stemme. Efter udgivelsen tog hun del i fotoserier for magasiner som Maxim, Rolling Stone[20] og CosmoGirl!.

Til at begynde med havde det seksuelt appellerende image en negativ effekt på Aguilera i USA. Alt imens videoen til singlen, Dirrty blev et stort hit på MTV, skuffede den på singlehitlisten i USA. Den blev dog et hit verden over og gik nummer ét i flere lande. Selve albummet nåede top 5 i Storbritannien, USA of Canada. Den anden single, Beautiful, blev et stort radiohit (den næstmest spillede sang på dansk radio i 2003[21]) og tre yderligere singler fra albummet (Fighter, Can't Hold Us Down med Lil' Kim, og The Voice Within) blev udsendt i de følgende to år og opnåede middel succes. Stripped forblev på albumlisterne i USA og Storbritannien et godt stykke inde i 2004 og solgte fire millioner eksemplarer i USA, hvor den endte som nummer ti på Billboards albumliste i slutningen af året. Aguilera havde været med til at skrive Kelly Clarksons anden single, Miss Independent, da hun var halvt færdig med Stripped. Aguilera var 2003's største kvindelige Billboard kunstner (albums og singler), og Stripped siges at have solgt 9 millioner eksemplarer verden over.[22]

I juni deltog Aguilera i den sidste del af Justin Timberlakes internationale Justified-turné, der fandt sted i USA. Denne del af turnéen blev forsynet med en undertitel, således den blev kendt som Justified & Stripped tour. I august styrtede en lysinstallation ned fra loftet i Boardwalk Hall i Atlantic City, New Jersey, hvilket udrettede store skader på lyd- og videoudstyret nedenunder. Idet ulykken skete flere timer før showet, blev kun scenefolk sårede, men nogle få shows blev aflyst eller udsat. I slutningen af året fortsatte Aguilera med at turnere internationalt uden Timberlake, og ændrede turneens navn til the Stripped tour – hun farvede desuden sit hår sort. Det blev en af de mest indbringende turnéer dét år og blev udsolgt flere steder. Læsere af Rolling Stone udnævnte den endvidere til årets bedste turné.[23]

I lyset af den vellykkede turné blev en anden planlagt til at begynde i midten af 2004 med et nyt tema og med Chingy som opvarmer. Den blev imidlertid droppet på grund af, at Aguilera pådrog sig nogle skader på sit stemmebånd kort før dens begyndelse. Den britiske tabloidavis The Sun rapporterede senere, at dårligt billetsalg og mangel på nyt materiale var de store faktorer, der førte til aflysningen af turnéen. Aguilera har dog senere afkræftet denne påstand.

I forbindelse med sangerinden og skuespillerinden Madonnas åbningsceremoni ved MTV Video Music Awards 2003 i august, kyssede de to på scenen. Dette skete under fremførelsen af Madonnas Like a Virgin og Hollywood sammen med Britney Spears.[24]

2004–2009: Ægteskab, Back to Basics og moderskab

[redigér | rediger kildetekst]
Aguilera der optræder til Sanremo Music Festival i 2006.

I 2004 indspillede Aguilera en revideret udgave af Rose Royces "Car Wash" sammen med Missy Elliott til den animerede film Shark Tale, hvor hun også lagde steme til en af figurerne.[25] Senere det år optrådte hun sammen med Nelly med sangen "Tilt Ya Head Back" til 2004 MTV Video Music Awards;[26] og sangen blev efterfølgende udgivet som single fra Nellys album Sweat.[27] Aguilera bidrog også med vokal til Herbie Hancocks coverversion fra 2005 af Leon Russells "A Song for You", som blev nomineret til en Grammy Award i kategorien Best Pop Collaboration with Vocals ved den årlige Grammy Award.[28] På dette tidspunkt begyndte Aguilera også at arbejde på sit næste studiealbum, mens hun omfavnede et image inspireret af "Hollywoods guldalder" inklusive Marilyn Monroe, Marlene Dietrich og Mary Pickford, hvor hun debuterede med krøllet hår og makeup i rotrostil.[26][29] I februar 2005 blev Aguilera forlovet med musik marketing executive Jordan Bratman efter de havde været kærester i to år.[30] Parret blev gift den 19. november 2005 på en ejendom i Napa County, Californien.[31]

Aguileras femte studiealbum Back to Basics blev udgivet i august 2006. Det var et dobbeltalbum, som ifølge Aguilera var "en tilbagevenden til 20'erne, 30'erne og 40'ernes jazz, blues og feel-good soulmusik, men med et moderne twist".[32] Under indspilningen var hun meget inspireret af værker fra klassiske blues- og soulsangere som Otis Redding, Millie Jackson og Nina Simone, som hun beskrev som "musik der virkelig havde hjerte".[33] Albummet modtog generelt positive anmeldelser, der bl.a. roste den retro-orienterede stil og Aguileres vokal.[34] Det debuterede som nummer ét på Billboard 200 og solgte over 5 millioner eksemplarer på verdensplan,[35] hvoraf 1,7 millioner blev solgt i USA alene.[36] Forud for albummet udgav hun "Ain't No Other Man", der nåede nummer seks på Billboard Hot 100 og som solgte 1,7 millioner digitale eksemplarer i USA.[36] Musikvideoen til sangen havde Aguilera i rollen som sit nye alter ego Baby Jane.[37] Singlen vandt prisen Best Female Pop Vocal Performance ved Grmamy Awards, hvor Aguilera optrådte med en udgave af "It's a Man's Man's Man's World" som hyldest til James Brown.[38]

Back to Basics blev fulgt op af to singler, "Hurt" og "Candyman". "Slow Down Baby" blev udgivet udelukkende i Australien som den fjerde single,[39] mens "Oh Mother" blev den fjerde single i Europa.[40] For at støtte udgivelsen af Back to Basics påbegyndte Aguilera Back to Basics Tour, der blev påbegyndt i november 2006 i Europa, og gik til Nordamerika, Asien og Oceanien, og endte i oktober 2008 i Forenede Arabiske Emirater.[41][42][43][44] Billboard Boxscore annoncerede at Back to Basic Tour var den mest indbringende solo-turne af en kvindelig kunstner i 2007, med $48,1 millioner.[45] Forbes anerkendte Aguilera som den 19. rigeste kvinde i underholdningsindustrien i januar 2007 med en estimeret formue på $60 millioner.[46]

Den 12. januar 2008 fødte Aguilera sønnen Max Bratman, hvis far var Jordan Bratman.[47] Senere dette år optrådte hun i Martin Scorseses dokumentar Shine a Light der omhandler en todages koncert med Rolling Stones New York Citys Beacon Theatre, hvor Aguilera optræder med "Live with Me" sammen med bandets forsanger, Mick Jagger.[48] For at mindes en årti lang karriere i musikindustrien udgav Aguilera et greatest hits album med titlen Keeps Gettin' Better: A Decade of Hits eksklusivt via Target den 11. november 2008 i USA.[49] Udover tidligere singler inkluderede det fire nyindspillede electropop-orienterede sange, hvoraf to var genindspilningen af tidligere singler.[50][51] Aguilera afslørede at de nyindspillede numre havde "en meget futuristisk, robotagtig lyd" der tjente som en forsmag på hendes kommende studiealbum.[52] Udgivelsen toppede som nummer ni på Billboard 200, mens titelsangen "Keeps Gettin' Better" nåede nummer 5 på Billboard Hot 100.[53] I 2009 anerkendte Billboard Aguilera som den 20. mest succesfulde kunstner i 2000'erne.[54]

2010–2011: Bionic, Burlesque og The Voice

[redigér | rediger kildetekst]
Aguilera i 2010.

Aguileras sjette studiealbum Bionic blev udgivet i juni 2010. Albummet var inspireret af elektroniske musikgenre, hvilket havde inspireret Aguilera under hendes graviditet.[55] Det fik en blandet modtagelse, og nogle anmeldere bifaldte ikke ændringen i hendes musikalske stil og beskrev teksterne som "tåkrummende".[56] Bionic havde problemer med at komme ind på hitlisten og matche forgængerens salgstal; den nåede nummer tre på Billboard 200 og har solgt 315.000 i USA.[53][36] "Not Myself Tonight" og "You Lost Me" blev udgivet som singler internationalt, mens "Woohoo" med rapperen Nicki Minaj blev udgivet som single i USA og flere europæiske lande,[57][58] og "I Hate Boys" blev udelukkende udgivet til de australske radiostationer.[59]

I november 2010 medvirkede Aguilera sammen med Cher i filmen Burlesque.[60] Filmen var skrevet og instrueret af Steve Antin,[61] og den indspillede for $90 millioner.[62] Den modtog blandede anmeldelser, hvor nogle kritiserede den for at være "banal og klichéagtig", mens Aguileras skuespilspræstation blev rost.[63] Burlesque blev nomineret til bedste film - musical eller komedie ved Golden Globe.[64] Aguilera bidrog med otte numre til filmens soundtrack, mens Cher sang de to andre.[65] The soundtrack reached number 18 on the Billboard 200 and was certified gold by the RIAA.[66]

Ved Super Bowl XLV i februar 2011 udelod Aguilera nogle få linjer mens hun optrådte med USAs nationalsang "The Star-Spangled Banner".[67] Hun undskyldte og sagde "jeg blev så fanget af øjeblikket i sangen at jeg mistede fokus. Jeg håber bare at alle kunne føle min kærlighed til dette land og stoler på at den sande ånd i dets nationalsang stadig skinnede igennem".[68] Hun optrådte som åbningsnummer Grammy Awards 2011 sammen med Jennifer Hudson, Martina McBride, Yolanda Adams og Florence Welch, hvor de hyldede Aretha Franklin.[69] I april 2011 agerede Aguilera coach i tv-serien The Voice USA, hvilket hun fortsatte med i de første tre sæsoner indtil december 2012.[70] I løbet af den første sæson sang Aguilera med på Maroon 5s single "Moves like Jagger" efter en invitation fra gruppens forsanger og Aguileras meddommerAdam Levine. Singlen toppede som nummer et på Billboard Hot 100 og det blev en af de bedst sælgende singler på verdensplan med 7 millioner solgte eksemplarer.[71][72]

Efter at være blevet separeret i september indgav Aguilera ønske om skilsmisse fra Bratman i oktober 2010, hvor de fik fælles forældremyndighed og sønnen Max.[73] Efter at have have nået et privat forlig blev deres skilsmisse afsluttet den 15. april 2011.[74] Aguilera havde efterfølgende et romantisk forhold med Matthew Rutler, der var assistent på Burlesque.[75] Den 1. marts 2011 blev arresteret for offentlig uorden i West Hollywood.[76] De blev løsladt mod kaution og der blev ikke rejst sag.[77]

2012–nu: Lotus, andet barn og tv-projekter

[redigér | rediger kildetekst]

Aguileras syvende studiealbum Lotus blev udgivet i november 2012. Hun beskrev det som en "genfødsel" af sig selv efter personlige problemer hun havde overvundet under Bionic-æraen.[78] Albummet er hendes hidtil mindst succesfulde.[79] Det toppede som nummer 7 på Billboard 200 og har solgt 290.000 eksemplarer i USA.[36] Forud for albummet blev der udgivet de to singler "Your Body" og "Just a Fool". Under promoveringen af Lotus i december 2012 Aguilera midlertidigt erstattet af Shakira under den fjerde sæson af The Voice, og hun kom tilbage i den femte sæson i september 2013.[80][81]

Aguilera under en optræden ved Breakthrough Prize i 2014.

Mens Aguileras syvende studiealbum, Lotus, ikke fik den store kommercielle succes, så fik hun efterfølgende succes med forskellige samarbejder med andre kunstnere. Hun medvirkede på Pitbulls single "Feel This Moment" i januar 2013, som toppede som nummer otte på Billboard Hot 100 og blev certificeret dobbelt platin af RIAA.[53] Hun optrådte efterfølgende på den mexicanske sanger Alejandro Fernándezs cover af "Hoy Tengo Ganas de Ti", som blev certificeret diamant i Mexico.[82] Aguileras duet af "Say Something" med A Great Big World blev udgivet i november 2013, og modtog gode anmeldelser og var kommercielt succesfuld, idet den blev certificeret seksdobbelt platin fra RIAA og modtog en Grammy Award for Best Pop Duo/Group Performance.[66][83]

Aguilera blev forlovet med Rulter i februar 2014. Hun fødte en fælles datter i august 2014, og hun fik navnet Summer Rain Rutler.[84] I sjette og syvende sæson af The Voice blev Aguilera erstattet af henholdsvis Shakira og Gwen Stefani, da hun ønskede at tilbringe tid med familien.[85][86] Hun kom efterfølgende tilbage som coach i den ottende og tiende sæson; i sidstnævnte vand hun med deltageren Alisan Porter og blev den første kvindelige coach der vandt showet.[87][88]

I april 2015 spillede Aguilera en rolle som sangeren Jade St. John i tredje sæson af ABCs musical dramaserie Nashville.[89] I marts 2016 annoncerede Aguilera og Rutler at de blev executive producers på et nyt musikbaseret show, Tracks, på Spike TV.[90] Aguilera indspillede en sang med titlen "Change", som var dedikeret til ofrene for masseskyderiet i Orlando 2016 på en natklub i juni 2016. Pengene blev doneret til National Compassion Fund til ofrenes familier.[91] Hun indspillede yderligere en diskosang med titlen "Telepathy" sammen med Nile Rodgers til soundtracket på Netflix-serien The Get Down i august 2016,[92] og hun lagde stemme til en rolle i The Emoji Movie,[93] og det blev annonceret, at hun skulle medvirke i filmen Zoe i maj 2017.[94]

Velgørenhedsarbejde

[redigér | rediger kildetekst]

Aguilera har efter eget udsagn været vegetar siden hun var 15 år, og gennem sin karriere har hun været involveret i flere forskellige velgørenhedsorganisationer. Hun var den første berømthed, som underskrev et brev fra PETA til den Sydkoreanske regering for at bede landet om stoppede dets "mishandling af hunde, dræbt som menneskeføde". Hun har også støttet foreningen Defenders of Wildlife og gør også stadig en indsats for sin hjemby, Pittsburgh, hvor hun ofte støtter Women's Center & Shelter Of Greater Pittsburgh. Ifølge hendes officielle webside rejste hun tilbage til centeret og donerede 200.000$ til det og har også bortauktioneret flere af de forreste siddepladser og backstage-pas til denne velgørenhedsorganisation[95]. Hun støtter også foreningerne National Coalition Against Domestic Violence og Refuge UK.[96] Aguilera bidrager til kampen mod AIDS ved at deltage i AIDS-Project Los Angeles' Artists Against AIDS med covernummeret What's Going On?.[97]

I 2004 blev Aguilera det nye ansigt udadtil hos kosmetikfirmaet M•A•C og desuden talskvinde for dets AIDS-fund. Aguilera medvirkede her i reklamer for M•A•C's Viva Glam V-læbestift og -lipgloss. Aguilera bidrog også til YouthAIDS ved at posere for en fælles YouthAIDS og Aldo Shoes-kampagne for "Empowerment Tags" i Canada, USA og Storbritannien. Hun blev vist sammen med ét af tre slogans, "Speak No Evil?"

Ifølge Billboard,[98] udvalgte sangeren Elton John personligt Aguilera til sin Fashion Rocks-koncert til støtte for sin AIDS-fond. Showet, som med musik og mode støtter kampen mod HIV og AIDS, bliver årligt transmitteret til fjernsynet.

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "This Day In Music – 8th October". MTV India. 30. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 28. maj 2013. Hentet 29. december 2012.
  2. ^ Moss, Corey; Cornell, Jeff "Christina Makes Her Comeback Twice As Nice By Expanding Basics Into Double LP Arkiveret 14. januar 2009 hos Wayback Machine" MTV News, (6. juni, 2006)
  3. ^ Powers, Ann (20. august 1999). "Album of the Week: CHRISTINA AGUILERA: Christina Aguilera". New York Times. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 18. september 2006.
  4. ^ "Entertainment Weekly". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2006. Hentet 18. september 2006.
  5. ^ "The 100 Outstanding Vocalists Arkiveret 16. juli 2006 hos Wayback Machine", Cove Magazine, 2003
  6. ^ "Aguileras stamtræ". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 18. september 2006.
  7. ^ Christina Aguilera relives her violent past Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine", Dotmusic/Yahoo! News (20. juni 2000)
  8. ^ Helligar, Jeremy; Majewski, Lori. "Christina's World", US Weekly, (3. februar 2003)
  9. ^ Dominguez, Pier (2002). Christina Aguilera: A Star is Made: The Unauthorized Biography. Amber Books. ISBN 0-9702224-5-9.
  10. ^ a b c d "Opsummering af VH1 Driven's Christina Aguilera-episode". Arkiveret fra originalen 7. januar 2016. Hentet 18. september 2006.
  11. ^ Christina Aguilera: The E True Hollywood Story
  12. ^ Smith, Andy "One talented teen", Providence Journal (15. august 1998)
  13. ^ Grammy Award-vindere Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine (søg fx under "Aguilera")
  14. ^ Udtalelse fra Aguileras officielle side om "Just Be Free" singlen (Fra Internet Archive)
  15. ^ Reid, Shaheem "Christina Aguilera Sues to stop release of early recordings Arkiveret 15. marts 2009 hos Wayback Machine". MTV News (21. maj 2001)
  16. ^ McGrath, Stephanie "Disputed Aguilera album to be released", Toronto Sun (3. juli 2001)
  17. ^ Strauss, Neil "The Hit Girl", Rolling Stone (6. juli 2001)
  18. ^ Zahlaway, Jon: "Christina Aguilera sues former manager Arkiveret 3. februar 2009 hos Wayback Machine", liveDaily, (17. oktober 2000)
  19. ^ Zahlaway, Jon: "Christina Aguilera slapped with counter-suit Arkiveret 3. februar 2009 hos Wayback Machine", liveDaily, (2. november 2000)
  20. ^ Rolling Stone Magazine (Webside ikke længere tilgængelig).
  21. ^ "Radionyt.com – Daglige nyheder fra radio-verdenen". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 1. september 2009.
  22. ^ "Going Back to Basics Arkiveret 7. marts 2007 hos Wayback Machine", Rampaway Online, (januar 2007)
  23. ^ "TeenMusic.com: Outkast + Justin Top Rolling Stone Poll Arkiveret 12. marts 2007 hos Wayback Machine"
  24. ^ Duerden, Nick: "The Good, the Bad and the Dirrty Arkiveret 2. februar 2007 hos Wayback Machine", Blender Magazine, (december 2003)
  25. ^ Vineyard, Jennifer (24. september 2004). "Christina Aguilera Is Poisonous In Video With Missy Elliott". MTV News. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 21. oktober 2013.
  26. ^ a b Hiatt, Brian (30. august 2004). "Highlights of the 2004 MTV Video Music Awards". Arkiveret fra originalen 23. januar 2018. Hentet 22. januar 2018.
  27. ^ Paoletta, Michael (25. september 2004). "Singles: Essential Reviews". Billboard. 116 (39): 55.
  28. ^ "Complete list of 2006 Grammy winners". The Baltimore Sun. 9. februar 2006. Arkiveret fra originalen 1. december 2014. Hentet 7. juli 2014.
  29. ^ "Christina turns Hollywood pin-up in latest shoot". Hello!. 20. oktober 2004. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2013. Hentet 20. oktober 2013.
  30. ^ "Christina Aguilera Marries". People. 18. november 2005. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 21. oktober 2013.
  31. ^ "Christina Aguilera's Highs and Lows". MSN. Arkiveret fra originalen 23. februar 2015. Hentet 23. februar 2015.
  32. ^ Moss, Corey; Cornell, Jeff (6. juni 2006). "Christina Makes Her Comeback Twice As Nice By Expanding Basics Into Double LP". MTV News. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2014. Hentet 22. oktober 2013.
  33. ^ Newman, Melinda (29. juli 2016). "Old School". Billboard. 118 (30): 26. Arkiveret fra originalen 11. juni 2020. Hentet 22. januar 2018.
  34. ^ "Critic Reviews for Back to Basics". Metacritic. Arkiveret fra originalen 23. januar 2018. Hentet 22. januar 2018.
  35. ^ Davis 2013, s. 496
  36. ^ a b c d Trust, Gary (1. september 2014). "Ask Billboard: Taylor Swift Out-'Shake's Mariah Carey". Billboard. Arkiveret fra originalen 6. september 2014. Hentet 10. februar 2015.
  37. ^ Vineyard, Jennifer (19. juni 2006). "'Ain't No Other Man' Video Has Christina Aguilera Singing the Blues". MTV News. Arkiveret fra originalen 15. juli 2014. Hentet 22. januar 2018.
  38. ^ Leopold, Todd (12. februar 2007). "A 'Nice' night for the Dixie Chicks". CNN. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2012. Hentet 14. februar 2018.
  39. ^ "Christina Aguilera Arrives In Town This Week!". Sony Music Australia. 12. juli 2007. Arkiveret fra originalen 4. september 2007. Hentet 14. februar 2018.
  40. ^ "Radio & Records: Swiss Top 20 Chart". Radio & Records. 21. september 2007. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2007. Hentet 14. februar 2018.
  41. ^ Vineyard, Jennifer (11. september 2006). "Christina Aguilera Reveals European Tour — Next Up, U.S. Clubs". MTV News. Arkiveret fra originalen 15. juli 2014. Hentet 23. oktober 2012.
  42. ^ Garcia, Cathy (25. juni 2007). "Christina Aguilera Shows Off Impressive Vocals". The Korea Times. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 11. juni 2014.
  43. ^ "Christina To Tour!". Take 40 Australia. 16. april 2007. Arkiveret fra originalen 23. februar 2014. Hentet 11. juni 2014.
  44. ^ Swan, Melanie (23. oktober 2008). "Aguilera set for Middle East debut". The National. Abu Dhabi. Arkiveret fra originalen 10. august 2011. Hentet 14. februar 2018.
  45. ^ "The Police Score Top-Grossing Tour Of '07". Billboard. 13. december 2007. Arkiveret fra originalen 6. september 2015. Hentet 14. februar 2018.
  46. ^ Goldman, Lea; Blakeley, Kiri (18. januar 2007). "In Pictures: The 20 Richest Women In Entertainment". Forbes. Arkiveret fra originalen 8. juli 2014. Hentet 14. februar 2018.
  47. ^ "Christina Aguilera Gives Birth to Baby Boy". MTV News. 13. januar 2008. Arkiveret fra originalen 30. november 2017. Hentet 13. januar 2018.
  48. ^ Gritten, David (11. april 2008). "Film reviews: Shine a Light and 21". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 19. marts 2014. Hentet 28. august 2013.
  49. ^ Hasty, Katie (3. september 2008). "Target Scores Aguilera Hits Album Exclusive". Billboard. Arkiveret fra originalen 6. september 2014. Hentet 14. februar 2018.
  50. ^ "Christina Aguilera: Album Guide". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 7. juli 2011. Hentet 14. februar 2018.
  51. ^ Conception, Mariel (31. oktober 2008). "Hits Set Tees Up Next Christina Aguilera Album". Billboard. Arkiveret fra originalen 20. maj 2014. Hentet 24. maj 2011.
  52. ^ Concepcion, Michael (14. november 2008). "Christina Aguilera: Better And 'Better'". Billboard. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2017. Hentet 24. januar 2018.
  53. ^ a b c "Chart history for Christina Aguilera". Billboard. Arkiveret fra originalen 12. september 2016. Hentet 20. juni 2014.
  54. ^ "Artists of the Decade". Billboard. Arkiveret fra originalen 12. september 2014. Hentet 14. februar 2018.
  55. ^ Dinh, James (8. juni 2010). "Christina Aguilera Brings New Songs, Classic Hits To 'Today' Show". MTV News. Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 8. juli 2014.
  56. ^ "Critic Reviews for Bionic". Metacritic. Arkiveret fra originalen 6. februar 2018. Hentet 24. januar 2018.
  57. ^ "Airplay Archive". FMQB. Arkiveret fra originalen 18. februar 2012. Hentet 14. februar 2018.
  58. ^ "Woohoo – Single". iTunes Store. Arkiveret fra originalen 6. september 2014. Hentet 8. juli 2014.
  59. ^ "Christina Aguilera – I Hate Boys – Issue 793". The Music Network. 28. juni 2010. Arkiveret fra originalen 6. april 2012. Hentet 14. februar 2018.
  60. ^ Patterson, John (11. december 2010). "Cher could teach Christina Aguilera a thing or two in Burlesque". The Guardian. Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 29. august 2013.
  61. ^ Wloszczyna, Susan (23. november 2010). "Director Antin had stars in his eyes when he cast 'Burlesque'". USA Today. Arkiveret fra originalen 8. juli 2014. Hentet 14. februar 2018.
  62. ^ "Burlesque (2010)". Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 29. december 2010. Hentet 25. august 2013.
  63. ^ "'Burlesque' Reviews". Metacritic. Arkiveret fra originalen 24. marts 2014. Hentet 2. maj 2014.
  64. ^ "2011 Golden Globes nominees & winners". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 8. juli 2014. Hentet 14. februar 2018.
  65. ^ Burlesque: Original Motion Picture Soundtrack (inlay cover). Christina Aguilera, Cher. Screen Gems, Inc. 2010. s. iTunes Digital Booklet.{{cite AV media notes}}: CS1-vedligeholdelse: others i cite AV media (noter) (link)
  66. ^ a b "Gold & Platinum – Christina Aguilera". Recording Industry Association of America. Arkiveret fra originalen 27. juli 2016. Hentet 20. januar 2018.
  67. ^ Kaulfman, Gil (2. juli 2011). "Christina Aguilera Apologizes For Super Bowl National Anthem Flub". MTV News. Arkiveret fra originalen 17. februar 2015. Hentet 23. februar 2015.
  68. ^ "Aguilera sorry for Super Bowl fumble". Toronto Sun. 12. december 2010. Arkiveret fra originalen 9. februar 2011. Hentet 7. februar 2011.
  69. ^ Semigran, Aly (13. februar 2011). "Christina Aguilera, Jennifer Hudson Belt Out Aretha Franklin Grammy Tribute". MTV News. Arkiveret fra originalen 16. juli 2014. Hentet 4. december 2012.
  70. ^ Atkinson, Katie (14. oktober 2014). "Christina Aguilera, Gwen Stefani or Shakira". Billboard. Arkiveret fra originalen 27. februar 2015. Hentet 23. februar 2015.
  71. ^ Trust, Gary (31. august 2011). "Maroon 5 and Christina Aguilera's 'Moves Like Jagger' Struts To No. 1 on Billboard Hot 100". Billboard. Arkiveret fra originalen 23. september 2013. Hentet 31. august 2011.
  72. ^ "Bruno Mars claims 2 best-selling digital songs of 2011". Music Week. 23. januar 2012. Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 8. marts 2012.
  73. ^ Fleeman, Mike; Wihlborg, Ulrica (14. oktober 2010). "Christina Aguilera Files for Divorce". People. Arkiveret fra originalen 6. september 2014. Hentet 8. juli 2014.
  74. ^ Black, Liz (15. april 2011). "Christina Aguilera's Divorce Finalized Today". VH1. Arkiveret fra originalen 24. februar 2015. Hentet 23. februar 2015.
  75. ^ Golgowski, Nina (14. februar 2014). "Christina Aguilera engaged to boyfriend Matt Rutler, reveals massive ring on Twitter". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 15. februar 2014. Hentet 14. februar 2018.
  76. ^ D'Zurilla, Christie (1. marts 2011). "Christina Aguilera arrested, released". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 4. marts 2011. Hentet 14. februar 2018.
  77. ^ Mann, Camille (1. marts 2011). "Christina Aguilera arrested for public drunkenness, say reports". CBS News. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 15. juni 2014.
  78. ^ Lipshutz, Jason (21. november 2012). "Christina Aguilera's Top 10 Biggest Career Moments". Billboard. Arkiveret fra originalen 3. juli 2014. Hentet 14. februar 2018.
  79. ^ Levine, Nick. "What happened to Christina Aguilera?". Digital Spy. Arkiveret fra originalen 27. november 2012. Hentet 21. november 2012.
  80. ^ Greenwald, David (25. september 2012). "'The Voice' Locks In Fourth, Fifth Seasons on NBC". Billboard. Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 20. juni 2014.
  81. ^ Aguilera, Leanne (23. september 2013). "The Voice Season 5 Premiere: Coaches Christina Aguilera and Cee Lo Green Make a Triumphant Return". E! Online. Arkiveret fra originalen 15. maj 2014. Hentet 20. juni 2014.
  82. ^ "Certificaciones Amprofon" (spansk). Asociación Mexicana de Productores de Fonogramas y Videogramas. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2014. Hentet 6. februar 2018.
  83. ^ "57th Annual Grammy Awards". National Academy of Recording Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 21. marts 2019. Hentet 6. februar 2018.
  84. ^ D'Zurilla, Christie (18. august 2014). "Christina Aguilera welcomes, names new baby girl with Matthew Rutler". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 18. august 2014. Hentet 18. august 2014.
  85. ^ Rivera, Zayda (18. december 2013). "Shakira, Usher returning to 'The Voice' for Season 6". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 6. september 2014. Hentet 14. februar 2018.
  86. ^ "Christina Aguilera Welcomes Gwen Stefani to The Voice, Confirms Singer's Role as Season 7 Coach". Us Weekly. 29. april 2014. Arkiveret fra originalen 23. februar 2015. Hentet 23. februar 2015.
  87. ^ Lynch, Joe (14. oktober 2014). "Goodbye, Gwen: Christina Aguilera Returning to 'The Voice'". Billboard. Arkiveret fra originalen 27. december 2014. Hentet 3. januar 2015.
  88. ^ Park, Andrea (25. maj 2016). "Alisan Porter makes Christina Aguilera first winning female "Voice" coach". CBS News. Arkiveret fra originalen 28. maj 2016. Hentet 28. maj 2016.
  89. ^ Berman, Eliza (9. april 2015). "Watch Christina Aguilera Vamp It Up on a Sneak Peak From Nashville". Time. Arkiveret fra originalen 9. maj 2015. Hentet 1. maj 2015.
  90. ^ Wagmeister, Elizabeth (15. marts 2016). "Christina Aguilera Producing Music Game Show for Spike TV". Variety. Arkiveret fra originalen 16. marts 2016. Hentet 16. marts 2016.
  91. ^ Reed, Ryan (24. juni 2016). "Watch Christina Aguilera Belt Orlando Tribute 'Change' on 'Kimmel'". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 6. februar 2018. Hentet 6. februar 2018.
  92. ^ Nolfl, Joey (11. august 2016). "Christina Aguilera's Telepathy: Xtina returns to the dance floor". Entertainment Weekly. Arkiveret fra originalen 14. januar 2018. Hentet 6. februar 2018.
  93. ^ French, Megan; Blynn, Jamie (15. maj 2017). "Meet Christina Aguilera's 'Emoji Movie' Character Akiko Glitter: First Pic!". Us Weekly. Arkiveret fra originalen 16. maj 2017. Hentet 15. maj 2017.
  94. ^ McNary, Dave (1. maj 2017). "Christina Aguilera, Theo James, Rashida Jones Join Sci-Fi Romance 'Zoe'". Variety. Arkiveret fra originalen 2. maj 2017. Hentet 2. maj 2017.
  95. ^ "Aguilera auction to aid battered women Arkiveret 10. december 2006 hos Wayback Machine", Pittsburgh Post Gazette, 15. juli 2003
  96. ^ "The Christina Aguilera Official Website". Arkiveret fra originalen 20. september 2003. Hentet 2007-04-12. (se under menupunktet "Charities")
  97. ^ "Christina Aguilera - 'What's Going On'". Arkiveret fra originalen 6. april 2007. Hentet 2007-04-12.
  98. ^ "Elton Curating Fashion Rocks, Busy With New CD Arkiveret 9. juli 2006 hos Wayback Machine"

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Christina_Aguilera&oldid=11740014"