Spring til indhold

John Graham

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

John Graham (24. april 177813. marts 1821) var en britisk oberst, som først og fremmest er kendt for at have grundlagt Grahamstown i Sydafrika i 1814. Grahamstown blev et centrum for militær, administration, domstol og uddannelse for sin omkringliggende region.

Graham var født i Dundee i Skotland. Han var den anden søn af Robert Graham. 16 år gammel gik Graham ind i hæren, hvor han sluttede sig til det 90. regiment som blev oprettet af hans slægtning, Thomas Graham af Balgowan (senere lord Lynedoch). To felttog til Frankrig sent i 1790'erne blev efterfulgt af hans udnævnelse som adjudants for jarlen af Chatham som Graham tjente i Nederlandene. Efter tre år på Guernsey med sit regiment, blev Graham sendt til Irland i 1803 og blev assisterende generalkvartermester.