John Christmas
- Der er flere personer med dette navn, se John Christmas (læge).
John Christmas | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. februar 1799 København, Danmark |
Død | 3. november 1873 (74 år) Sankt Croix, USA |
Far | John Christmas |
Barn | Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Søofficer |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Christmas (3. februar 1799 i København – 3. november 1873 på St. Croix) var en dansk søofficer.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Han var født i København og stammede fra den engelske slægt Christmas af Devon i England og Waterford i Irland. Faren, kaptajn John Christmas (13. oktober 1757 – 6. januar 1822), bosatte sig i København i 1790. Moren var Johanne Maria Heinrich (26. august 1771 – 18. oktober 1808).
I 1812 blev Christmas udnævnt til søkadet, erholdt 5 år senere Redningsmedaillen, blev 1820 sekondløjtnant, 1827 premierløjtnant, 1840 kaptajnløjtnant, 1852 kommandørkaptajn og afskedigedes efter egen begæring 1862 med kontreadmirals karakter. Af selvstændige kommandoer har Christmas haft følgende: 1843-45 chef for briggen Mercurius i Middelhavet og Vestindien, 1845 Ridder af Dannebrog, 1848 chef for fregatten Freia, senere fregatten Havfruen i Nordsø-eskadren, 1849 chef for fregatten Rota og Dannebrogsmand. 1859 sendtes han i en diplomatisk mission til Santo Domingo og udnævntes efter sin tilbagekomst til Kommandør af Dannebrog. 1871 konstitueredes han som guvernør for de vestindiske øer, hvor han ejede flere plantager. Christmas døde 3. november 1873 på plantagen Peters Rest på St. Croix og begravedes ved Christiansted.
Ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]Gift 14. maj 1823 med Malvina Benner (11. januar 1802 – 24. maj 1876) af Kokkedal i Nordsjælland.
De fik sønnen Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld, som blev far til Walter Christmas
Der findes et maleri af ham malet af C.A. Jensen 1828 (Frederiksborgmuseet).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Carl With-Seidelin, "Christmas, John", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Efterfulgte: Vilhelm Ludvig Birch |
Guvernør over Dansk Vestindien 26. februar 1871 - 30. juni 1871 |
Efterfulgtes af: Frantz Bille |
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |