John B. Kelly Jr.
John B. Kelly Jr. | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Kell ![]() |
Født | 24. maj 1927 ![]() Philadelphia, Pennsylvania, USA ![]() |
Død | 2. marts 1985 (57 år) ![]() Philadelphia, Pennsylvania, USA ![]() |
Dødsårsag | Hjerteanfald ![]() |
Gravsted | Pennsylvania ![]() |
Højde | 185 cm ![]() |
Vægt | 83 kg ![]() |
Politisk parti | Demokratiske parti ![]() |
Far | John B. Kelly ![]() |
Mor | Margaret Katherine Majer ![]() |
Søskende | Grace Kelly, Margaret Kelly, Elizabeth Kelly ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | William Penn Charter School ![]() |
Beskæftigelse | Roer, forretningsperson, politiker ![]() |
Deltog i | fyrst Rainier 3. af Monacos bryllup med Grace Kelly (1956), roning ved sommer-OL 1948 - mændenes singlesculler, roning ved sommer-OL 1956 - mændenes singlesculler, roning ved sommer-OL 1952 - mændenes singlesculler, roning ved sommer-OL 1960 - mændenes dobbeltsculler ![]() |
Information med symbolet ![]() |

John Brendan "Jack" Kelly Jr. (født 24. maj 1927, død 2. marts 1985) var en amerikansk roer.
Rokarriere
[redigér | rediger kildetekst]Kelly var søn af den legendariske roer Jack Kelly Sr., der vandt tre OL-guldmedaljer i 1920'erne,[1] og Jack Jr. vandt i 1947 Diamonds Scull (singlesculler) ved Henley-regattaen, hvilket hans far aldrig havde gjort.[2]
Hans OL-resultater i singlesculler var ikke så prangende. Ved OL 1948 i London blev han slået ud i semifinalen, hvilket gentog sig ved Sommer-OL 1952 i Helsinki.[2] Ved OL 1956 i Melbourne vandt han sit indledende heat og sin semifinale, men i finalen var Vjatjeslav Ivanov fra Sovjetunionen hurtigst og vandt guld, mens australieren Stuart MacKenzie vandt sølv, og Kelly fik sin eneste OL-medalje, som var af bronze.[3] Ved OL 1960 i Rom var han skiftet til dobbeltsculler, hvor han sammen med sin makker Bill Knecht ikke nåede finalen.[2]
På hjemmefronten vandt Kelly otte USA-mesterskaber og seks canadiske mesterskaber i singlesculler. Derudover vandt igen i 1949 Diamonds Scull, og han vandt guld ved de panamerikanske lege i 1955 i singlesculler og i 1957 sammen med Knecht i dobbeltsculler.
Videre karriere
[redigér | rediger kildetekst]Kelly var meget aktiv på det organisatoriske plan i sport og var præsident i AAU (Amateur Athletic Union), i den amerikanske olympiske komité og for den internationale Hall of Fame i svømning.[2]
Han var desuden bestyrelsesformand i John B. Kelly Inc., et entreprenørfirma.[2]
Familierelationer
[redigér | rediger kildetekst]Ud over at være søn af Jack B. Kelly Sr. var han bror til skuespillerinden Grace Kelly, der blev prinsesse af Monaco ved sit giftermål med fyrst Rainier 3.[2]
OL-medaljer
[redigér | rediger kildetekst]- 1956:
Bronze i singlesculler
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jack Kelly, Sr., olympedia.org, hentet 4. august 2024
- ^ a b c d e f Jack Kelly, Jr., olympedia.org, hentet 4. august 2024
- ^ Single Sculls, Men, olympedia.org, hentet 4. august 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- John B. Kelly, Jr.s opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- John B. Kelly, Jr.s profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- John B. Kelly, Jr.s profil på Olympedia (engelsk)
- John B. Kelly, Jr.s profil på FISA (engelsk)
- John B. Kelly, Jr.s profil hos Find a Grave (engelsk)