Spring til indhold

Johannes Hahn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johannes Hahn
Hahn i 2023
Europa-Kommissær for budget og administration
Nuværende
Overtaget embede
1. december 2019
Del afVon der Leyen-kommissionen
ForegåendeGünther Oettinger
Europa-Kommissær europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger
Embedsperiode
1. november 2014 – 30. november 2019
Del afJuncker-kommissionen
ForegåendeŠtefan Füle
Efterfulgt afOlivér Várhelyi
Europa-kommissær for regionalpolitik
Embedsperiode
3. juli 2019 – 30. november 2019
(fungerende)
Del afJuncker-kommissionen
ForegåendeCorina Crețu
Efterfulgt afElisa Ferreira (som kommissær for samhørighed og reformer)
Embedsperiode
9. februar 2010 – 1. november 2014
Del afBarroso-kommissionen
ForegåendePaweł Samecki
Efterfulgt afCorina Crețu
Østrigs minister for videnskab og forskning i Østrig
Embedsperiode
11. januar 2007 – 26. januar 2010
KanslerAlfred Gusenbauer
ForegåendeElisabeth Gehrer
Efterfulgt afBeatrix Karl
Personlige detaljer
Født2. december 1957 (67 år)
Wien, Østrig
Politisk partiDet Østrigske Folkeparti (ÖVP)
Andre politiske
tilhørsforhold		Det Europæiske Folkeparti (EPP)
Ægtefælle(r)Marina Bleibtreu (skilt)
Susanne Riess (g. 2022)
Børn1
Uddannelses­stedWien Universitet
Underskrift
Links
(tysk) Biografi på parlament.gv.at
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Johannes Hahn (født 2. december 1957 i Wien)[1] er en østrigsk politiker, der har været EU-kommissær fra Østrig siden 2010. Han er kommissær for budget og administration i Von der Leyen-kommissionen fra 1. december 2019.[2]

Han var EU-kommissær for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger fra 2014 til 2019 i Juncker-kommissionen og EU-kommissær for regionalpolitik fra 2010 til 2014 i Barroso-kommissionen. Før han kom ind i Europa-Kommissionen var Hahn minister for videnskab og forskning i Østrig fra 2007 til 2010.[2]

Han er medlem af Det Østrigske Folkeparti (ÖVP), som er tilsluttet Det Europæiske Folkeparti (EPP).[3][4]

Uddannelse og ungdomspolitik

[redigér | rediger kildetekst]

Hahn studerede på universitetet i Wien og begyndte sin politiske karriere i ungdomsorganisationen for Det Østrigske Folkeparti (JVP), hvor han var formand for Wien-afdelingen fra 1980 til 1985. Han indtog en decideret proeuropæisk holdning på et tidspunkt, hvor mange i partiet var i tvivl om Østrigs optagelse i EU.[5]

Doktorafhandling

[redigér | rediger kildetekst]

Hahn blev ph.d i filosofi fra universitetet i Wien i 1987. I maj 2007 anklagede medieforsker Stefan Weber Hahn for at have kopiere adskillige sider i sin ph.d.-afhandling fra andre bøger uden at citere dem korrekt.[6] Det formodede plagiat blev ikke bekræftet af et ekspertudvalg fra Zürich Universitet, der undersøgte sagen.[7] Andre akademikere var uenige i konklusionen.[8] Universitetet i Wien undersøgte sagen, men besluttede ikke at starte en undersøgelsesprocedure, idet det udtalte, at Hahn aldrig præsenterede "andres intellektuelle ejendomsret" som sin egen.[9] En fornyet påstand om plagiat dukkede op i februar 2011, da det østrigske grønne parlamentsmedlem Peter Pilz gav Stefan Weber til opgave at revurdere Hahns ph.d.-afhandling.[10] I slutningen af maj 2011 offentliggjorde en ekspertgruppe sine resultater med en liste over 76 tilfælde af plagiat, som tilsammen tegner sig for mindst 17,2 % af Hahns 254 sider lange doktorafhandling.[11] Hahn afviste anklagerne og hævdede, at de var "politisk motiverede, næppe overraskende og ikke relevante."[12] I april 2011 bad universitetet i Wien det østrigske agentur for forskningsintegritet om at undersøge Hahns doktorafhandling. I november 2011 afgav universitetet en erklæring, der sagde, at efter universitetets opfattelse var Hahns doktorafhandling ikke plagiat.[13] Universitetets prorektor tilføjede, at "i dag ville en sådan afhandling ikke blive accepteret".[14][15] Agenturet baserede sin dom på rapporter fra tre eksterne eksperter. Hverken Agenturet for Forskningsintegritet eller Universitetet i Wien ville afsløre identiteten på de eksterne eksperter.[16]

Årene fra 1987 til 2007

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1987 til 1989 arbejdede Hahn som generalsekretær for den østrigske lederforening og var aktiv i det østrigske føderale ungdomsråd (ÖBJR)[5] og generalsekretariatet for Det Østrigske Folkeparti (ÖVP). I 1992 blev Hahn sekretær for Det Østrigske Folkeparti i Wien, og i 1996 blev han medlem af Wiens regionsråd, hvor han sad indtil 2003. I de samme år (1997-2003) var han medlem af bestyrelsen hos Novomatic, hvor han blev udnævnt til administrerende direktør i 2003.[5][17] Novomatic er et international onlinespil-firma, grundlagt af milliardæren Johann Graf i 1980. Der er flere kontroverser om virksomheden (Novomatics datterselskab G. Matica i Italien;[18] gambling i Polen;[19] undersøgelser foretaget af det rumænske nationale antikorruptionsdirektorat).[20][21][22]

Minister for videnskab og forskning (2007-2010)

[redigér | rediger kildetekst]
Hahn i 2007

Johannes Hahn blev minister for videnskab og forskning 11. januar 2007[23] i den østrigske forbundsregering under forbundskansler Alfred Gusenbauer, derefter fra 2. december 2008 under Werner Faymann.[24]

EU-kommissær for regionalpolitik (2010-2014)

[redigér | rediger kildetekst]

I november 2009 blev Hahn nomineret af den østrigske forbundsregering til at efterfølge Benita Ferrero-Waldner som medlem af Europa-Kommissionen fra Østrig.

Kommissionsformand Barroso udnævnte Hahn til EU-kommissær for regionalpolitik.[25] Hahns udnævnelse til Europa-Kommissionen betød, at han måtte fratræde sin post som formand for Det Østrigske Folkeparti i Wien, da kommissærer i Barroso-kommission II ikke havde lov til at varetage politiske poster på nationalt plan, selvom partimedlemskab var tilladt.[26]

Han blev to gange udnævnt til fungerende kommissær for retlige anliggende, grundlæggende rettigheder og medborgerskab i stedet for Viviane Reding, fra 19. april 2014 til 25. maj 2014, mens hun var på valgkampsorlov til valget til Europa-Parlamentet i 2014 og fra 1. juli 2014 til 16. juli 2014, da hun var valgt og indtog sin plads i parlamentet.[27][28]

Hahn under sikkerhedskonferencen i München 2018

EU-kommissær for naboskabs- og udvidelsesforhandlinger (2014-2019)

[redigér | rediger kildetekst]
Hahn Med Tyrkiets EU-minister Ömer Çelik, juli 2017

I Juncker-kommissionen blev Hahn nomineret til at føre tilsyn med Unionens udvidelses- og naboskabspolitikker. Han var desuden fungerende kommissær for regionalpolitik fra 3. juli 2019 efter kommissær Corina Crețu som blev valgt til Europa-Parlamentet.[29]

Privatliv

[redigér | rediger kildetekst]

Hahn har en søn, født i 1988, fra et tidligere ægteskab. I 2022 blev han gift med tidligere vicekansler Susanne Riess.[30]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Johannes Hahn, Brockhaus Enzyklopädie
  2. ^ a b Johannes Hahn, Europa-Kommissionen, hentet 24. september 2023
  3. ^ "Barroso gets new EU Commission team", BBC News, 25. november 2009; Hentet 28. november 2009
  4. ^ "Barroso II: 13 EPP Commissioners receive key portfolios" (Webside ikke længere tilgængelig), European People's Party, 27. november 2009; Hentet 28. november 2009
  5. ^ a b c Silke Wettach (3. marts 2010), Johannes Hahn: Sensitive Thinker European Voice.
  6. ^ Weber called it an "absolutely sloppy" work Abgeschrieben? Debatte über Hahns Doktorarbeit – Zitierregeln damals noch anders? Arkiveret 11. maj 2009 hos Wayback Machine ORF 24 May 2007.
  7. ^ Newspaper of the University of Vienna – online: Hahns Dissertation ist „nicht plagiatsverdächtig“ Arkiveret 16. december 2013 hos Wayback Machine. 11. juni 2007. Hentet 5. januar 2010
  8. ^ Ifølge Herbert Hrachovec, professor i filosofi ved Wiens Universitet, vurderede de schweiziske eksperter kun en lille del af Hahns afhandling. Die Begutachtungsfrist und der Minister Arkiveret 29. september 2010 hos Wayback Machine Herbert Hrachovec. 14. august 2008, Hentet 5. januar 2010

    a) tabel over kritiske afsnit "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen den 9. april 2011. Hentet 24. september 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)

    b) direkte sammenligning af udvalgte afsnit af Hahns arbejde med de oprindelige forfatteres: "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen den 2. marts 2011. Hentet 24. september 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link), "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen den 2. marts 2011. Hentet 24. september 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)

    I juni 2009 offentliggjorde Hrachovec en evaluering af de første hundrede sider af afhandlingen og hævdede, at afhandlingen indeholder snesevis af ikke-citerede afsnit, som sætter spørgsmålstegn ved afhandlingens pålidelighed. Evalueringsrapport vedrørende Hahns afhandling af Herbert Hrachovec, html-dokument (Webside ikke længere tilgængelig) Herbert Hrachovec. 1. juni 2009. Hentet 5. januar 2010
  9. ^ Nicht gerupft, sondern mit neuen Federn oe24.at. 27. oktober 2009. Hentet 5. januar 2010
  10. ^ Hahns Doktorarbeit wieder auf Prüfstand Arkiveret 23. februar 2011 hos Wayback Machine. I: kurier.at, 22. februar 2011, Hentet 23. februar 2011
  11. ^ Aigner, Lisa (23. maj 2011). "Johannes Hahn hat sich Doktortitel 'erschlichen' [Johannes Hahn obtained doctor's degree by 'subreption']". Der Standard (tysk). Wien. Hentet 30. marts 2018.
  12. ^ Austrian commissioner faces plagiarism accusations Arkiveret 29. maj 2011 hos Wayback Machine. I: Euractiv.com, 26. maj 2011, Hentet 27. maj 2011
  13. ^ "Dissertation Hahn kein Plagiat". Media portal (tysk). Vienna: University of Vienna. 4. november 2011. Hentet 20. juli 2019.
  14. ^ "Kein Plagiat: Hahn behält Doktortitel". wien ORF.at (tysk). Vienna: Österreichischer Rundfunk (Austrian Broadcasting Corporation). 4. november 2011. Hentet 20. juli 2019.
  15. ^ Wiener Zeitung – Hahn – Freispruch im Zweifel. Artikel fra 4. november 2011
  16. ^ Schmidt, Katharina (4. november 2011). "Freispruch im Zweifel". Wiener Zeitung (tysk). Republic of Austria.
  17. ^ "Dr. Johannes Hahn, Biografie". parlament.gv.at.
  18. ^ derstandard.at
  19. ^ Kulish, Nicholas (2009-10-07). "Three Polish Officials Resign in Scandal Over Gambling Measure". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2020-02-05.
  20. ^ "Korruptionsaffäre in Rumänien erreicht Novomatic – news.ORF.at". News.ORF.at. 2015-10-04. Hentet 2016-03-17.
  21. ^ "Korruptionsaffäre in Rumänien erreicht Novomatic > Kleine Zeitung". kleinezeitung.at. 2015-10-04. Hentet 2016-04-10.
  22. ^ "Novomatic against Corruption – the latest news about affair in Romania". gambling0.com. 18. april 2016. Arkiveret fra originalen 3. maj 2016. Hentet 5. februar 2020.
  23. ^ "BMWF: The Minister". Arkiveret fra originalen den 2. oktober 2009. Hentet 4. januar 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  24. ^ EU's new regional chief: Europe can prove 'added value' Arkiveret 2. januar 2010 hos Wayback Machine EurActiv.com. Hentet 1. januar 2010.
  25. ^ Austria nominates johannes Hahn as commissioner Arkiveret 1. november 2009 hos Wayback Machine Europolitics. Arkiveret 4. februar 2009 hos Wayback Machine 28. oktober 2009.
  26. ^ EU: Hahn darf nicht Wiener ÖVP leiten Arkiveret 28. oktober 2009 hos Wayback Machine Kurier 28. oktober 2009.
  27. ^ "Six commissioners head for EU election campaign trail". EUobserver. 3. april 2014.
  28. ^ KUNA – Barroso announces caretaker replacements following resignation of 4 EU Commissioners
  29. ^ "Johannes Hahn", wayback.archive-it.org, Europa-Kommissionen, arkiveret fra originalen den 19. november 2019, hentet 24. september 2023{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  30. ^ "Hochzeit Dr. Susanne Riess-Hahn und Dr. Johannes Hahn" (tysk). Börse Social Network. 2022-08-06. Arkiveret fra originalen 18. august 2022. Hentet 2022-08-06.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Johannes_Hahn&oldid=11715412"