Johann Georg Albrechtsberger
| Johann Georg Albrechtsberger | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 3. februar 1736  Klosterneuburg, Østrig |
| Død | 7. marts 1809 (73 år) Wien, Østrig |
| Gravsted | Sankt Marxer Friedhof |
| Barn | Franz Seraph Albrechtsberger |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Stiftsgymnasium Melk |
| Beskæftigelse | Pædagog, musikolog, musikteoretiker, musikpædagog, komponist, musiker, organist |
| Arbejdssted | Wien |
| Elever | Johann Nepomuk Hummel, Ludwig van Beethoven, Anton Reicha, Ignaz von Seyfried |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Georg Albrechtsberger (født 3. februar 1736, død 7. marts 1809) var en østrigsk komponist og musikforfatter.
Albrechtsberger udfoldede en overordentlig stor virksomhed som teorilærer, og flere af hans elevers navne blev senere bekendte i musikhistorien, frem for alle Ludwig van Beethovens (hvis undervisning han overtog, da Beethoven omtrent 1795 opgav sine studier hos Haydn, utilfreds med dennes vejledning) og i øvrigt navnlig Ignaz von Seyfrieds, Hummels og Joseph Weigls. 1792 blev Albrechtsberger kapelmester ved Stephansdom.
Albrechtsbergers kompositioner, der for størstedelens vedkommende endnu kun findes i manuskript, omfatter navnlig kirke- og kammermusik. Blandt hans teoretiske værker er de betydeligste Gründliche Anweisung zur Composition (1790 og senere udgave 1818), Kurzgefasste Methode den Generalbas zu lernen (1792) og Klavierschule für Anfänger (1800). Hans teoretiske værker er samlet af Seyfried.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |